Idiot Prayer: Nick Cave Alone At Alexandra Palace

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Idiot Prayer: Nick Cave Alone At Alexandra Palace
Instruktør: Nick Cave
År: 2020
Genre: Musik
(Filmen blev set til en særvisning i Øst For Paradis)

Den bedste koncert jeg aldrig var til?

Jeg har en lille liste over koncerter gennem tiden jeg vil gøre alt i verden for at have oplevet.

  • Beatles i KB Hallen 1964
  • Queen på Wembley 1986
  • Nirvana på Reading 1992
  • En hvilken som helst Tom Waits koncert.
  • Metallica i Seattle 1989

Det er koncerter der siden de blev afholdt har stået som noget specielt i musikverdenen.

Denne koncert er ingen undtagelse.
Ville gerne have siddet ene mand i den tomme sal sammen med Nick Cave.
Nick Cave, alene med sit flygel i den enorme Alexandra Palace.
Det er et virkelig stort sted.
Jeg så Black Keys derinde for en del år siden, og kan huske jeg tænkte , at lyden og akustikken virkelig var god, til trods for størrelsen.

Nick Cave manifesterer sig med Idiot Prayer som det måske største nulevende rockikon, målt ud fra relevans ift. sin samtid, og sit stadige virke, hvor han gang på gang fornyer sig og viser nye sider af sig selv – det være sig både som privatpersonen Nick Cave, og kunstneren og musikeren Nick Cave. Han åbner op, og lader folk komme tæt på privatsfæren.
At se ham åbne sig helt op, gøre sig sårbar og fejlbarlig er simpelthen rørende.


Han har altid været voldsom i sit udtryk, men har også vist den menneskelige skrøbelighed i sine tekster og performance.
Nu her peaker han med Idiot Prayer. 
Hans versioner af The Mercy Seat, (Are You) The One That I’ve Been Waiting For?
og måske især Jubilee Street gav mig gåsehud og faktisk tårer i øjnene. Han synger bedre end nogensinde, og hans nådesløse angreb på klaveret efterlod mig i total beundring og ærefrygt. Hvordan kan et menneske suge opmærksomheden til sig på den måde? Hvordan kan noget så simpelt føles så rent og hårdt?
Det var fra første anslag på klaveret. Han havde min fulde opmærksomhed hele vejen igennem koncerten – ikke et eneste øjeblik mistede han mig. 
Det er virkelig imponerende. Det kræver noget helt helt ekstraordinært fra kunstneren, men en disciplin Nick Cave endnu engang beviste han mestrer.
Jeg håber for alle jer derude, der ikke har set Idiot Prayer, at der kommer flere visninger. Den her må i ikke misse på! 

Opsøg den, giv jer hen til musikken. Det er musik og udtryk som dette, der flytter noget hos folk.

God fornøjelse

Idiot Prayer får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Tracklist:

  • Spinning Song
  • Idiot Prayer
  • Sad Waters
  • Brompton Oratory
  • Palaces of Montezuma
  • Girl in Amber
  • Man in The Moon
  • Nobody’s Baby Now
  • (Are You) The One That I’ve Been Waiting For?
  • Waiting For You
  • The Mercy Seat
  • Euthanasia
  • Jubilee Street
  • Far From Me
  • He Wants You
  • Higgs Boson Blues
  • Stranger Than Kindness
  • Into My Arms
  • The Ship Song
  • Papa Won’t Leave You, Henry
  • Black Hair
  • Galleon Ship

Encore:

  • Watching Alice
  • Avalanche
  • Cosmic Dancer

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…