Jungle Cruise

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: Jungle Cruise

Instruktør: Jaume Collet-Serra

År: 2021

Genre: Actionfilm

Blu-ray-release: d. 4. oktober 2021.

Når det kommer til Disney-film som er baseret på forlystelser i Disneyland, så er hovedværket utvivlsomt ”Pirates Of The Carribean”, der startede som én film, men som siden hen blev til hele 5.

Jungle Cruise, er ligeledes baseret på en meget succesfuld og gammel forlystelse i Disneyland og intentionen med denne filmatisering, har utvivlsomt været den samme som dengang man startede med at filmatisere ”Pirates Of The Carribean”. Nemlig, at lave et energisk og underholdende action-eventyr som hele familien kan morer og glæde sig over.

Selve filmen handler ganske kort og godt om den britiske forsker Lilly Houghton og hendes broder MacGregor Houghton, der begge er meget interesseret i at tage på tur til Amazonfloden, for finde et særligt træ med blade som eftersigende kan sikre evig ungdom.

Som guide på deres færd, får de skipperen Frank Wolff der til dagligt er guide på turer på Amazonfloden, hvor han for få penge guider folk rundt på Amazonfloden, imens han fortæller bevidst dårlige jokes.

Naturligvis undgår de ikke farer, da der lige i hældene på dem, er en tysk prins ved navn Joachim der selv vil finde frem til det særlige træ og dernæst møder de også overnaturlige væsener der vil dræbe dem for hver en pris.

Jungle Cruise er instrueret af Jaume Collet-Serra, der tidligere bl.a. har instrueret gyserfilmen Orphan og Liam Nesson-actionfilmene Unknown Idendity, Non Stop og Run All Night.

Dermed kan man sige, at han er, vandt til at lave filmen med højt intensitets- og spændingsniveau, hvilket skam passer perfekt til en film som Jungle Cruise.

Selve filmen fungerer skam også klart bedst, når der er farer på færde for vores eventyrlige trio, hvilket heldigvis er noget som ofte sker, så snart de kommer ud på Amazonfloden.

Der hvor jeg dog synes at filmen taber både pusten og tempoet, er i den opbyggende romance mellem Lilly og Frank, som jeg ikke ser som værende videre nødvendig for andet end at sætte mere på spil for karaktererne, når faren er virkelig høj.

Noget der dog til gengæld fungerer, er i særdeleshed skuespillet, eller i hvert fald skuespillet hos hovedrollerne.

Som forskeren Lilly Houghton har vi Emily Blunt, der virker til at have gået helhjertet ind i projektet og overordnet virker til at have det virkelig sjovt.

Allerede fra første scene hvor vi ser hende (hvor hun mundaflæser hendes broder, der prøver at overbevise folk om at de skal til Amazonfloden), finder man hende øjeblikkeligt sympatisk, da hun besidder en dybt naturlig og bedårende charme.

Dernæst har hun også en eminent komisk timing og i filmens actionscener, fungere hun skam også glimrende, da hendes karakter kan slå en proper næve.

Som tour-guiden  Frank Wolff, har vi Dwayne Johnson, der dog primært er kendt under navnet The Rock (da han besidder en fortid som wrestler).

Dwayne Johnson er som skabt til rollen som Frank Wolff, da han besidder en ufattelig stor karisma og ligeledes (ligesom Emily Blunt) en virkelig naturlig charme og en ret så god komisk timing.

Det skal også lige sides at Dwayne Johnson selv personligt har været medproducent på denne film og lagt penge i projektet, så han giver på alle måder sig selv 100% i rollen og det er en ganske stor nydelse at være vidne til.

Som broderen MacGregor Houghton, har vi den britiske komiker Jack Whitehall og om end hans næsten konstant nervøse karakter, muligvis ikke er lårklaskende morsom, så er dog alligevel noget over Jack Whitehall, som jeg i hvert fald finder en kende charmerende og morsomt, selvom han dog har været sjovere i andre ting hvor han er mere løssluppen.

Som den tyske prins Joachim, har vi Jesse Plesmons, der skam hverken er tysk eller europæisk og som derfor spiller rollen med en yderst gebrokken tysk accent.

Til gengæld så virker han heldigvis til at have det ok med den omstændighed og giver den derfor hele armen i rollen som ond tysk skurk og det er ok underholdende at være vidne til.

Noget som også skal fremhæves, er kameraarbejdet som Flavio Martínez Labiano står for, fordi det til tider giver den rette følelse af, ja, at være på en forlystelsestur, hvor højt tempo og høj spænding.

Dernæst har James Newton Howard lavet noget ganske fremragende og dybt eventyrligt underlægningsmusik, som er en stor nydelse at lytte til og i særdeleshed, skaber en glimrende stemning.

Noget der dog også skal siges om Jungle Cruise, er det essentielle faktum som er, at skønt filmen størstedelen af tiden foregår på en flod og i en regnskov, så er største delen af filmen dog lavet med CGI og Green-Screen.

Dette ses særligt tydeligt, når karaktererne er sammen med dyr, da de ingenlunde ser særligt ægte ud.

Til gengæld, så er CGI’en dog lykkedes ret så godt ved de overnaturlige fjender som der er i filmen, da de ser ret så modbydelige ud på en fed måde.

Men det havde dog virket bedre, hvis de var taget ud på en reel flod og indspille filmen.

Og alt i alt, så er Jungle Cruise muligvis ikke en kommende nyklassiker udi Disney-film, men den er dog ikke desto mindre en ganske underholdende film som utvivlsomt vil fungere på en lørdagaften, hvor man ikke vil tænke, men bare have det sjovt.

Jungle Cruise får 4/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨

Ekstramateriale: på blu-ray’en, kan man bl.a. se filmens hold snakke om optagelserne og tankerne bag filmen, man kan se Dwayne Johnson og Emily Blunt hygge sig under optagelserne og så er der skægge fraklip og slettede scener.

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!