Judgment In Nuremberg

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Judgment In Nuremberg. Instruktør: Stanley Kramer. År: 1961. Genre: drama, krig. Set på dvd.

Et retsopgør mod de ukendte bødler.

The tribunal is now in session. God bless the United States and this honorable tribunal”

Jeg genså for nylig Judgment In Nuremberg. Det er en film, der ramte hårdt den første gang jeg så den. Et Anden Verdenskrig-drama med nogle af historiens dygtigste skuespillere, samt et ganske overdådigt manuskript: Jeg var solgt.

Nu var tiden moden til et gensyn. Et gensyn, der gav mig alle detaljerne, og muligheden for at nyde dette mesterværk endnu mere frit. Jeg kunne så at sige læne mig tilbage, og lade historien og aktørerne  holde mig fanget til skærmen i filmens samfulde 179 minutter.

Det er jo alligevel ikke hver dag en film med den spillelængde holder kadencen hele vejen, men der er ingen døde perioder i Judgment In Nuremberg, interessen er til stede filmen igennem.

Fire nazidommere står anklaget for diverse forbrydelser, heriblandt medvirken til massemord og forbrydelser imod menneskeheden.

Det er en kamp imellem store egoer, vidt forskelligt menneskesyn, mænd med et inderligt had til hinanden, og troen på det oprigtige i sine handlinger.

Som en af de fire anklagede nazidommere siger, så havde han et respektabelt og ærefuldt erhverv.

Den lader vi stå et øjeblik…

Hvad ærefuldt er der ved – bevidst – at lade tusindvis af mennesker arbejde sig til døde?

Hvad ærefuldt er der ved at sende flere hundredetusinder direkte i døden, med noget så simpelt som et pennestrøg?

Hvad ærefuldt er der ved at lade et firma lukrere på, og løbe rundt af stjålne genstande fra myrdede jøder?

Hvis noget af dette stadig anses for  ærefuldt og ærværdigt, så bør samfundsstrukturen og den medmenneskelighed vi bryster os med tages op til kraftig revision.

Filmens store spørgsmål; hvem har egentlig ansvaret, er centralt hele vejen.

Hvem har egentlig ansvaret?

Dem der giver ordren, eller dem der udfører den?

Er “jeg adlød jo bare ordrer” overhovedet et gyldigt argument for noget som helst, eller bare grov ansvarsfornægtelse?

Retssagen imod de fire dommere er en slags prøvelse af retssystemet i praksis.

Det var første gang sådanne sager blev ført. Det havde man ikke prøvet i dette omfang, og sikke et enormt apparat der blev sat igang.

Kan man dømmes for noget man ikke direkte har haft noget at gøre med?

Hvor meget spiller den generelle afsky og mistænkeliggørelse for alt tysk i efterkrigstiden ind i sådanne sager?

Der er mange interessante spørgsmål, og jeg blev flere gange fanget; er det egentlig hans skyld, er det nu så slemt det han har stået for, hvor meget kan man laste de fire anklagede for?

Puha….. Lidt farligt.

Filmen er et sandt overflødighedshorn af store ikoner og fabelagtige præstationer. Maximilian Schell fik meget fortjent en Oscar for sit portræt af de fire dommeres forsvarer, han er helt forrygende! Hans opgave er tæt på at være komplet umulig, men han kæmper en brav kamp mod en juridisk og moralsk overmagt, der – hvis vi skal være helt ærlige – har dømt hans klienter på forhånd. Var du tysker, så var du per definition skyldig.

Derudover er jeg specielt imponeret, over Burt Lancaster, Judy Garland og Richard Widmark, der alle yder uovertrufne præstationer – måske især Richard Widmark. Man siger at for mange store skuespillere samlet, giver en halvdårlig film, pga. massive egoer og utilfredshed over screentime, men ikke her. Her viser de store navne, hvorfor de er store ikoner den dag idag. De leverer på øverste hylde over hele brættet!

Jeg vil slutte med et citat og postulat fra gode gamle Martin Scorsese:

“Der var engang, hvor man kunne lave gode film”.

Sådan sagde Marty, og jeg kan godt se hvad han mener.

Jeg glæder mig til jeg skal se den igen. Et mesterværk kan altid nydes.

Judgment In Nuremberg får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Tombstone

Kurt Russell og Val Kilmer gør det fantastisk, der er fede skuddueller med og masser af fede replikker med, MEN….Tombstone fra 93′ skuffer altså en smule ved et gensyn!
Hvorfor?? Se med her, når René anmelder filmen:

Ugens Streaming Anbefaling på Radio Gofm

Selvom du nok er vild med Lie Kaas’ Carl Mørch, så gi’ lige den britiske Carl Morch en chance, for den nye Afdeling Q-serie kan sgu noget!
René får sig en snak med Magnus og Simone fra GoFm om den nye, spændende Netflix-serie…

Dirty Harry

“Do I feel lucky?” Well, do ya, punk?!
De fleste kender det udødelige og klassiske citat, men kan man også huske filmen?
René har genset Dirty Harry fra 71′ og anmelder den lige HER:

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pale Rider

De kalder ham Preacher. En mand med en ukendt fortid,- klar til at be’ en bøn og dele raske bøllebank ud…
En Clint-klassiker på 4k blu-ray, som i den grad fortjener et gensyn…

Moviemaniac anmelder 4k-film: Companion

Instruktør Drew Hancock er fuld af overraskelser og hans debutfilm Companion er med en blændende Sophie Thatcher i hovedrollen.
Moviemaniac anmelder 4k-film fokuserer denne gang på filmen Companion….

For fuld musik

2 brødre mødes på baggrund af den enes kræftdiagnose og forenes via deres fælles passion i musik, i denne fuldstændig fantastiske franske feel-good-film!

Final Destination: Bloodlines

Nicolai har denne gang anmeldt 6. film i Final Destination-franchisen, hvor den bestemt ikke får for lidt udi vilde dødsfald.

Der er ikke tale om stor prisværdigt filmkunst, men dog alligevel en gyserfilm, der kan underholde, hvis man ikke er for sart over for groteske måder at dø på