Große Freiheit

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Sebastian Meise
År: 2021
Genre: Drama
Set i Øst For Paradis

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Tysk film bliver ved med at imponere og forny sig selv. Efter 00’erne, hvor de gik deres sejrsgang med De Andres Liv, Forfalskerne, Det Hvide Bånd, Gegen De Wand og (for mig) hovedværket, Der Untergang, så har de bare bygget på og bygget på. Der kommer den ene fremragende film efter den anden fra vores nabo mod syd.

En del hænger sammen med, at de virkelig lægger sig i selen, og får både tid og tilstrækkeligt stort budget til at kunne føre visionerne ud i livet. Ja og så er der nogle hamrende dygtige filmskabere og skuespillere i Tyskland. Denne films hovedrolleindehaver hører til iblandt de allerbedste.

Ham kommer vi til.

Jeg elskede ham”

Filmen springer i tid, men skal man samle det helt kronologisk, så starter filmen lige efter krigens afslutning i 1945.

Hans Hoffmann, en KZ-lejrfange, der over en periode på knap tredive år, fængsles af flere omgange pga. Paragraf 175: Afvigende seksuel adfærd. Han er homoseksuel, hvilket taksteres til længere fængselsophold.

Han møder fangen Viktor, en dømt morder og – iøvrigt – “homohader”, og indleder over tid et nært venskab med ham.

Det starter ikke nemt for de to, men de kommer frem til en form for forståelse for hinandens situation. Noget der vinder dem uløseligt sammen.

Hovedrolleindehaver, Franz Rogowski har et imponerende register at spille på. Hans ansigt gemmer på en melankoli, og en sårbarhed, der giver Hans den ægte bitre tristhed.

Jeg føler virkelig med manden, og synes generelt alt i hans tilværelse er dybt urimeligt. Han bliver ikke budt mange chancer for at finde glæde og lykke i livet.

Modsat er han også så stålsat på at leve sit liv på præcis sin egen måde, så han er ikke en der bare tager passivt imod. Han gør det han lyster, og tager konsekvenserne med oprejst pande.

Viktor spilles af den altid yderst seværdige George Friedrich.

Han gemmer på en vildskab, der et par gange får frit løb. Han er drevet af et raseri, og afskyr bl.a. homoseksuelle. De er for helvede ikke ordentlige mennesker, mener han.

Han rammer sin karakters håbløse situation fuldstændig sublimt. Hans frihed har lange udsigter, hvilket gør at han ikke ved om han bare skal acceptere at leve resten af livet bag murene, eller håbe på at komme ud…

Han er den helt perfekte modspiller til Franz Rogowski.

Telefonboksen møder bønnestagen, og noget unikt opstår.

Slutscenen har vi set før, men med et andet facit. Vi har set mennesket forsøge at finde tilbage til det velkendte.

Aldrig har det dog været flottere og mere dragende fortalt end her.

Historien om Hans Hoffmann og hans forhold til Viktor er en af de smukkeste film jeg har set meget længe.

Vi runder af

Große Freiheit giver andre såkaldte fængselsfilm baghjul. Shawshank Redemption, Green Mile og American History er ren popcornsunderholdning ift. denne film. Her er vi i stedet i samme liga som mesterværkerne R, Profeten og Hunger

Filmen brænder igennem med en udtalt ømhed og realisme, der flere gange tog pusten fra mig. Midt i det rå og brutale betonhelvede, spirer håbet og kærligheden.

Det gror de mest mærkværdige og ufremkommelige steder, og det viser, at du ikke kan stække følelser.

Große Freiheit får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.