Instruktør: Martin Hedegaard
År: 2025
Genre: Drama.
Biografpremiere: 06/03
Vil og kan en fjende altid være en fjende, eller er der en mulighed for forsoning?
Dette føler jeg er én af tematikkerne i Mads Hedegaards meget ambitiøse film, Fremmed: Det første opgør.
Denne er ambitiøs, fordi den så vidt jeg ved, er den første danske stenalder-film og ligeledes en dansk film, som ikke foregår på dansk, men hele 2 fiktionssprog.
Hvad den handler om, er umiddelbart vildt meget, men jeg skal forsøge at forklare noget af det, kort.
I starten af filmen, følges en flok, som kalder sig for ”solens folk”, som er i gang med at finde et hjem.
Da de dog finder et hjem, bliver de angrebet af en flok, som ”solens folk” kalder for ”fremmed”, hvor ”de fremmed” så dræber en af ”solens folks” geder.
Kort tid efter bliver den familie man hidtil har fulgt (som kalder sig for ”solens folk”) næsten dræbt, med undtagelse af datteren, Aathi og Aathis lillebror, Tharan. Aathi og Tharan, flygter efterfølgende ind i skoven og kommer kort tid efter, i nærheden af ”de fremmed”, som de bliver nødt til at tage kontakt til, da Tharan bliver såret og er døden nær.
Aathi og Tharan kan ikke klare sig alene og må derfor lære at leve med dem som dræbte deres familie.
Udover Mads Hedegaard som instruktør, er manuskriptet ligeledes skrevet af Mads Hedegaard og Jesper Fink og Christian Bengtson.
Selve skuespillerholdet er en blanding af danske og europæiske skuespillere fra forskellige lande (såsom Frankrig og Ungarn) og som skrevet, så tales der 2 fiktionssprog i filmen.
”Solens folk” har 1 sprog, imens ”de fremmed”, har et andet og måden dette kan ses på, er via farven på underteksterne (hvor ”solens folks” sprog har hvide undertekster, imens ”de fremmeds” sprog har gule undertekster).
Det kan også skrives, at det er en meget spirituel film, eftersom ”de fremmed”, taler om enten guder eller ånder, som der er en meget stærk tro på (hos De Fremmed), i forhold til hvad der er rigtigt og forkert, at gøre ved naturen omkring dem.
Det kan også nævne at i forhold til filmens historie, så vil jeg skrive at det gavner at følge nøje med, da det ikke altid er lige til, at finde ud af hvor den er på vej hen.
Her menes ikke i forhold til hvem der fremstår som filmens helt, men snarer hvem der er skurken, da dette bliver en kende sløret, desto længere tid som Aathi og Tharan, bruger hos ”de fremmed”.
Dette er dog samtidig også med, til at gøre filmen meget kompleks, da den ikke viser sig som værende nogen helt klar hævnhistorie, selvom man måske skulle tro dette, i forhold til hvad der sker i starten af filmen.
Yderligere kan det skrives, at filmen (som foregår for 6000 år siden), også skam symbolisere starten på det, der i dag er Danmark.
Det kan dog også nævnes at filmens kompleksitet i dens historie og karakterer, har forskellige niveauer, i forhold til hvordan nogle af karaktererne er.
Fx Oomo (som er en del af ”de fremmed”), har fra start af, et fjendeligt syn på Aathi og dette er ikke umiddelbart noget der ændre sig, hvor Iokan (som er den ældste hos ”solens folk”), forsøger at hjælpe Aathi og gøre hende til en del af ”de fremmed”.
Noget andet der dog også kan nævnes, er at filmen rent visuelt, afgjort er blandt de flotteste danske film i nyere tid.
Kameraføringen af David Bauer, er ekstremt flot og er særligt med, til at gøre Fremmed, til en vildt sanselig og dybt intens film, hele vejen igennem.
Filmens lyddesign af bl.a. Andreas Sandborg og Gisle Tveito, er også ret fantastisk, i forhold til hvor ekstremt rigt det er på detaljer og lyde i naturen omkring filmens karakterer.
Filmens skuespil, er bestemt også bemærkelsesværdigt.
Angela Bundalovic, er virkelig god i rollen som Aathi og særligt fordi der er noget stærkt skrøbeligt over hende, samtidig med at hun dog aldrig er bange eller nervøs for at forsvare sig.
Danica Curcic, er også meget værd at fremhæve i rollen som Oomo. Ganske vist så benytter Danica Curcic meget de samme grimasser i løbet af filmen (i forhold til at være kritisk over for Aathi-karakteren). Men, alligevel kommer Danica Curcic dog afsted med dette, fordi Oomo, overordnet fremstår som en karakter der er meget beskyttende over for sig folk ”de fremmed”.
De resterende skuespillere, yder overodnet hver især også fremragende præsentationer og lever sig ligeledes, ret godt ind i den tidsperiode som filmen foregår i.
Fremmed, er dog ikke et mesterværk, efter min mening.
Den er dog heller ikke i nærheden af at være, hverken dårlig eller middelmådig.
Men, jeg vil skrive at der var en lidt længere periode hvor filmen lidt gik i tomgang, indtil slutningen nærmede sig.
Og så lige da jeg så filmen, havde jeg det lidt blandet med filmens slutning, men nu (hvor der er gået cirka 1 time, siden jeg så filmen), synes jeg at den giver nogenlunde mening.
Men, helt overordnet, er Fremmed, helt oprigtigt en af de danske film hvor man 100 % kan argumentere for, at den ikke minder om nogen anden. Og alene dette, gør den for mig værd at opsøge, udover at den ofte er meget spændende, vildt sanselig og dybt intens.
