Justice League anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

“Retfærdigheds banden” slår pjalterne sammen for første gang i Zach Snyders 3. superheltefilm for DC. Men det bliver aldrig for mørkt og gumpetungt, for Marvel-instruktør, Joss Whedon, giver universet et tiltrængt funny boost. 

Justice League kan streames på bl.a Plejmo og Blockbuster. 

Når man skal se en Zach Snyder-film, kan man forvente minimum 4 ting som giver en form for “Snyder-signatur”:

  1. Slowmotion actionsekvenser.
  2. Utydelige actionsekvenser, hvor man ikke kan finde hoved og hale i hvem der banker hvem.
  3. Overdreven seriøsitet, uanset hvor fjollet det i virkeligheden er.
  4. Tendens til overdrevent og unødvendigt lange film.

Med Justice League er det ingen undtagelse. Alt er som det skal være i Snyders vulgære, pompøse og overdrevne action-smadre-verden. Her er intet helligt og selvom han på ingen måde er en god person-instruktør (der formår at bringe særlig menneskelig dybde i sine karakterer), lykkedes det faktisk mere end han plejer med Justice League. Måske fordi Joss Whedon (Avengers-instruktør fra Marvel) både har instrueret flere scener i filmen og skrevet manuskriptet til filmen. Måske er det faktisk Whedons fortjeneste at “Justice League” ender som en hæderlig superheltefilm?!?

I Marvels spandex-univers, er der for det meste styr på både den gode historie, de spændende karakterer og den tørre  thø-hø-humor i den (efterhånden) velkendte Marvel-formel. I DC’s tidligere superheltefilm har der ikke været styr på særlig meget. Wonder Woman er den eneste af DC’s superhelte-flicks som har mestret balancen mellem historie, karakterer og humor. Ikke fordi Marvels formel er og bliver den rigtige for at lave en god superheltefilm. Men helt ærligt, når overjordiske væsener med overdrevne superhelte kræfter, slås, kan det hele ende med at føles en smule prætentiøst, fjollet og ja, dumt.

Selv når jeg skal forklare plottet til Justice League, lyder det altså lidt dumt: Rumskurken Steppenwolf vil samle tre magiske moderbokse fra helholdvis amazonerne, havfolket og menneskene, da de danner en så magisk kræft, at han kan regere over hele verden.

Men efter Supermands død i “Batman v Superman: Daen of Justice” (2016) er der pludselig ingen der kan stoppe den ustoppelige rumskurk, udover Batman. Men kan den aldrende Batman selv klare ærterne? Nej. Må han derfor samle et superheltehold som kan hjælpe ham med opgaven? Det må i den grad siges.

Og så får vi travlt.

For det hele skal klares på 121 minutter og muligvis er Wonder Woman (Gal Gadot) klar med det samme, men vi skal også introduceres for tre nye figurer i filmen som skal bekæmpe Steppenwolf: The Flash (Ezra Miller), Aquaman (Jason Momoa) og Cyborg (Ray Fisher). Førstnævnte er den lynhurtige teenager, den anden er havguden fra Atlantis og den tredje er ingen ringere end halv mand, halv maskine.

For en gang skyld, i en Zach Snyder superhelte-film, havde jeg lyst til at se mere. Jeg havde lyst til mere at få baggrundsviden om vores nye helte. For samtlige vigtige karakterer i filmen er egentlig ret interessante. Man er ikke ligeglad med nogen af dem.  Jo, hvis vi lige ser bortset den ufattelig kedelige skurk, Steppenwolf. Den computer-animerede skurk minder om noget fra et computer-spil, og bliver ikke på noget tidspunkt interessant. Ezra Miller’s The Flash er klart den sjoveste i filmen, og han får flere sjove scener i selskab med den resterende “retfærdigheds bande”. Ben Affleck er den mest menneskelige karakter i filmen, og jeg krydser fingre for at instruktør Matt Reeves (som skal instruere den kommende “The Batman”-film) har Mr. Batfleck himself i titelrollen til den tid.

Muligvis er dette en actionfilm, men de bedste scener er egentlig ikke action-scenerne. Næh, for de er nærmest mudrede, i grimme farver og ikke specielt æstetiske, som Snyder muligvis ellers gerne vil lave dem. De bedste scener er dem hvor filmen ikke skal skynde sig med, men de hvor vores superhelte samles (i starten af filmen), senere (hvor de er samlet) og en altafgørende scene, hvor en gammel kending af DC’s univers bliver vagt til live. Ikke et ord om hvem det er, (vi gider ikke at spoile her), men her blev det for alvor spændende i filmen. For hvis vi overhovedet skal investere i flere superheltefilm, uden at vi alle brækker os i lårfede stråler over spandex og gudekomplekser, skal det sgu være film med nogle spændende karakterer vi gider investere vores tid i.

Justice League får 4 ud af 6 hamre: 

 

Seneste

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på

Moviemaniac anmelder 4k-film: Nosferatu

Klar til en omgang gotisk horror, med en klam og ulækker Bill Skarsgård som blodsugende monster?
Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage med en anmeldelse af Nosferatu…

The Legend of Ochi

Nicolai har denne gang anmeldt en ny Fantasy-familiefilm, om pigen Yuri, som sætter sig for at genforene en lille skovvæsen-unge, med dens familie.

The Legend of Ochi, er en dybt bjertagende, smuk og underholdende film, som allerdybest kan anbefales at opleve i biografen!

Vi har stadig i morgen

Nicolai har denne gang anmeldt en italiensk film som foregår i 1946 og omhandler husmoren Delias liv med sorg og glæde.

Der er tale om et kæmpe mesterværk, som mere eller mindre, har lidt af det hele, når det kommer til humor og alvor og som ligeså har en virkelig smuk og dybt gribende historie, at fortælle.

The Accountant 2

Har du set den første The Accountant med Ben Affleck i hovedrollen? Og er du klar til en efterfølger, som både er buddy-komedie, actionfilm, tungt drama OG thriller? Jamen, så skal du måske gi’ The Accountant 2 en chance…