Khorshid (Solens Børn)

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Khorshid (Solens Børn)
Instruktør: Majid Majidi
År: 2020
Genre: Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Iransk film fortsætter sin langsommelige, men sikre vej mod en bredere international anerkendelse. “Den iranske nybølge” startede med Asghar Farhadi’s fantastiske Nader Og Simin: En Seperation, men den blomstrer kun primært op når f.eks. han eller Mohammad Rasoulof laver nye film, og dør så altid lidt ud igen – ihvertfald her i Vesten.

Majid Majidi har med Solens Børn virkelig givet dem en stemme mere.

Upåagtet kunstneres til tider umulige vilkår i hjemlandet, så har Majidi lavet en film, der er en bidende kritik af et forstokket børnesyn. Ikke bare i Iran, men globalt.

Den her film er vigtig, den bør alle se. Alle bør se den, og suge pointerne til sig.

“Det er min chance”

Vi følger Ali på 12, der sammen med sine venner begår småkriminalitet, og arbejder med det han kan få i den pulserende og barske Teherans gader.

En farlig lokal gangster lokker drengene til at udføre en opgave. At finde en skat, der ligger begravet under en gammel gravplads. Den eneste vej ind er igennem underjordiske tunneller.

Tunnellerne starter under Solens Børn, en skole, der forsøger at hjælpe gadebørn og børnearbejdere med at få udsigten til en form for fremtid.

De er heldige med at blive optaget på skolen, som er en del af en plan.

Så de kan snige sig under jorden i løbet af dagen.

Så skulle man tro det var handlingen, men her starter der et nyt kapitel. Drengene ser nu pludselig nogle muligheder med livet, de får noget at skulle have sagt. Og er der overhovedet en skat dernede?

De stiller spørgsmål, opbygger identitet og et selvstændigt selv.

De voksne gør hvad de kan for at overleve, og det lider børnene under.

Skoleinspektøren prøver så godt han kan, at kæmpe for børnene, men bliver tynget af et håbløst korrupt system, og ulidelig bureaukrati…

Der er læreren Raffi, drengenes bolværk mod elendigheden, den eneste helt anstændige  autoritet i deres liv. Han er fuldt og fast på deres side, men må også se i øjnene, at det er en kamp med omkostninger, sådan at tage børnenes parti.

“Hvordan klarede du dem alle tre, de var både flere og større?”

Den minder mig meget om Kapernaum i hele dens opbygning og historiestruktur.

Det er den rå verden fra barnets perspektiv.

Den er så flot fortalt, så elegant.

Den tager børnenes parti og synsvinkel til sig, og den vinder stort på sin sympatiske vinkel på de unge lømler. De har – selvfølgelig – masser af hjerte, og laver ikke deres småkriminalitet for sjov. De er tvunget ud i det, fordi de voksne i deres liv har svigtet dem, og løbet fra ansvaret.

Vi runder af

Ali bliver spillet af Roohollah Zamani, som gør det uforskammet godt. Han er intet mindre end mesterlig.

Jeg ved godt jeg qua min indledning taler imod mig selv nu, men han bør være en bejler til de store priser, når awardsæsonen sætter ind. Ham SKAL vi kende .

Kameraføringen er rigtig flot, og de rammer nogle vinkler, der giver helt fantastiske skud, og ikke mindst giver handlingen en masse ekstra pondus.

Den rømmede afghanske flygtningelejr, set fra oven, er blændende flot skudt, og giver et retvisende billede på deres vilkår – de har ikke nogen! Når dem med magten siger “VÆK”, så forsvinder de. Det er uhyggelig simpelt.

Hvis du kun skal se en film resten af året, så se den her. Den er god!

Khorshid (Solens Børn) får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.