In The Heights

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: In The Heights. Instruktør: Jon M. Chu. År: 2021. Genre: Musical. Biografpremiere: d. 17. juni i Valby Kino og Café Biografen Odense

Lad det være sagt med det samme.

Jeg knuselsker film-musicals! Særligt har dette noget at gøre med film, hvor sang og musik smeltes sammen med enten en historie eller et univers og virkelig får det bedste ud af de 2 verdener som musik og film, nu engang er.

Det er langt fra er alle film-musicals der lykkedes til fulde med dette, men de bedste af dem er guld værd.

In The Heights’ er baseret på en musical af Quiara Algeía Hudes og Lin-Manual Miranda og der er tale om en større historie, som bl.a. involverer kioskejeren ”Usnavi” (der drømmer om at åbne en bar i Puerto Rico’s sandstrande), Nina Rosario (der lige er kommet tilbage hjem, efter hun droppede ud af college) og Vanessa (som drømmer om at blive tøjdesigner).

Alle disse dele, kan dog opsummeres i ét ord som Usnavi siger meget tidligt i filmen, som så er ordet ” sueñito”, som iflg. ham betyder ”små drømme”, hvilket på alle måder er noget som hver eneste karakter har i denne film, og selvom drømmene måske kan virke små, så er de dog enorme for dem.

Hele filmen foregår i øvrigt i Washington Heights på Manhatten (heraf titlen ”In The Heghts”) og i et miljø hvor hvert eneste menneske enten stammer fra eller er flyttet fra Den Dominikanske Republik.

Instruktøren Jon M. Chu er på alle måder gået helhjertet ind i hans instruktion af denne musical, fordi filmen er virkelig en musical med verdens største M!

Ligesom at Usnavi også siger tidligt i filmen, så er Washington Heights et sted, hvor der altid er musik i luften, og denne følelse sad jeg virkelig med hele vejen igennem, da der meget få scener, hvor filmens karakterer ikke krænker deres hjerte og sjæl udi sange om deres håb, deres drømme eller det liv de enten levede eller gerne vil leve.

Sangene er lidt en blanding af store pop-baskere, sanselig bossanova og små elementer af hiphop og lige netop denne blanding af musik (og det faktum at sangene kommer i en stime), er med til at give filmen en særlig energi og attitude, som jeg virkelig havde svært ved ikke at falde pladask for, meget hurtigt!

Samtidig så rammer Jon M. Chu også en særlig tone i filmen, fordi selvom der er meget alvor på spil, så er der dog altid en positivitet og følelse af håb til stede og selv når alvoren virkelig rammer, så rammes dén tone ligeså også meget rent, samtidig med at håbet dog aldrig forsvinder.

Udover instruktionen, så er skuespillet også særdeles fremragende.

En som særligt skal fremhæves, er Anthony Ramos i den centrale hovedrolle som Usnavi (kioskejeren der drømmer om en bar i Puerto Rico).

Usnavi er på alle måder en meget elskværdig karakter, der altid har én morgenkaffe klar når hans venner kommer forbi og som støtter og hjælper alle på sin vej og denne sympati og empati, skinner igennem Anthony Ramos, som er drøncharmerende og simpelthen bare viser en energi og en hjertevarme i hans portrættering som Usnavi, så det er så godt som umuligt ikke at holde af og med ham.

Leslie Grace er også virkelig rørende i rollen som Nina Rosario der kommer hjem til hendes far efter at have droppet ud af college og som må kæmpe en hårdere kamp, for at vise hendes far (spillet af Jimmy Smiths), hvad hun nu vil med livet.

Det samme kan siges Melissa Barrera i rollen som Vanessa, der både har hendes drømme om at blive modedesigner og flytte væk fra byen i en stor og flot lejlighed, men som dog samtidig også har Usnavi, der længe har haft et ret så godt øje til hende.

Ja, faktisk så er samtlige karakterer i filmen, virkelig drøncharmerende, drønsympatiske og hver og én, nogle som jeg på alle måder holdt af og med, hele vejen igennem filmen.

Når det kommer til de film-tekniske-virkemidler, så står ”In The Heights”, afgjort en af sommerens film, som skal og må opleves på et stort lærred!

Cinematografien af Alice Brooks er særligt perfekt, fordi den hele vejen igennem holder et stort fokus på alt liv, som er tilstede i filmen.

