Host

Picture of Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Host
Instruktør: Rob Savage   
Produktionsår: 2020
Genre: Gys
Kan ses på: Viaplay, Blockbuster

Jeg var lidt skeptisk, da jeg trykkede på knappen og betalte 39 kr. for at leje Host. Filmen varer nemlig kun 57 minutter, hvilket jeg umiddelbart tænkte var lige i underkanten til den pris. Min skepsis blev dog hurtigt gjort til skamme, da Host sætter en fed streg under udtrykket “kvalitet over kvantitet”. Jeg tror ærlig talt heller ikke, at jeg kunne have holdt til et minut længere, efter næsten en times bombardement af super-effektive gys.

Host er instrueret af Rob Savage, en mand som i den grad har styr på sine virkemidler. Host var oprindeligt en kortfilm, hvori Savage satte et Zoom-møde op med sine venner. Under mødet lod han som om, at han blev angrebet af noget som kom ned fra loftet. Han havde ikke informeret vennerne om dette, så deres reaktioner var ægte. Videoen gik derefter viralt, og Savage fik (med Shudder som produktionsselskab) grønt lys til at lave Host. En ægte “Zoom-gyser”, som udelukkende er filmet via Zoom under corona-lockdown i 2020.

I Host følger vi fem veninder, som grundet corona, mødes via Zoom. Den ene af dem har inviteret en spirituel dame (et medium), som skal være tovholder på en seance, hvor pigerne skal forsøge at skabe kontakt til de døde. Ikke noget seriøst, bare en sjov idé til en anderledes og (u)hyggelig aften med veninderne. Selvsagt går alt ikke som forventet, og snart sidder man som beskuer og kigger pigerne febrilsk over ryggen.

Host minder mig om da low-budget gyseren Paranormal Activity i 2007 gik sin sejrsgang verden over. Her fulgte man de djævelske begivenheder via en families overvågningskameraer, hvilket gav en voyeuristisk effekt, som var virkelig effektiv. Det er noget af det samme som er i spil i Host, og man føler som seer, at man er helt tæt på, næsten som om man er en del af Zoom-samtalen.

Host kan beskrives som en rendyrket gyser, som ikke slipper sit tag i de 57 minutter den varer. Den er ekstrem effektiv, og Rob Savage er som instruktør ganske original, som han opdaterer de klassiske gyser-virkemidler til denne “nye” måde at socialisere på online. Eksempelvis bliver der på smart vis gjort brug af de Instagram-agtige filtre, som man tilsyneladende også kan bruge i Zoom.                 

Host høre til sjældenhederne, det er nemlig en gyser, som formår at skræmme selv gamle erfarne horror-entusiaster som undertegnede. Nu er den ikke spyttet ud som allemandseje på en af de store streamingtjenester, men er kun tilgængelig som VOD. Men hvis Host fik chancen, kunne den potentielt blive det nye store gyser-hit, ikke mindst da den rammer lige ind i tiden med online-møder og social distance. Spørgsmålet er så, om man efterfølgende ville turde ses med vennerne på skærmen en mørk aften. Til slut vil jeg sige, at Host skal ses i mørke, og helst mutters alene.    

Host får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.