Julia Roberts’ 5 Bedste Roller

René

René

Det startede egentlig som en intern joke. Hvor ville det dog være sjovt, hvis jeg lavede en Top 5 liste over den kære Julia Roberts’ bedste roller på film og tv.

Andreas Nørgaard, som også er skribent på hjemmesiden, kan simpelthen ikke kan fordrage hende. Han kan ikke udstå hendes nærmest vulgære latter, voldsomme armbevægelser og hendes mange roller i romantiske pladder-komedier.

Det kan jeg sagtens forstå og har i mange år haft lidt af den samme opfattelse af hende. Jeg kan ikke sætte tal på de mange jeg blandt andet har zappet rundt på tv, og faldet over Notting Hill (det gjorde ondt hver gang!) og har rystet på hovedet over hendes grænseløst irriterende just-a-girl-standing-in-front-of-boy-optræden, der evigt og altid skær i mine ører og øjne. Sikke da noget letkøbt, romantisk pladdervås!

Julia Roberts er måske bedste kendt for at være hende den storcharmerende pige fra Pretty Woman, med stort, krøllet hår og et stort tandpastasmil. Mange associerer hende muligvis med de cheasy platuglekomedier, bl.a. den hvor hun spiller den lykkelige luder i den højelskede (og lige så forhadte!) Pretty Woman, eller rollen som det fortvivlede kvindfolk, der prøver at finde sig selv i den store verden, blandt , i Eat, Prey, Love.

Men Julia Fiona Roberts, som er hendes fulde navn, er i bund og grund en skide dygtig skuespillerinde, som har bevist sit værd i mange fremragende film. Når hun ellers ikke har travlt med den samme, stereotype rolle, som lalleglad nikkedukke med stort tandpasta smil, har hun vist tænder (hæhæ) med roller som for alvor batter. Der er jo en grund til at hun har været oscar-nomineret 4 gange og sørme vundet en enkelt gang!

Jeg har ikke udvalgt hendes fem bedste og mest kvalitetsmæssigt bedste film, men i stedet hendes stærkeste præstationer som for alvor har gjort indtryk og printet sig fast i hukommelsen.

Så hvis du i dit stille sind håber på at finde hendes roller fra ligegyldige film som Runaway Bride, Stepmom og måske også Min Bedste Vens Bryllup, må jeg desværre skuffe dig.

Men, måske vil du netop med denne liste blive mindet om, at hende Julia Roberts alligevel ikke er så tosset en skuespillerinde.

5. Barbara i August: Osage County – Familien (2013)

Familien kan bl.a. streames på Filmstriben

John Wells’ drama, med ekstremt store armbevægelse, hedder, oversat på dansk, Familien. En meget rammende titel på en film som handler om en dysfunktionel familie, der efter faderens selvmord, samles til bisættelse i barndomshjemmet, hvor deres aldrende, kræftramte og møgbeskidte i kæften af en hystade-mor, uddeler verbale tæsk til hendes børn og andre efterladte.

Sjældent har man set en så gnaven og vred performance fra Julia Roberts’ side. Og det klæder hende gevaldigt. Med indebrændt vrede, som datter af en egocentreret matriark, giver hun igen og til stor fornøjelse for os som tilskuere.

4. Isabel i Wonder (2017)

Wonder kan bl.a streames på Blockbuster

I Stephen Chboskys feel-good-drama Wonder råber familien til gengæld sjældent af hinanden. Her står de sammen og bakker særligt familiens yngste familiemedlem, 9-årige Auggie op, som er født med et deformt ansigt, og (uden den helt store overraskelse, bliver drillet da han starter i skole.

Julia Roberts giver en ærlig og hjerteskærende præstation i rollen som hårdtprøvet mor, som meget pædagogisk vis, i sammenspil med hendes ægtemand, (spillet af Owen Wilson), guider deres søn og viser vej, på hvad livet muligvis må bringe ham. Selvom filmen aldrig bliver rigtig alvorlig, formår hun alligevel at skabe en karakter som man kan spejle sig selv i: en forælder, som vil gøre alt for sine børn.

