King Of Comedy anmeldelse (1982)

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

I Martin Scorseses oversete 80’er perle “King Of Comedy” brillierer Robert De Niro i hovedrollen som småkvabset stand upper.

af Andreas Nørgaard

“Better to be King for a night, than schmuck for a lifetime”

Hvis du synes Robert De Niro spilder sit enorme talent i for mange elendige komedier (og dårlige film generelt), så se King Of Comedy.
Hvis du synes han ofte har de samme roller, i de samme macho-/gangsterfilm, og måske savner lidt diversitet i hans rollevalg, så se King Of Comedy.
Hvis du savner at se en mindre kendt film med mesteren over dem alle i fuld vigør, og på slap line, så se Scorseses King Of Comedy med De Niro.

Mr. Robert De Niro ejer filmen, og han viser med sin sædvanlige partner in crime, Scorsese, at de to sammen osse mestrer komediegenren.
Filmen handler om Rupert Pupkin, en sørgelig karakter og taber, der for alt i verden vil være stand-up-komiker – koste hvad det vil.
Hele hans liv har han ønsket at blive til noget, vise verden, at han kan noget. Men hver gang han forsøger sig, så falder han igennem.
Som komiker er han for så vidt okay morsom, men han fremstår alligevel som et ynkeligt skvat, når alt hans materiale bygger på hans eget triste liv. Hans offerrolle står knivskarpt til hans manglende situationsfornemmelse, og det er hysterisk morsomt!
Svend Sveds monolog i De Grønne Slagtere, om alle de ting han har fået tæsk med, får mig altid til at tænke på Rupert Pupkin.
Rupert er på et tidspunkt på blind date, og det er tåkrummende pinligt, og hylemorsomt at være vidne til! Han antager noget, virkeligheden er en helt anden.

Kongen af comedy er i filmen fænomenet Jerry Langford – formidabelt spillet af Jerry Lewis.
Han har et comedy-show, og Rupert vil gøre alt for at optræde der.
Jerry Langford er ikke enig, så det ender med forviklinger, kidnapning, og nogle dejligt akavede situationer.

Rupert: “Well I’m sorry, I made a mistake”.
Jerry: “So did Hitler”.

Robert De Niro viser i filmen, hvorfor han er så elsket og beundret. Hans timing er simpelthen eminent, og han giver en masse komikere (nye som gamle) solidt baghjul. Manden har et komisk talent som få, og når han får et godt manus oveni, så spiller tingene sgu bare!
Det er værd at bemærke, at KoC kun kom to år efter hans fabelagtige portræt af machomanden Jake LaMotta i Raging Bull.
Det er to roller, der ligger milevidt fra hinanden, og de viser De Niros enorme engagement og spændevidde!

King Of Comedy med Robert De Niro som akavet tyksak rammer lige i hjertet og lattermusklerne, og den skal have en flot karakter:

King Of Comedy får 5 ud af 6 hamre:  🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen kan bl.a. streames på Netflix

streammag,2017-11-15T08:00:00Z,imdb=tt0085794,fa

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.