Idiot Prayer: Nick Cave Alone At Alexandra Palace

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Idiot Prayer: Nick Cave Alone At Alexandra Palace
Instruktør: Nick Cave
År: 2020
Genre: Musik
(Filmen blev set til en særvisning i Øst For Paradis)

Den bedste koncert jeg aldrig var til?

Jeg har en lille liste over koncerter gennem tiden jeg vil gøre alt i verden for at have oplevet.

  • Beatles i KB Hallen 1964
  • Queen på Wembley 1986
  • Nirvana på Reading 1992
  • En hvilken som helst Tom Waits koncert.
  • Metallica i Seattle 1989

Det er koncerter der siden de blev afholdt har stået som noget specielt i musikverdenen.

Denne koncert er ingen undtagelse.
Ville gerne have siddet ene mand i den tomme sal sammen med Nick Cave.
Nick Cave, alene med sit flygel i den enorme Alexandra Palace.
Det er et virkelig stort sted.
Jeg så Black Keys derinde for en del år siden, og kan huske jeg tænkte , at lyden og akustikken virkelig var god, til trods for størrelsen.

Nick Cave manifesterer sig med Idiot Prayer som det måske største nulevende rockikon, målt ud fra relevans ift. sin samtid, og sit stadige virke, hvor han gang på gang fornyer sig og viser nye sider af sig selv – det være sig både som privatpersonen Nick Cave, og kunstneren og musikeren Nick Cave. Han åbner op, og lader folk komme tæt på privatsfæren.
At se ham åbne sig helt op, gøre sig sårbar og fejlbarlig er simpelthen rørende.


Han har altid været voldsom i sit udtryk, men har også vist den menneskelige skrøbelighed i sine tekster og performance.
Nu her peaker han med Idiot Prayer. 
Hans versioner af The Mercy Seat, (Are You) The One That I’ve Been Waiting For?
og måske især Jubilee Street gav mig gåsehud og faktisk tårer i øjnene. Han synger bedre end nogensinde, og hans nådesløse angreb på klaveret efterlod mig i total beundring og ærefrygt. Hvordan kan et menneske suge opmærksomheden til sig på den måde? Hvordan kan noget så simpelt føles så rent og hårdt?
Det var fra første anslag på klaveret. Han havde min fulde opmærksomhed hele vejen igennem koncerten – ikke et eneste øjeblik mistede han mig. 
Det er virkelig imponerende. Det kræver noget helt helt ekstraordinært fra kunstneren, men en disciplin Nick Cave endnu engang beviste han mestrer.
Jeg håber for alle jer derude, der ikke har set Idiot Prayer, at der kommer flere visninger. Den her må i ikke misse på! 

Opsøg den, giv jer hen til musikken. Det er musik og udtryk som dette, der flytter noget hos folk.

God fornøjelse

Idiot Prayer får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Tracklist:

  • Spinning Song
  • Idiot Prayer
  • Sad Waters
  • Brompton Oratory
  • Palaces of Montezuma
  • Girl in Amber
  • Man in The Moon
  • Nobody’s Baby Now
  • (Are You) The One That I’ve Been Waiting For?
  • Waiting For You
  • The Mercy Seat
  • Euthanasia
  • Jubilee Street
  • Far From Me
  • He Wants You
  • Higgs Boson Blues
  • Stranger Than Kindness
  • Into My Arms
  • The Ship Song
  • Papa Won’t Leave You, Henry
  • Black Hair
  • Galleon Ship

Encore:

  • Watching Alice
  • Avalanche
  • Cosmic Dancer

Seneste

The Monkey

Jacob Faurholt er tilbage! Hvert fald for en kort stund. Hvem skulle ellers anmelde den hypede gyser-komedie, The Monkey, som af de fleste anmeldere er blevet hyldet. Men Jacob er ikke tilfreds med filmen. Slet, slet ikke.
Læs hans anmeldelse af filmen HER:

Moviemaniac anmelder 4k-film: Signs

Signs fra 2002 er én af de film, som desværre er gået lidt i glemmebogen i dag. Men det er ærgerligt, når den har en blændende Mel Gibson i hovedrollen og en historie om aliens som måske vil invadere jorden.

Kærlighed på film og TV

Jeg har lavet en lille liste med syv bud på den smukke kærlighed. Jeg har taget fra både film og TV-serier
God fornøjelse

Fremmed: Det første opgør

Nicolai har denne gang anmeldt den første danske stenalder film, som handler om starten på det der i dag, er Danmark.

Det er en meget særlig film og en meget intens film, som ganske vist ikke er perfekt, men dog alligevel ikke minder om nogen anden dansk film, hvilket i den grad gør den seværdig

Moviemaniac Podcast – Episode 2: Den Om Oscars

De synes begge to at Oscar showet er dødkedeligt! Alligevel ser de det HVER evigt eneste år! Hvorfor? Fordi de knuselsker film og håber på at det bli’r bedre netop i år…. 😉
Efter fem års podcast-pause, mødes Andreas Nørgaard igen med René Buchtrup. Her kommer de med konstruktive forslag til hvordan The Oscars kan blive endnu bedre…

Flow

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en flok dyr, der prøver at overleve og holde sammen, under en stor oversvømmelse.

Der er tale om et helt særligt mesterværk, som er gribende, rørende, intenst og virkelig realistisk og i den grad, en biograftur værdig

Moviemaniac anmelder 4k-film: Den Sjette Sans

Moviemaniac anmelder 4k-film kigger denne gang nærmere på gyseren, Den Sjette Sans, som overraskede i sluthalvfemserne med en ordentligt twist-slutning.
Men holder filmen stadig i dag?

Min Evige Sommer

Nicolai har denne gang anmeldt en ny dansk film om en 16 årig pige, der tilbringer en sommer i et sommerhus, med sin familie, hvor moren har kræft.

Min Evige Sommer, er en dybt bevægende og meget hjerteknusende dansk film, som stærkt kan anbefales, men som dog vil kræve kleenex