Instruktør: Noah Baumbach
År: 2025
Genre: Drama, komedie
Biografpremiere i udvalgte biografer
Netflix premiere d. 5. december 2025
En stille, hjerteskærende og ualmindeligt stærk film om fravalg, fortrydelse og venskab
Noah Baumbach har altid været god til at fortælle historier om mennesker, der har svært ved at sige det, de egentlig føler. Men i denne film løfter han det til et niveau, der rammer usædvanligt dybt. For både George Clooney og Adam Sandler spiller mænd, der i mange år har undgået sandheden om sig selv – og nu bliver konfronteret med konsekvenserne.
George Clooneys karakter, Jay Kelly, er måske noget af det mest nuancerede, han har leveret i lang tid. På overfladen er han den glatte, karismatiske Hollywood-skuespiller, der altid har et svar, en historie, et smil. Men filmen viser hurtigt, at den facade dækker over et liv fyldt med fravalg.
Og ingen scene viser det bedre end den smukke, stille sekvens i Italien.
Jay er rejst til Italien for at modtage en pris, der mest af alt føles som et ligegyldigt erhvervsdiplom – en tom hyldest. Det er en pris for hans “livsværk”, men hans livsværk er netop det, han står og indser: Det var ikke filmene, men børnene, han skulle have været der for.
Det øjeblik, hvor han går rundt i de smalle italienske gader, mens han håber – uden at ville indrømme det – at hans børn alligevel er dukket op, er hjerteskærende. Baumbach filmer ham med afstand, som om han er en mand, der for første gang ser sig selv udefra. Og da han opdager, at de ikke er kommet… rammer det hårdt. Ikke fordi de er onde – men fordi han for længe siden gjorde sig selv uvæsentlig i deres liv.
Det er netop sådan en scene, hvor Clooney viser, hvorfor han stadig er en af de bedste: et lille sammenfald i skuldrene, et blik der bliver en smule blankt, en ro i kroppen der siger alt, før han selv gør.
Adam Sandler – loyaliteten, der pludselig bliver alt for tung
Og det gør scenen, hvor han står med tårer i øjnene og fortæller Jay, at han ikke længere kan arbejde for ham, så utrolig stærk.
Han træder væk fra jobbet, netop fordi han værdsætter venskabet højere end arbejdet. Han vælger Jay – som menneske – i stedet for Jay som stjerneskuespiller.
Sandler spiller scenen med en sårbarhed, der slår én helt ud. Han balancerer gråd, stolthed, smerte og kærlighed i ét og samme øjeblik. Det er så usædvanligt underspillet, at det føles helt virkeligt.
Når man sætter de to scener op mod hinanden – Jay Kelly, der opdager, hvorfor hans børn ikke kommer… og hans nærmeste medarbejder, der vælger ham som ven frem for chef – står filmens temaer tindrende klart:
Fravalg er ikke kun noget, man begår mod andre. Det er også noget, andre begår mod én.
Og netop derfor bliver filmen så rørende. Clooney og Sandler spiller ikke to mænd, der finder sig selv – de spiller to mænd, der stopper op længe nok til endelig at se hinanden.
En varm, velskrevet og dybt menneskelig film
Baumbach binder det hele sammen med sin særlige sans for detaljer og menneskelighed. Filmen er velskrevet, velproduceret og fuld af de små øjeblikke, der siger mere end store taler nogensinde kunne. Det er sådan en film, der minder én om, hvor komplekse og skrøbelige vi mennesker egentlig er – og hvor meget vi kan betyde for hinanden, hvis vi tør vise det.
Det her er en stille, moden og virkelig rørende amerikansk film. En af de bedste i sin genre i lang tid.
Jay Kelly får 5/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨 🔨
