Med sin 16-årige bonusdatter under armen gik Moviemaniacs anmelder i biografen til en skræmmende filmoplevelse om en ung piges genopdragelsesrejse. 

Filmen kan bl.a. streames via Filmcentralen

Lad os lige slå fast med det samme: “Hvad Vil Folk Sige” er ikke blot en fremragende film. Det er også en afsindig vigtig film, som åbner op for en vigtig debat om unge piger der bliver frarøvet deres frihed, deres meninger og deres liv.  Det er ikke blot en god og spændende historie, men samtidig også en vigtig film som prikker til en samfundsmæssig debat.

“…en film som forhåbentligt vil kunne give en forståelse for hvad nogle unge i denne kultur kan blive udsat for.” 

Dette citat kommer fra en vaskeægte teenage-ekspert, min bonusdatter på 16 år, Sisse. Undertegnede var i Øst For Paradis (Aarhus) med hende for at se filmen. Hun blev så følelsesmæssigt påvirket af filmen, at hun fik høj puls flere gange. Som hun sagde et par timer efter filmen var færdig: “Den satte gang i noget i mig. Den borede sig ligesom bare ned under huden på mig. En meget spændende historie, hvor spændingsniveauet kun blev ved med at stige.”

Da den norske instruktør med pakistanske rødder, Iram Haq, var 14 år gammel blev hun sendt på genopdragelsesrejse til hendes forældre hjemland. Her skulle hun lære om ære, kultur og traditioner.

“Hvad Vil Folk Sige” er inspireret af Haqs egne oplevelser og i filmen følger vi den 16-årige Nisha som lever et dobbeltliv: den normale teenager med vennerne, der går til fester og hygger sig med drenge, og  samtidig også den “perfekte” datter der gør sin familie stolt med gode karakterer i skolen.

Det hele kulminerer da hun bliver taget på fersk gerning med en fyr på hendes værelse en sen aften. Faren banker den stakkels uvidende knøs og pludselig sidder Nisha på et fly til Pakistan med sin far ved siden af sig: hun er sendt på opdragelsestur. Hun skal bo hos slægtninge hun aldrig har mødt. Hun skal lære hvad det vil sige at være en rigtig pakistaner.

“Hvad det vil sige” er ikke en film båret af de store dialoger, men en film båret af de helt store stemninger. Debutanten Maria Mozhdah gør det enestående som den 16-årige Nisha. Vi føler med hende og deler hendes smerte på krop og sjæl. Hun behøver bare at kigge fortvivlet rundt og vi mærker straks hvad hun føler.

Sisse tilføjer:

“Skuespillerne var så dygtige at man tydeligt kunne se hvad de tænkte og følte. Og alt hvad de oplevede, kunne jeg mærke i min krop. Jeg følte hvad de følte. Jeg sad med en kæmpe klump i halsen under hele filmen.”

Om end hun befinder sig i Norge eller i Pakistan, er hun fanget som i et fængsel hvor hendes meninger og holdninger ikke tæller. Hun har aldrig et valg. Ingen voksne lytter til hvad hun tænker eller føler. Hun har jo bragt skam over familien og som hendes mor frustreret snerrer af hende: jeg ville ønske du var dødfødt.

Sisse følte med hovedpersonen, Nisha, hele filmen igennem:

“Jeg havde en kæmpe medlidenhedsfølelse over for Nisha, og hvad hun gik igennem. Jeg var vred på de personer der udsatte hende for de meget uretfærdige handlinger, og tog hendes frihed på den måde som de gjorde.”

Sisse og jeg er begge enige om at det ikke blot er en fremragende film. Det er også en vigtig film der skal anbefales til alle:

“Det er det helt klart. Jeg håber at den vil sætte en masse tanker  igang hos folk.” siger Sisse afslutningsvis.

Hvad Vil Fok Sige får 5 ud af 6 hamre: