Idiot Prayer: Nick Cave Alone At Alexandra Palace

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Originaltitel: Idiot Prayer: Nick Cave Alone At Alexandra Palace
Instruktør: Nick Cave
År: 2020
Genre: Musik
(Filmen blev set til en særvisning i Øst For Paradis)

Den bedste koncert jeg aldrig var til?

Jeg har en lille liste over koncerter gennem tiden jeg vil gøre alt i verden for at have oplevet.

  • Beatles i KB Hallen 1964
  • Queen på Wembley 1986
  • Nirvana på Reading 1992
  • En hvilken som helst Tom Waits koncert.
  • Metallica i Seattle 1989

Det er koncerter der siden de blev afholdt har stået som noget specielt i musikverdenen.

Denne koncert er ingen undtagelse.
Ville gerne have siddet ene mand i den tomme sal sammen med Nick Cave.
Nick Cave, alene med sit flygel i den enorme Alexandra Palace.
Det er et virkelig stort sted.
Jeg så Black Keys derinde for en del år siden, og kan huske jeg tænkte , at lyden og akustikken virkelig var god, til trods for størrelsen.

Nick Cave manifesterer sig med Idiot Prayer som det måske største nulevende rockikon, målt ud fra relevans ift. sin samtid, og sit stadige virke, hvor han gang på gang fornyer sig og viser nye sider af sig selv – det være sig både som privatpersonen Nick Cave, og kunstneren og musikeren Nick Cave. Han åbner op, og lader folk komme tæt på privatsfæren.
At se ham åbne sig helt op, gøre sig sårbar og fejlbarlig er simpelthen rørende.


Han har altid været voldsom i sit udtryk, men har også vist den menneskelige skrøbelighed i sine tekster og performance.
Nu her peaker han med Idiot Prayer. 
Hans versioner af The Mercy Seat, (Are You) The One That I’ve Been Waiting For?
og måske især Jubilee Street gav mig gåsehud og faktisk tårer i øjnene. Han synger bedre end nogensinde, og hans nådesløse angreb på klaveret efterlod mig i total beundring og ærefrygt. Hvordan kan et menneske suge opmærksomheden til sig på den måde? Hvordan kan noget så simpelt føles så rent og hårdt?
Det var fra første anslag på klaveret. Han havde min fulde opmærksomhed hele vejen igennem koncerten – ikke et eneste øjeblik mistede han mig. 
Det er virkelig imponerende. Det kræver noget helt helt ekstraordinært fra kunstneren, men en disciplin Nick Cave endnu engang beviste han mestrer.
Jeg håber for alle jer derude, der ikke har set Idiot Prayer, at der kommer flere visninger. Den her må i ikke misse på! 

Opsøg den, giv jer hen til musikken. Det er musik og udtryk som dette, der flytter noget hos folk.

God fornøjelse

Idiot Prayer får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Tracklist:

  • Spinning Song
  • Idiot Prayer
  • Sad Waters
  • Brompton Oratory
  • Palaces of Montezuma
  • Girl in Amber
  • Man in The Moon
  • Nobody’s Baby Now
  • (Are You) The One That I’ve Been Waiting For?
  • Waiting For You
  • The Mercy Seat
  • Euthanasia
  • Jubilee Street
  • Far From Me
  • He Wants You
  • Higgs Boson Blues
  • Stranger Than Kindness
  • Into My Arms
  • The Ship Song
  • Papa Won’t Leave You, Henry
  • Black Hair
  • Galleon Ship

Encore:

  • Watching Alice
  • Avalanche
  • Cosmic Dancer

Seneste

Whalefall

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fyr der er fanget inde i en kaskelothval og som kæmper en stor og desperat kamp, for at komme ud.
Whalefall er en intens overlevelsesthriller og ligeledes et rørende drama om et komplekst forhold mellem en far og en søn.

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.