Everything Everywhere All At Once

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Dan Kwan & Daniel Scheineret
År: 2022
Genre: action.
Biografpremiere: 12/05

Sommetider kommer der en film, som er så fuldkommen vanvittig, at det virker umuligt at skulle forklare den for andre.

Ligeså, kommer der sommetider en film, som ikke minder om nogen andre film og som nærmest minder om et nybrud.

Ja, sådan en film er der tale om, når snakken falder på Everything Everywhere All at Once.

En film som e skrevet og instrueret af Dan Kwan og Daniel Scheinert, som for nogle år siden, gjorde sig stærkt bemærket med filmen Swiss Army Man, hvori Daniel Radcliffe spiller et levende, pruttede og filosoferende lig.

Hvis dét scenarie lyder skørt, så bare vent til Everything Everywhere All at Once.

Dog skal det også lige siges, at jeg på alle måder kommer til kort, når det kommer til forklaring af hvad denne film handler om og går ud på, da der her virkelig er tale om en film, hvor uvidenheden er en virkelig stor fordel.

Men jeg kan dog fortælle, at filmen handler om Evelyn Wang, som sammen med hendes ægtemand, Waymond og sin datter, Joy, bestyrer et møntvaskeri, som de faktisk bor lige op over.

Samtidig handler filmen også om, at Evelyn kæmper hårdt med at betale skat, passer sin far og arrangere en stor fest i forbindelse med det kinesiske nytår (familien Wang er alle immigrerede kinesere).

Kort sagt, er Evelyn en kende stresset og det bliver ikke bedre, når hun (sammen med Waymond og den ældre fader), skal på skattekontoret og forklare en ansat, hvorfor hun ikke kan forklare alle kvitteringerne og de ikke-betalte regninger.

Fordi, da Evelyn er på skattekontoret, så bliver hun pludselig informeret om andre dimensioner og om hvorfor hun er nødt til at redde en masse universer.

Her stopper så mit handlingsreferat, fordi hvad der efterfølgende sker i filmen, bør ikke forklares og kan egentlig heller ikke forklares, da det slet og ret er, noget af det reneste vanvid, jeg nogensinde har været vidne til i nogen film!

Men det som Dan Kwan og Daniel Scheinert virkelig skal have ros for her, er atskabe en kontrolleret form for kaos og på sin vis også en harmonisk form for kaos.

For selvom man måske skulle tro at denne film bare er rent fjolleri, så er der faktisk også en god del af filmen, som handler om vigtigheden ved at holde ens familie sammen, om at indse at intet i livet er lige til og om altid at huske vigtigheden ved kærlighed.

Ja, jeg føler nærmest at denne film i sin kerne, sagtens ville kunne fungere lige så perfekt, udelukkende med de elementer, hvis man skar alt dimension/univers-halløjet fra.

Samtidig er det også virkelig værd at nævne, at Everything Everywhere All at Once, er en relativ billig film med sit budget på 25 millioner dollars og dernæst at samtlige visuelle effekter i filmen, er lavet af 9 personer.

Når man så kaster blikket over diverse andre store actionfilm og ja superheltefilm, så gør det blot at denne film er endnu mere imponerende, når man på et stort lærred er vidne til alt det kaos som blot bliver vildere, vildere og vildere, lige som man troede at vanviddet havde toppet.

Samtidig foregår store dele af filmen, også kun på 1 lokation (som så er skattekontoret) og dette er ligeså imponerende, når man tænker hvor meget kreativt Daniel Kwan & Daniel Scheinert udnytte den minimale ”legeplads” for alle deres idéer.

Filmens skuespil, bør også roses.

Ganske vist kan jeg ikke forklare særlig meget af, hvad skuespillernes karakter kommer ud for.

Men jeg kan dog nævne, at Michelle Yeoh, som spiller den centrale hovedrolle, Evelyn, er fantastisk.

Nogle af jer kan måske huske Michelle Yeoh for enten Tiger på spring, Drage i skjul eller som hende den seje Bond-kvinde fra Tomorrow Never Dies.

 I denne film formår Michelle Yeoh helt perfekt at portrættere en kvinde der kæmper en hård kamp for både at holde sammen på sit liv og sin familie, samtidig med at hun også helt perfekt viser at hun stadigvæk kan slå en virkelig proper næve.

Ke Huy Quan skal også roses for rollen som Evelyns ægtemand, Waymond, fordi han ligeså også perfekt portrættere en mand der gør sit for at støtte sin kone og som prøver at holde styr på hvad der egentlig foregår.

Og så må jeg også nævne Jamie Lee Curtis som skattekontor-medarbejderen, Deirdre. Fordi Jamie Lee Curtis lever sig virkelig meget ind i rollen som en små-træt og ret utålmodig person der bare gerne vil have styr på de krævende regninger.

Underlægningsmusikken til denne film, leveres af det eksperimenterende elektroniske rockband, Son Lux og de formår helt perfekt at akkompagnere, alt hvad der sker og er i filmen og her ment både i forhold til stemning, følelse, genre og ja alt andet og dét, er i den grad imponerende, hvis man spørger mig.

Alt i alt, så står Everything Everywhere All at Once, som ja et unikum for mig, både i forhold til hvad der er kommet af film igennem det sidste pr. år og hvad jeg har set af film i hele mit liv.

Den er konstant underholdende, vanvittig morsom og samtidig dog også virkelig tankevækkende, hjerteskærende og ret så hjertevarm og overordnet vil jeg allerede sige, at der skal noget virkelig særligt til, hvis jeg skal finde nogen film i de resterende år, som kan komme i nærheden af dette mesterværk.

Everything Everywhere All At Once får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!