Host

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Host
Instruktør: Rob Savage   
Produktionsår: 2020
Genre: Gys
Kan ses på: Viaplay, Blockbuster

Jeg var lidt skeptisk, da jeg trykkede på knappen og betalte 39 kr. for at leje Host. Filmen varer nemlig kun 57 minutter, hvilket jeg umiddelbart tænkte var lige i underkanten til den pris. Min skepsis blev dog hurtigt gjort til skamme, da Host sætter en fed streg under udtrykket “kvalitet over kvantitet”. Jeg tror ærlig talt heller ikke, at jeg kunne have holdt til et minut længere, efter næsten en times bombardement af super-effektive gys.

Host er instrueret af Rob Savage, en mand som i den grad har styr på sine virkemidler. Host var oprindeligt en kortfilm, hvori Savage satte et Zoom-møde op med sine venner. Under mødet lod han som om, at han blev angrebet af noget som kom ned fra loftet. Han havde ikke informeret vennerne om dette, så deres reaktioner var ægte. Videoen gik derefter viralt, og Savage fik (med Shudder som produktionsselskab) grønt lys til at lave Host. En ægte “Zoom-gyser”, som udelukkende er filmet via Zoom under corona-lockdown i 2020.

I Host følger vi fem veninder, som grundet corona, mødes via Zoom. Den ene af dem har inviteret en spirituel dame (et medium), som skal være tovholder på en seance, hvor pigerne skal forsøge at skabe kontakt til de døde. Ikke noget seriøst, bare en sjov idé til en anderledes og (u)hyggelig aften med veninderne. Selvsagt går alt ikke som forventet, og snart sidder man som beskuer og kigger pigerne febrilsk over ryggen.

Host minder mig om da low-budget gyseren Paranormal Activity i 2007 gik sin sejrsgang verden over. Her fulgte man de djævelske begivenheder via en families overvågningskameraer, hvilket gav en voyeuristisk effekt, som var virkelig effektiv. Det er noget af det samme som er i spil i Host, og man føler som seer, at man er helt tæt på, næsten som om man er en del af Zoom-samtalen.

Host kan beskrives som en rendyrket gyser, som ikke slipper sit tag i de 57 minutter den varer. Den er ekstrem effektiv, og Rob Savage er som instruktør ganske original, som han opdaterer de klassiske gyser-virkemidler til denne “nye” måde at socialisere på online. Eksempelvis bliver der på smart vis gjort brug af de Instagram-agtige filtre, som man tilsyneladende også kan bruge i Zoom.                 

Host høre til sjældenhederne, det er nemlig en gyser, som formår at skræmme selv gamle erfarne horror-entusiaster som undertegnede. Nu er den ikke spyttet ud som allemandseje på en af de store streamingtjenester, men er kun tilgængelig som VOD. Men hvis Host fik chancen, kunne den potentielt blive det nye store gyser-hit, ikke mindst da den rammer lige ind i tiden med online-møder og social distance. Spørgsmålet er så, om man efterfølgende ville turde ses med vennerne på skærmen en mørk aften. Til slut vil jeg sige, at Host skal ses i mørke, og helst mutters alene.    

Host får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!