Forever Young, Forever Old – A Love Story

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Forever Young, Forever Old – A Love Story
Instruktør: Kathrine Skibsted
År: 2021
Genre: Dokumentar

Sikke en smuk lille perle.

De to veninder Karoline og Stine, der begge er i tyverne ser tilbage på fortiden. De snakker om kærlighed, venskab, forliste forhold.

Der er en stor kærlighed imellem dem. En ubestemmelig kærlighed, af den slags, der ikke bliver på lærredet. Den er så tydelig og ligefrem, og den kommer helt op i fjæset på seeren. Den sniger sig direkte i hjertet.

Venskab og kærlighed flyder sammen i ét, og den vil ikke rigtigt slippe taget i dem. Til trods for svigt og uvenskab i fortiden de to unge piger imellem, så er der noget, der ikke forgår!

De har fået en gammel forladt bygning som “legeplads”, og her afdækker de deres fælles fortid på forskellige måder. En stor tegning af dem hver på væggen, hvor modparten tegner og maler den andens følelser, ud fra sit eget perspektiv, og ud fra minder om gode og mindre gode episoder fra tidligere.

De mest rørende og ærlige scener er dem, der viser de to piger i helt åben samtale. Der er ingen tilbageholdenhed, men nogle ting er sværere at tale om end andre. Det stopper dog ikke Karoline og Stine i at afdække en fortid – og en nutid – , der burde kunne sætte tingene lidt i perspektiv for os andre. Ægte ungdomsproblemer med kærester og image bliver taget op her, men uden at det bliver som i et ligegyldigt ungdomsprogram. Næh her kan du sgu mærke følelserne, og det faktum, at der til trods for tidligere svigt (Stine gaflede ham Karoline var vild med), er det der usynlige, ubrydelige bånd. Det er et tegn på noget specielt og åbenlyst.

Hvis du er i tvivl om, hvad ægte kærlighed er, så brug de 25 minutter filmen varer, sammen med Stine og Karoline. Du bliver belønnet.

Forever Young, Forever Old får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen er set på CPH-DOX

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.