Dette kommer naturligvis særligt til sin ret i de mange sang-scenerne, hvor kameraet nærmest flyver rundt som en tornado for at kunne holde sit fokus på alle dem der enten synger eller danser.

Selvom dette måske kan lyde stressende i længden, så er det dog ingenlunde tilfældet, fordi dette netop er med til at give filmen en helt fantastisk energi og en enorm farverighed.

Filmens klipning af Myron Kerstein, er også virkelig suveræn!Det skal lige siges at filmen med sine 2 timer og 23 minutter, er i den lange ende, men dette følte jeg intet af, imens jeg så den.

Og dette skyldes slet og ret filmens enorme energi, som ganske vist ikke er lige høj hele vejen igennem, men som dog altid summer over det hele og er med til at give den rette følelse af at tiden flyver afsted.

Filmens lyddesign står hele 42 mennesker bag og ja, det kan på alle måder høres, hele vejen igennem. Hver eneste sang, er enorme i deres lyd og besidder en enorm kraft, enten starter stort ud, eller ud i det små og dernæst bare bygger sig større og større, for til sidst at stoppe med et brag eller en dyb stilhed. Og selv når der ikke synges, så kan man altid mærke at en sang er lige om hjørnet, fordi man altid kan hører den store følelse af liv, som altid er til stede!

Det skal selvfølgelig også siges, at selvom der er hele 17 sange i filmen, så fandt jeg dem dog alle sammen, dybt iørefaldende og de gav mig som på alle måder en virkelig god følelse i hjertet, og selve dansekoreografien er virkelig vild og utvivlsomt det bedste dans, som set på film, i et godt stykke tid.

Og alt i alt, så er In The Heights, i min optik, den bedste film-musical siden La La Land og samtidig et stort og underholdende filmisk  festfyrværkeri, en stor hyldest til alle med en stor drøm i hjertet og på alle måder en film som rammer noget særligt hos mig i disse tider, hvor der har været store mængder modgang hele verden rundt.

Og selvom den fortsat blot går i få biografer (Valby-Kino & Café-Biografen i Odense), så er selve biograf-oplevelsen dog så opløftende, livsbekræftende og så stort et visuelt vidunder, så den på alle måder er værd at opsøge!

In The Heights får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Jurassic Park

Nicolai har denne gang anmeldt Steven Spielbergs uddødlige klassiker, Jurassic Park og den holder fortsat virkelig smukt og har bestemt ikke tabt noget glans, siden den udkom for 31 år siden

Keanu Reeves’ Fem Bedste Roller

En ydmyg verdensstjerne runder et meget skarpt hjørne og derfor skal hans fejres med en liste som hylder hans største bedrifter på det store lærred.
René Buchtrup giver her et bud på Keanu Reeves allerbedste roller på film.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Fall Guy

Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage og denne gang ser René nærmere på actionkomedien, The Fall Guy, med altid seværdige Ryan Gosling og Emma Blunt i hovedrollerne!

Alien: Romulus

Den nye Alien-film, Romulus, låner fra sine forbilleder, men er alligevel sin egen.
Den er skabt til at ses i biografen, hvor “ingen kan høre dig skrige”…
René Buchtrup anmelder ret så begejstret Alien: Romulus.

Begærets Dunkle Mål

Louis har kastet sig over en af det tyvende århundredes mest markante filmskikkelser, nemlig Luis Buñuel og har denne gang set den sidste af hans film, nemlig det surrealistiske mesterværk Begærets Dunkle Mål fra 1977.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Chinatown

“Forget Jake. It’s Chinatown”.
René anmelder klassikeren fra 1974 på ultra 4k blu-ray. Og sørme om den ikke står knivskarpere end nogensinde før! Se hele anmeldelsen, fra YouTube, lige her:

Trap

M. Night Shyamalan er tilbage… denne gang med en rendyrket konceptfilm, om en seriemorder, som skal flygte fra et spillested…
Josh Hartnett har sin bedste rolle i mange år og han er grunden til at filmen er seværdig.
René Buchtrup anmelder thrilleren Trap lige her:

Personal Best

I disse OL-dage, har Nicolai simpelthen anmeldt en film om både olympisk sport, om at kvalificere sig til OL og om konkurrere mod venner, der også vil kvalificere sig til OL.

Personal Best, er en særlig film, fordi den både tager sin sport virkelig seriøst og formår at fortælle et rørende og komplekst karakterdrama, mellem det, som er omtrent lige så spændende at være vidne til.