Instruktør: Joseph Kasinski
År: 2025
Genre: Action.
Biografpremiere: 25/06
Der er nogle film, hvor man kun behøver at sige titlen, for at vide hvad den handler om.
F1, er en af de film, da den slet og ret handler om Formel 1-ræserløbet.
Denne film er instrueret af Joseph Kosinski, som også har været med til at skrive manuskriptet sammen med Ehren Kruger.
Hvad filmen reelt handler, siger igen lidt sig selv med titlen, men den har dog en slags historie.
Historien centrerer sig om Sonny Hayes, som er en ældre og meget erfaren racerkører, som plejede at køre Formel 1-løb, men som dog på grund af en meget alvorlig ulykke, stoppede med dette i starten af 90’erne. Dog, ser man i starten af filmen, Sonny Hayes, vinde et racerløb i Daytona, som viser at han stadigvæk godt kan køre et løb.
Kort tid efter bliver Sonny Hayes, kontaktet af en ældre bekendt ved navn, Ruben Cervantes, som Sonny, plejede at køre Formel 1 med.
Ruben har i mellemtiden, fået stablet et hold sammen (som hedder APXGP) og Ruben vil meget gerne have at Sonny skal køre for dette hold og fungere som en form for mentor, for den noget yngre og aspirerende racerkører, Joshua.
Dette er filmens historie i rimelig grove træk, som så fortælles i 2½ time.
Det efterfølgende spørgsmål er så, om denne films historie fortælles godt?
Nu har jeg tidligere anmeldt en fin del sportsfilm, og ved nogenlunde hver af dem, har jeg fokuseret på, hvor meget de film egentlig handler om sport eller om de bare fortæller en historie, hvor der er et større fokus på sport?
Jeg kan her skrive at, F1, i den grad handler meget om dens sport og her menes også, hvilke ting der sige i dens mange racerscener.
Nu er jeg ikke en videre sportsinteresseret person (selvom jeg intet har imod sport) og jeg har heller aldrig set et formel 1 løb i mit liv, i fjernsynet
Men, på trods af dette, var det ret nemt at følge med i filmen, da det jo i sidste ende handlede om hvem der fik den højeste placering i de individuelle formel 1-løb.
Og i forhold til filmens racerscener (som der er mange af), så kan jeg skrive, at i forhold til de racerløbsfilm, jeg har set, så har jeg virkelig sjældent set noget bedre end det, der er i denne film.
Her kommer kameraføringen af Claudio Miranda, klipningen af Stephen Mirrione og Patrick J. Smith og lyddesignet som 34 personer har stået bag, virkelig meget i højsædet, fordi det er hyper-intenst og føles lige præcis så autentisk som det kunne blive skildret i en fiktionsfilm.
Alene dette vil jeg allerede nu skrive, er et virkelig godt grundled, for at opleve denne film i biografen!
Men, hvad så med alt det imellem racerløbene?
Ja, her føler jeg denne film til tider kommer lidt til kort.
Fordi, der er skam noget om at Sonny Hayes, efter sin formel 1-ulykke i start-90’erne, efterfølgende havde flere ægteskaber der endte i skilsmisser, han gamblede sine penge væk og blev lidt afdanket.
Der er ligeledes noget med rivalisering mellem Sonny og Joshua, men dette går lidt i sig selv igen, i løbet af filmen. Og, så bliver der også forsøgt at skabe, en form for romance mellem Joshua og APXGP’s tekniske direktør Kate McKenna, som jeg synes føles en kende malplaceret.
Så, det jeg vil skrive med dette, er at når der ikke var racerscener i F1, så synes jeg til tider at filmens føles lidt langtrukken og ikke nær så spændende, som den gerne vil være.
Tag dog ikke fejl, fordi Brad Pitt, yder bestemt en mere end hæderlig præsentation som Sonny Hayes, og har afgjort haft denne film som et passionsprojekt, i forhold til at han også er medproducent på filmen. Brad Pitt er både meget karismatisk, meget charmerende (på den der særlige Brad Pitt’ske måde) og i racerløbsscenerne, lever han sig dybt ind i det.
Damson Idris, yder også en fremragende præsentation som Joshua Pearce, og lever sig ligeså ind i rollen som en fyr, der mere end noget andet vil vise, at han er klar til formel 1-løb.
Danske Kim Bodnia, er også ret meget med i rollen som teamlederen, Kaspar Molinski, her særligt ment i filmens racerscener, hvor han konstant følger med og enten kommer med kommentarer eller ansigtsudtryk, som svar til de andre på APXGP’s tekniske hold der kigger med.
Det er ikke fordi, Kim Bodnias rolle er dyb og kompleks, men i forhold til store Hollywood-film, vil jeg tro at dette klart er Kim Bodnias største rolle til dato og Kim Bodnia udnytter bestemt så meget spilletid, som han måtte have og gør det meget glimrende.
Så, det afsluttende spørgsmål er så, hvorfor F1-filmen ikke er et mesterværk eller en bedre film, end den kunne være?
Fordi, det er bestemt ikke en dårlig film, overhovedet ikke. Dens problem er dog for mig, at dens oveordnede historie uden om racerscenerne, ikke er nær så spændende som det race der bliver udført. Og selvom, filmens karaktere er herlige at være i selskab med, så kunne jeg også godt have tænkt mig, at disse var mere interessante, så skuespillerne havde mere at spille med, end hvad de får.
Men igen, så er der ikke tale om en dårlig film, fordi den er den er underholdende og den er medrivende. Den kunne dog bare stadigvæk være bedre.
