Instruktør: Christina Rosendahl
År: 2024
Genre: drama.
Biografpremiere: 23/05
Fuld af Kærlighed er en film af den danske instruktør, Christina Rosendahl og det er i den grad, tale om en film som kommer meget nært, instruktørens hjerte og liv.
Jeg skal ikke kunne sige hvor nært eller hvor meget, men jeg ved dog, at noget af Fuld af Kærlighed, kommer fra Christina Rosendahls egen livserfaring og ja, hun har også skrevet manuskript til filmen.
Hvad den handler om, kan skrives forholdsvis kort, ja det kan faktisk forklares lidt ved, at beskrive første scene i filmen.
I første scene af filmen, er en familie på 5 (3 børn og 2 forældre) i gang med at lave en form for festmiddag med hummer og særligt faderen er i et forrygende humør og swinger rundt fra side til side, med et glas i hånden… Faderen swinger hurtigt så meget fra side til side, at han virker meget tåget i sit sind og det ender med, at den ældste datter, beder de 2 indbudte gæster om at gå, lige da de er ankommet og før de er trådt ind af døren.
Som man måske kan læse her, så handler, Fuld af kærlighed om en familie, hvor faderen har et alkoholproblem og hvor familien så skal bearbejde dette.
Særligt bearbejdelsen er i højsædet her, fordi i denne film, følges primært familien (moren, 2 døtre og 1 søn) og særligt den ældste datter, Sofia, som ellers i starten står til at skulle på en længere rejse til Afrika og samtidig arbejder som rengøringsassistent på retspsykiatrisk afdeling.
Dermed, er Sofia i en meget presset situation og særligt pres, føler jeg også spiller en stor rolle i denne film, da der både er presset til, at være der for ens nære, i en virkelig svær og hård situation og ligeledes presset til, at være god over for ens andre og håndtere en ny situation, hvor ens far (og ægtemand) er alkoholiker.
Hvordan udfører, Christina Rosendahl så dette, i denne film?
Jo, først og fremmest er det overordnet en meget empatisk film, da familien i filmen, gerne vil hinanden det godt, på trods af de er i hård situation og giver hinanden (her særligt faren) konsekvenser, hvis der ikke er samarbejdsvillighed.
Dette ses både i scenen, hvor faderen, Peter, bliver hentet af én fra et behandlingssted og ligeledes i familieterapiscenerne, hvor familiemedlemmerne bliver konfronteret med den rolle, som de måtte stå med i denne periode af deres liv.
Christina Rosendahl lægger skam bestemt ikke fingrene igennem, fordi filmen er barsk, hård og store dele af tiden, vildt hjerteskærende at være vidne til, fordi følelsen af håb og følelsen af, at glæden kan komme tilbage, er stærkt skiftende.
Samtidig, synes jeg faktisk også at, Fuld af Kærlighed, går et skridt længere ved også at vise, hvad der sker når faderen vender tilbage fra behandlingsstedet og skal prøve, at fortsætte sin behandling og fungere på ny som far for sine børn og mand for sin kone.
Dette er også virkelig hårdt, at være vidne til og er samtidig med til, at skabe en virkelig mærkbar kompleksitet, da man her både ser det fra faderens syns punkt og ligeledes moderens synspunkt, da hun nu skal håndtere, at hendes mands liv nu er forandret for evigt.
Filmens skuespil, er virkelig fantastisk og virkelig stærkt indlevende, i forhold til de følelser som karaktererne skal portrættere.
Den helt store stjerne i filmen, føler jeg er, Viilbjørk Malling Agger, som spiller den ældste datter, Sofia. Man har måske set Viilbjørk Malling Agger, i 2 af Tinka-julekalenderne (hvor hun havde en større birolle), men jeg føler at, Fuld af Kærlighed, bør være filmen der giver hende et større gennembrud, fordi jeg synes virkelig, at hun formår at portrættere mange virkelig svære følelser, på en virkelig subtil måde.
Her synes jeg faktisk også, det giver mening at rose kameraføring af Louise McLaughlin, fordi jeg synes virkelig, filmens kameraføring er meget speciel, i forhold til dens virkelig stærke brug af nærbilleder, enten på skuespillernes ansigter eller bare det som sker i de vilkårlige scener.
Dette synes jeg virkelig hjælper med til, at gøre Viilbjørk Malling Aggers præstation, ekstra særlig, fordi jeg virkelig føler man kommer på hende og her særligt ment psykisk, i forhold til hvad, Sofia måtte føle (eller ikke føle).
Stine Stengade er ligeledes fantastisk i rollen som moderen, Helen og jeg synes særligt hun stråler i filmens 2. halvdel, hvor Helen skal håndtere, at hendes mand nu ikke er som han plejer ikke og ikke har lyst til at være, som han plejer.
Skønt han ikke er med i hele filmen, så har jeg sjældent set Lars Ranthe bedre, end i rollen som den alkoholiske Peter og jeg synes personligt, at han portrættere rollen så troværdigt, at det ofte for mig var svært at være vidne til (på den gode måde).
Jeg må også lige kort rose, Mathias Bøgelund, som spiller rollen som den psykiske syge, Jonas, som er indsat der hvor Sofia rengøre. Jeg kan ikke skrive så meget, men Mathias Bøgelund stod i hvert fald for mig, for nogle af filmens mest mindeværdige scener.
Filmens lyddesign som bl.a. Peter Albrechtsen og Kim Dalum, har stået for, synes jeg var fantastisk at være vidne til, da jeg virkelig synes at det udmærkede sig ved både at være virkelig intimt og samtidig stort, i forhold til alle de små detaljer som det opsnapper, samtidig med at det også akkompagnere Jonas Strucks underlægningsmusik, virkelig godt.
Er Fuld af Kærlighed, så et mesterværk og et af årets danske filmhøjdepunkter?
Svaret til det sidste kan godt være ja, men det første må dog blive, et lille-bitte nej.
Den er ikke langt fra at være et mesterværk, men jeg synes dog at der var dele af slutningen, som jeg havde det lidt blandet med.
Men helt overordnet, har Christina Rosendahl lavet en virkelig hjerteskærende, menneskelig, rørende og kompleks film om alkoholisme og bearbejdelse af det og det er både en film der er værd, at se i biografen og ligeledes, at snakke om.
