Originaltitel: Juniper
Instruktør: Matthew J. Saville
År: 2021
Genre: Drama
Biografpremiere: d. 4. august 2022
Da jeg satte mig til rette i biografsalen i Øst For Paradis for at se det nye drama med Charlotte Rampling, Grandmother, havde jeg desværre allerede en klar forventning om hvordan aftenens film skulle ende og hvad jeg i det hele taget skulle forvente af netop denne oplevelse.
En smule prætentiøst måske og nok også lidt fjollet. For jeg havde jo kun set traileren til filmen inden.
Traileren, og det jeg kort havde læst om filmen på IMDB inden, fortalte mig, at jeg på halvanden times tid skulle være vidne til et drama om en aldrende, alkoholisk kvinde, der flytter hjem til sin voksne søns I New Zealand, pga hendes brækkede ben. Herfra ville handlingen, om den temperamentsfulde Ruth, som hvæser og sprutter som en ond, dæmonisk drage, langsomt udvikle sig, da hun skal passes af sit barnebarn ved navn Sam, som er blevet smidt hjem fra kostskolen. På trods af en generationskløft mellem dem, lærer de sig selv og hinanden bedre at kende.
Netop denne forudtagethed gavner absolut intet ved min oplevelse og heldigvis sker der det (i biografen) at jeg ender med at go with the flow og kan nyde filmen for hvad den egentlig er: et stærkt, lille drama om en familie, som kommer tættere på hinanden i sidste ende.
Hen over sommeren har jeg skrevet om små, fine dramaer, som er blevet båret frem af dets flotte og troværdige skuespilpræstationer (https://moviemaniac.dk/murina/ og https://moviemaniac.dk/dont-make-me-go/). Sådan er det også med Grandmother, hvor de to hovedroller brillerer fra start og til slut. Den garvede og eminente veteran, Charlotte Rampling ejer hver en scene hun er med i. Med frustration og bitterhed printet i ansigtet, giver hun en I-don’t-give-a-fuck-præstation ud over det sædvanlige. Hvis øjne kunne slå ihjel, så ville hendes Ruth-karakter kunne gøre dette på stedet. Unge George Ferrier gør ligeledes stort indtryk med sin indsats, som den hårdtprøvede teenager, Sam, der tvinges til at samarbejde med farmorens sygeplejeske, for at opretholde freden i det idylliske bosted på landet.
Sam er udadtil en cool, ung mand, der har styr på sagerne, men han kæmper med sine følelser og er på randen til selvmord. Efter hans mors død (et længere sygdoms forløb) har han stadig ikke besøgt hendes gravplads. Den aldrende Ruth drikker en flaske gin om dagen, for at drikke smerterne væk (de psykiske og de fysiske) og hvis ikke man blander hendes drinks korrekt (halv gin, halv vand og en skvis citronsaft) er der en chance for at den aldrende kvinde kaster glas efter én. Dette mærker Sam på egen krop, da han fortynder hendes drink, men efter dette vredesudbrud, connecter de to familiemedlemmer finder hinanden blandt sorgen.
Hvis man ikke kan finde titlen Grandmother, når man søger på nettet, skyldes det at filmens originale titel i virkeligheden er Juniper. Dette betyder enebær og bruges til at lave gin af.
Grandmother eller Juniper (your choice) sætter fokus på flere forskellige tabuer i livet, der er svære at snakke om: at miste, tab, sorg og om at sige farvel, når døden nærmere sig. Den sætter fokus på vigtigheden i at huske at snakke om disse ting med de mennesker vi har allertættest på, så man ikke ender med at fjerne sig fra hinanden.
Rampling og Ferrier løfter disse tunge temaer op til et sted, hvor det føles håndgribeligt og overskueligt. Det er stort cadeau og en stor anbefaling herfra.
Grandmother får 4/6 hamre:
🔨 🔨 🔨 🔨
