Originaltitel: Kate
Instruktør: Cedric Nicolas-Troyan
År: 2021
Genre: Action
Kan streames på: Netflix
Actionfilm om lejemordere/snigmordere der hævner sig, er meget hotte for tiden og det skyldes højst sandsynligt John Wick-filmene, hvor det tilnærmelsesvis er blevet sådan, at hver gang der kommer en ny actionfilm om en lejemorder/snigmorder der vil hævne sig, så sammenlignes det hurtigt med John Wick.
Kate er også en lejemorder film som ja, også handler om en lejemorder der vil hævne sig.
Kate har dog lige det twist at dén lejemorder som filmen handler om (som jo så hedder Kate), har pludselig 24 timer at leve i, efter hun bliver forgiftet med plutonium, aftenen hvorpå hun stod til at lave hendes sidste drab, før hun ville trække sig tilbage.
Filmen er instrueret af Cedric Nicolas-Troyan, der primært har erfaring med at lave speciel-effekter på film såsom Pirates of the Caribbean: Død mands Kiste.
Og Kate ser skam også virkelig godt ud.
Den foregår og er primært filmet i Tokyo og da den primært foregår om aften/natten, så gives der virkelig plads til scener hvor Kate kan skyde sig igennem Tokyos flotte neon-belyste gader.
Samtidig sørger kameraarbejdet af Lyle Vincent og klipningen af Sandra Montiel & Elísabet Ronaldsdóttir, for at de mange (og virkelig voldelige og blodige) actionscener, er velkoreograferet og i godt nok fokus, til at man kan se hvad der foregår.
Filmens hovedrolle ”Kate” spilles af Mary Elizabeth Winstead, der for nyligt også har spillet en hævngerrig lejemorder i superskurke-filmen ”Birds of Prey”.
Kate er dog heldigvis ikke en kopi af hendes rolle i dén film, men snarer en ret fysisk præstation af en kvinde der hele vejen igennem filmen er i stort forfald, men som ved hjælp af indskydende medicin, dog formår at samle kræfterne til at kunne skyde sig igennem aftenen, indtil hun når personen som er skyld i hendes igangværende død.
Kate er dog samtidig også en forholdsvis sammenbidt person og selvom dette er forståeligt, gør dette dog samtidig at man aldrig helt formår at komme ind på livet af hende, før hen imod slutningen hvor hun indser hvorfor hun har levet et liv som lejemorder.
Men Mary Elizabeth Winstead, giver den dog hele armen i hendes præstation og gør på alle måder Kate til både en troværdig karakter og dernæst en sej karakter.
Som Kates hjælper, mentor og arbejdsgiver ”Varrick”, har vi den evigt karismatiske Woody Harrelson.
Woody Harrelson har ikke voldsomt meget at arbejde med her og selve hans rolle er heller ikke særlig stor, før til sidst. Men Woody Harrelson levere dog stadigvæk stort på karisma og charme og det gør at man aldrig formår, at kede sig over hans tilstedeværelse.
Kate får også en makker med på hendes hævntogt og det er teenageren Ani der viser sig at have en større forbindelse til dem som Kate søger.
Ani spilles af Miku Patricia Martineau og hun skal umiddelbart fremstå som værende en små-irriteret og tvær teenagepige og lige netop dét, lever hun op til i hendes præstation.
Dette gør dog samtidig også at hun til at starte med, er lidt anstrengende at være i selskab med og at man sommetider føler at Kate ville være bedre tjent uden hende.
Men lidt efter lidt finder Ani-karakteren dog en grund til at være sammen med Kate og selvom hun ikke er verdens bedste selskab, så formår man dog alligevel at vende sig lidt til hende.
Kate-filmens svageste led, er dog dens manuskript af Umair Aleem.
Filmen er nemlig ikke særlig original og minder langt hen ad vejen, virkelig meget om den franske instruktør Luc Bessons 90’er-mesterværk Nikita som også handler om en lejemorder der prøver at stoppe hendes erhverv, men som pludselig vikles ind i et komplot som er meget svært at komme ud af.
Filmen er samtidig også en form for genindspilning af den amerikanske thriller ”Død ved ankomsten” fra 1949, hvor det i stedet bare er en mand der hævn for ham der har forgiftet ham og forsaget hans død.
Udover dette, er mange af filmens skurke også stærkt anonyme og benyttes ikke rigtig til andet end at Kate enten stiller dem hurtige spørgsmål eller bare hurtigt skyder dem.
Men der hvor Kate dog levere, er til gengæld i dens stærkt voldelige actionscener, som altså ser ret så seje ud.
Dernæst formår filmen at have et lillebitte twist henimod slutningen, som giver filmens historie et lille ekstra lag, som jeg i hvert fald så som værende kærkommen og som gjorde filmens historie en kende mindre forudsigelig.
Og så tager filmen skam også sin placering i Japan til sig, hvilket stærkt kan mærkes på dens soundtrack hvor der er massevis af japansk popmusik, hvilket i hvert fald er med til at give filmen en vis form for stil.
Og alt i alt, er Kate ikke just en actionfilm der er vildt mindeværdig, særlig original eller som gør noget nyt for dens genre. Men den er dog ganske underholdende og temmelig sej, og det er i hvert fald nok til at den kan nydes en lørdagaften.
Kate får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨
