Fem af Louis yndlings snefilm

Picture of Louis Bess

Louis Bess

De seneste par uger har utrolige mængder sne væltet ned over Danmark. Det har skabt enorme køer på motorveje og generelt skabt et ret stort trafikkaos. Derudover har det også skabt et virkeligt smukt vinterlandskab, som man har kunne beundre inde fra sin varme stue. Nu vi se hvor længe den bliver liggende, men noget tyder på at der ikke går længe før den smelter væk og Danmark atter bliver sådan lidt gråt, vådt og januar-agtigt.

Så hvis man ligesom jeg regner med at der godt kan opstå lidt sne-blues når den engang er smeltet væk, ja så har jeg valgt at samle en lille håndfuld af mine yndlings såkaldte sne-film.

Da det nok ville være noget af en overdrivelse at kategorisere sne-film som en decideret genre, da det jo dybest set bare er en række film der har det til fælles at et bestemt vejrfænomen optræder, har jeg valgt at sammensætte en forholdsvis bred vifte af film rent genremæssigt. Og da jeg i skrivende stund sidder i januar måned og er rimeligt mæt hvad angår julemad, har jeg valgt at undlade julefilm på listen trods sne ofte opstår i dem, da jeg også er ret sikker på at der er skrevet rigelig med lister hvad dem angår.

Grand Budapest Hotel (2014)

Instruktører: Wes Anderson
Genre: Komedie

Vi starter i en genre, som faktisk ikke indeholder så utroligt mange sne-film, som man måske umiddelbart skulle tro. Det til trods er en film, som jeg personligt vil regne som en 2010’ernes allerbedste komedier, et oplagt bud. Nemlig Grand Budapest Hotel af Wes Anderson.

Ikke bare vil jeg mene at Grand Budapest Hotel er en af Andersons sjoveste film, jeg synes også at han skaber sit bedste filmiske univers i form af hotellet, beliggende et sted i det centrale Europa i starten af det tyvende århundrede. Dette er hjulpet på af smukke snedækkede bjerge, der danner rammerne om det finurlige eventyr om karaktererne Zero (Tony Revolori) og M. Gustave (ganske fantastisk spillet af Ralph Fiennes). Derudover er sneen også bare et virkeligt godt match til Andersons symmetriske tableauer, og jeg synes virkelig det hele går op i en højere enhed.

En anden sne-film man kunne have fremhævet indenfor komediegenren kunne have været Anders Thomas Jensens Blinkende Lygter (2000), men jeg synes der er for store dele af filmen der er foruden sne til at kunne give prædikatet; sne-film.

Den stumme hævner (1968)

Instruktører: Sergio Corbucci
Genre: Western

Westerngenren er nok en genre mange forbinder med golde amerikanske ørkener og bagende hede. Men der findes faktisk en forholdsvis stor del fremragende westerns, der udspiller sig i snelandskaber. Af nyere eksempler vil jeg fremhæve Tarantinos The hateful Eight (2015) og Iñárritus The Revenant (2015), som begge er film jeg synes har et utroligt højt niveau, men der er især to ældre værker jeg synes rammer et lidt højere niveau.

Den stod mellem Den stumme hævner (1968) og Robert Altmans McCabe & Mrs Miller (1971). Og for at være ærlig foretrækker jeg som værk den sidstnævnte, men da jeg synes den er lidt for fattig på sne til at komme på listen over bedste sne-film, har jeg valgt at gå med Corbuccis Den stumme hævner.

Men man skal bestemt ikke underminere Corbuccis klassiske spaghetti-western på nogen måde. Den er ikke bare utroligt smuk visuelt, her kan vi igen takke sneen, som giver filmen en virkelig fed karakter, men også Jean-Louis Trintignants protagonist silence er en virkelig stum hævner rolle og Klaus Kinski leverer en ikonisk præstation som skurken Loco. Og så går man jo bare meget sjældent galt i byen med en film hvor selveste Ennio Morricone har komponeret scoret.

Misery (1990)

Instruktører: Rob Reiner
Genre: Gyser

Jeg ved godt hvad du tænker. Ja, The Thing (1982) af John Carpenter findes, og det er ganske rigtigt nok også et fremragende værk, og vel nok den mest ikoniske sne-gyser nogensinde. Jeg kunne også have valgt The Shining (1980) af Stanley Kubrick. De er begge fremragende værker, ja den sidstnævnte er personligt en af mine all-time yndlings gyserfilm.

Men jeg har valgt at gå med Misery, da den for mig slår mig slår de andre af pinden hvad angår sne-aspektet. Og havde det måske også noget at gøre med at der er blevet skrevet utroligt meget om de to andre og jeg syntes Rob Reiners Misery fortjente lidt tid i rampelyset.

For det er simpelthen bare slet og ret en fremragende sne-film, den udnytter sneen enormt godt til at skabe en klaustrofobisk følelse hele filmen igennem og ja, så kan jo ikke komme udenom Kathy Bates fremragende, rædselsvækkende portræt af Annie Wilkes karakteren.

Den skandinaviske: Force Majeure (2014)

Instruktører: Ruben Östlund
Genre: Komedie, Drama

Skandinavien er af gode grunde blevet en garant leverandør for fremragende snefilm. Og rent klimamæssigt giver det jo rigtig god mening, da vi og vores nordiske naboer især jo får rimelig meget sne. Derudover er nordic-noir genren de seneste årtier blevet et filmisk varemærke for denne del af verden og de har det jo med at dvæle ved kulde og mørke og der er sne jo en ret oplagt komponent.

Det er dog ikke en nordic-noir film jeg har valgt skal repræsentere skandinavien på denne liste, men derimod Ruben Östlunds fremragende sociale satire Force Majeure. Der ikke bare er et virkelig interessant studie af maskulinitet spækket med gode præstationer og virkelig skarpe replikker. Det er sgu også en fremragende sne-film og det er jo trods alt det parameter der har været det væsentligste for at få en plads på denne liste. For i modsætning til nordic-noir-filmene, der bruger sneen mest som æstetisk udtryk, bliver sneen i Force Majeure en aktiv del af plottet og spiller en central rolle i en af filmens stærkeste scener.

En honorable mention skal gå til Hlynur Pálmasons Vinterbrødre (2017).

Mesterværket: The Ascent (1977)

Instruktører: Larisa Shepitko
The Ascent
er bestemt ikke nogen nem film og se, den er præget af en stor melankoli og en frygt der sidder i en også efter filmen er rullet over skærmen.

Men det er også et virkelig reflekterende og subtilt værk, der maler et enormt alsidigt og fint billede af sine hovedkarakterer, såvel som det barske univers, filmen præsenterer sin seer for.

The Ascent foregår i Shepitkos hjemland sovjetunionens under anden verdenskrig og jeg tror at plottet fungerer bedst jo mere uvidende man går ind til den.

Men hvis man holder af Shepitkos mand, Elem Klimovs Gå og Se (1985), er jeg sikker på, at man også vil få meget ud af The Ascent.

Den man ikke kan komme udenom: Fargo (1996)

Instrueret af Coen-brødrene

Jeg er godt klar over at jeg titlen antyder at denne liste kun ville indeholde fem titler, men der er simpelthen bare én sne-film man ikke kan komme udenom; naturligvis Coen-brødrenes Fargo.

Jeg mener ikke, man kan finde et mere ikonisk snelandskab end Coen-brødrenes portræt af Minnesota. Den smukke nyfaldne, kridhvide sne der dækker landskabet bliver en herlig kontrast til den kulsorte humor som gennemsyrer lejemorderfilmen. Og udover at være fremragende skrevet og med broget og virkelig grundigt beskrevet karakter galleri, er Fargo for mig også bare blevet en af den slags film som aldrig falmer, den er altid en fornøjelse at smække på, da den veksler perfekt mellem det komiske kontra det dramatiske og det barske kontra det lidt hyggelige, joviale udtryk Minnesota er kendt for. Og så er det også bare en film, der er perfekt at se, når man sidder inde i varmen med udsigt til lidt nyfalden sne udenfor sit vindue.

Seneste

DJ Ahmet

Nicolai har denne gang anmeldt en lille makedonsk perle om 15 årige Ahmet, der passer får, passer sin lille stumme lillebror, men som også prøver at finde tid til andre ting.

Det er ikke nogen perfekt film, men dog en virkelig hjertevarm film, som man ikke bør snyde sig selv for at nyde

Supergirl

Instruktør: Craig GillespieÅr: 2026Genre: Action.Biografpremiere: 25/06                     Som superhelt (eller person med superkræfter), kan man vel enten være en helt for mange, eller måske bare gøre

Vores Løfte

Nicolai har denne gang anmeldt den danske metoo-film, Vores Løfte, som er en hård og neget ubarmhjertig film. En film som kan være svær at se, men som samtidig giver meget at snakke om.

Toy Story 5

Toy Story har fået en 5’er og ifølge Nicolai, er der ikke tale om et nyt Pixar-mesterværk, men dog en 5’er der berettiger via en rigtig god historie med et godt budskab.
Dermed en film, man sagtens kan nyde, når man vil have en pause fra sommerens sol.

Disclosure Day

Nicolai har denne gang anmeldt den nyeste Steven Spielberg-film.

Der er tale om en medrivende og konstant spædende Sci-fi-Thriller, som samtidig er vildt rørende og meget menneskelig.
Helt oveordnet, et godt bud på en af sommerens største film, som bør ses i biografen.

Moviemaniac Podcast – Forventninger og forhåbninger (filmåret 2026)

Klar til en podcast om filmåret 2026?
Om alle de film vi glæder os til fra juni og frem til december måned?
Andreas og René kaster sig hvert fald ud i en snak, hvor de snakker om alle de titler de har høje forventninger og forhåbninger til!
Den kan høres HER, men selvfølgelig også på Spotify!

Backrooms

En af de seneste års store og virale gyser-kortfilmsfænomener, er blevet til en spillefilm. Iflg. Nicolai, skal man dog ikke nødvendigvis forvente meget andet end et gysende sus i kroppen af Backrooms-filmen.

Send Help (4K UHD)

Rachel McAdams stråler i Sam Raimis sprudlende blanding af overlevelsesfilm, romantik og horror.
René anmelder på 4k!