3. Anna i Closer (2004)

Closer kan bl.a stremes på Viaplay

Man kan snildt kalde Mike Nichols’ Closer det modsatte af hvad Julia Roberts mest succesrige film er: en anti-romantisk film.

Vi føler to par (hvor Roberts karakter, Anna, er én af de fire) og følger dem og deres møder med hinanden på kryds og tværs. Tiden spiller en afgørende rolle i filmen. Èn af karakterne siger på et tidspunkt i Closer at: “time is a tricky little fucker”. Det skal i denne sammenhængen forstås som noget subjektivt som alle nyforelskede i et forhold forstår sig på tiden i et forhold, og hvornår man kan glemme tid og sted, pga. ens situation. Roberts formår med sit kropssprog, holdning og mimik, at skabe en karakter der nærmest skriger sin inderlige smerter ud, uden at have ret mange replikker. En overset og yderst stærk performance af hende.

2. Erin i Erin Brockovich (2000)

Erin Brockovich kan bl.a. streames på HBO Nordic

Selvom man er arbejdsløs, ikke har nogen penge og har en baby på armen, behøver man ikke have ondt af sig selv og ikke tage affære. I Soderberghs solide Erin Brochovich, spiller hun heltinden af selv samme navn, som nægter at lade sig skue, og sagsøger det lokale vandværk for over 300 millioner.

Roberts fik fortjent en oscar-statuette for hendes tour de force-præstation, som den lille mand (i dette tilfælde, kvinde) mod systemet. Èn af de helt, store præstationer, som altid vil blive husket i filmhistorien. Rollen som hurtigtsnakkende, rapkæftet og med store nosser (igen, undskyld for mandemeteforan,- jeg kunne også have skrevet mod) er som skræddersyet til Roberts profil. Eminent og yderst troværdig præstation!

Men selv Brockovich må vige pladsen til listens nr. 1….

1.Heidi i Homecoming – sæson 1 (2018)

Homecoming kan bl.a streames på Amazon Prime

Sam Esmails fremragende suspense-serie, Homecoming, som er baseret på en podcast af samme navn, er med en så velspillende Julia Roberts, så den fortjener listens førsteplads! I rollen som servitricen Heidi Bergman, der har fortrængt sin fortid som terapeut på et center for hjemvendte soldater, får hun for alvor mulighed at vise sit store talent, og kommer hele følelsesregistret igennem. Fra at spille, næsten stoisk, stolt og selvsikker karriekvinde, med styr på det hele, til senere paranoid, skrbelig og sårbar.

At serien rent kunstnerisk og æstetisk også formår at udfordre seeren og med en herlig omgang Hitchcock-inspireret spænding, bl.a. kombineret med dens skiftende klaustrofobiske billedformater (enten i 16:9 eller 4:3) som i den grad giver mening i seriens univers. Og når skuespillet er i verdensklasse med Julia Roberts i spidsen, bliver det faktisk ikke bedre.

Kort sagt, så synes jeg denne liste er beviset på, at Julia Roberts er meget mere end letkøbte og pladderromantiske film. For når hun samarbejder med nogle af de dygtigste instruktører og for alvor får en karakter med kød på, kan hun spille op til de helt store i Hollywood…!

Boblere:

  • Holly i Ben Is Back (2018)
  • Joanne i Charlie Wilson’s War (2007)
  • Darby i Pelikan-notatet (1993)
  • Laura i I Seng Med Fjenden (1991)

Seneste

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende

Ugens Streaming Anbefaling: Nitram

Nitram handler om et skoleskyderi i Tasmanien i 1996. Den er grum og ubehagelig. Men den er alle 112 minutter værd at se alligevel.

Fædre & Mødre

Nicolais har denne gang anmeldt dette efterårs største og samtidig bedste bud på en dansk komedie om en forældretur som bestemt ikke går som den skal.