John Wick 3: Parabellum

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: John Wick: Chapter 3. Instruktør: Chad Stahelski. År: 2019. Genre: Action. Kan streames på Viaplay.

Jeg kan lige så godt bare være helt og aldeles ærlig og fortælle dig følgende: hvis du ikke er til actionfilm, så behøver du ikke at læse videre. Du behøver ikke at gøre dig umage i at finde mening med denne anmeldelse på nogen måde.

Jeg giver dig muligheden for at scrolle videre i det store netudbud og læse noget helt andet.

Så er du altså advaret.

For denne anmeldelse er ikke blot en anmeldelse af den seneste Keanu Reeves-film “John Wick 3: Parabellum”. Det er også en hyldest til actionfilmen. Om hvad den gør ved sit publikum.

På papiret ligner den tredje film om den pensionerende lejemorder ikke noget sensationelt eller banebrydende værk. Overhovedet ikke. Egentlig er det blot en simpel og nærmest smådum historie, om en såret mand på flugt. Han har mange fjender som alle vil have den dusør han har hængende over hans hoved, på 14. mio. dollars.

“Tic tac, Wick. Tic tac”

En bums i vejkanten advarer Baby Yaga (kær lejemorder har mange navne) på drilsk vis, om at hans tid er ved at løbe ud.

For alle lejemordere i New Yorks gader har fået en sms om dusøren.

Og snart føles det som om at alle mand i New York er efter ham.

Selvom hovedrolleindehaver Keanu Reeves ikke just er en gudsbenådet skuespiller og nærmest kun spiller med et ansigtsudtryk gennem filmen (“the stoneface”), så rammer han John Wick-karakteren spot on.

Han har ikke haft en bedre rolle, siden rollen som Neo i “The Matrix” for tyve år siden.

Stenansigtet, der kaster knastørre onliners fra sig, uden at trække en mine, giver så meget mening i John Wick-universet. Her bliver det hele til et übervoldeligt tegneserieunivers, hvor lejemordere på gader og stræde, kæmper, slås og smadrer hinanden, så det hele ender i en overdådig og nærmest, poetisk voldballet. Det er så ekstremt og langt ude, at det er lige til at grine af. Det er ondt og voldsomt.

Det er grum æstetik så det batter!

Det er sindsygt overdrevent. På den allerfedeste måde!

Alt går op i en højere enhed, når blodet sprøjter, knogler knækker og liv brat ender.

For i denne actionfilm går det hele op i en højere enhed. Det føles som om der er en mening med galskaben. For de fleste kan blive enige om at vold aldrig løser noget. At man burde løse uenigheder med ord, i stedet for at blive fysisk.

Måske er det netop derfor at det kan føles så ekstremt befriende at iagttage uretfærdigheder bliver behandlet med hjælp af en good guy vi hepper på, der kæmper sig igennem en ordentlig flok skumle slyngler der kun vil ham ondt.

For vi er jo udmærket godt klar over forskellen på filmens og den virkelige verden. I den rigtige verden er vold no go. I filmens kan det være en forløsning, eller rettere sagt, en befrielse.

Vi ønsker jo selvfølgelig retfærdigheden og findes der noget bedre end når det gode vinder over det onde? Nej, vel?

Måske føler du at John Wick og actionfilmen i al almindelighed, nu er blevet sat så højt op. På en piedestal, som burde blive revet ned igen. Måske er du altså én af dem som ikke kan lide actionfilm og som alligevel læste videre.

Fair nok. Der skal være plads til alle.

Men John Wick-filmene er en fest, rent visuelt og lydmæssigt. Franchisen startede muligvis, som instruktør Chad Stahelski tidligere har sagt i et interview,- et sted hvor de ikke vidste hvad de præcist ville hen. Men efter film nr. 2 og nu, nr. 3, har de fuldstændig styr på hvad de gør. Og hvorfor de gør det.

Mænd bliver dræbt med hjælp af bøger, hestespark(!) og samtlige skarpe genstande man overhovedet har fantasi til at forestille sig.

Der er i den grad en menig med det hele, når man har set den seneste John Wick-film.

John Wick 3: Parabellum får 5 ud af 6 hamre: 🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Trois Amies 

Instruktør: Emmanuel MouretÅr: 2024Genre: Drama.Biografpremiere: 03/07 Kærlighed (her ment den romantiske slags), kan være svært at være i og svært at håndtere. Dette kan måske lyde som

Mickey 17

Rober Pattinson bli’r slået ihjel igen og igen på et skørt rumeventyr, som bl.a. blander sci-fi, komedie og action sammen i en stor pærevælling…. – på den fede måde!
René anmelder Mickey 17 på 4k!

Materialists

Nicolai har denne gang anmeldt en romantisk komedie om matchmakeren Lucy, som pludseligt går i gang med at vælge en romantisk partner for sig selv, hvilket er svære end som så.

Materialists, er ikke nødvendigvis den romantiske komedie man regner med at se, men den fungere dog alligevel på dens egen præmisser og kan godt anbefales.

Novocaine

Jack Quaid er likeable som aldrig før, i rollen som den (næsten) helt normale bankmand, som må ud på en farlig færd, for at redde hans drømmepige.
René Buchtrup anmelder actionfilmen Novocaine på 4k:

F1

Nicolai har denne gang anmeldt en stor og meget ambitiøs film om Formel 1-racerløb, Der hvor filmen virkelig levere, er når der races og der hvor den til tider kommer til kort, er når der ikke races.

Men, F1, kan dog stadigvæk varmt anbefales at opleve i biografen.

The Monkey (4k UHD)

Hvis du er til tossede og fuldstændigt gakke abekattestreger, så er The Monkey måske lige noget for dig!
En gyserkomedie, som ikke tager døden for seriøst og hvor man griner af folk der bli’r splattet på stribe!
René Buchtrup anmelder Stephen King-filmatisering her på 4k ultra hd!

Hjem kære hjem

Nicolai har denne gang anmeldt en film om den nyansatte hjemmehjælper, Sofie, der både skal finde tid og overskud til det arbejde og til sin 10 årig datter.

Hjem kære hjem, er et stort, smukt, rørende og yderst menneskeligt mesterværk, af den slags som ikke så tit kommer i biografen.

A Complete Unknown

Man lærer aldrig rigtigt hovedpersonen i denne film at kende. Han forbli’r kort sagt A Complete Unknown… på den mystiske og interessante måde. Timothée Chalamet ER Bob Dylan og han gør det formidabelt. Lige så formidabelt er både billed – og lydkvaliteten på denne 4k-udgivelse og hele anmeldelsen kan du se HER: