Everything Everywhere All At Once

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Dan Kwan & Daniel Scheineret
År: 2022
Genre: action.
Biografpremiere: 12/05

Sommetider kommer der en film, som er så fuldkommen vanvittig, at det virker umuligt at skulle forklare den for andre.

Ligeså, kommer der sommetider en film, som ikke minder om nogen andre film og som nærmest minder om et nybrud.

Ja, sådan en film er der tale om, når snakken falder på Everything Everywhere All at Once.

En film som e skrevet og instrueret af Dan Kwan og Daniel Scheinert, som for nogle år siden, gjorde sig stærkt bemærket med filmen Swiss Army Man, hvori Daniel Radcliffe spiller et levende, pruttede og filosoferende lig.

Hvis dét scenarie lyder skørt, så bare vent til Everything Everywhere All at Once.

Dog skal det også lige siges, at jeg på alle måder kommer til kort, når det kommer til forklaring af hvad denne film handler om og går ud på, da der her virkelig er tale om en film, hvor uvidenheden er en virkelig stor fordel.

Men jeg kan dog fortælle, at filmen handler om Evelyn Wang, som sammen med hendes ægtemand, Waymond og sin datter, Joy, bestyrer et møntvaskeri, som de faktisk bor lige op over.

Samtidig handler filmen også om, at Evelyn kæmper hårdt med at betale skat, passer sin far og arrangere en stor fest i forbindelse med det kinesiske nytår (familien Wang er alle immigrerede kinesere).

Kort sagt, er Evelyn en kende stresset og det bliver ikke bedre, når hun (sammen med Waymond og den ældre fader), skal på skattekontoret og forklare en ansat, hvorfor hun ikke kan forklare alle kvitteringerne og de ikke-betalte regninger.

Fordi, da Evelyn er på skattekontoret, så bliver hun pludselig informeret om andre dimensioner og om hvorfor hun er nødt til at redde en masse universer.

Her stopper så mit handlingsreferat, fordi hvad der efterfølgende sker i filmen, bør ikke forklares og kan egentlig heller ikke forklares, da det slet og ret er, noget af det reneste vanvid, jeg nogensinde har været vidne til i nogen film!

Men det som Dan Kwan og Daniel Scheinert virkelig skal have ros for her, er atskabe en kontrolleret form for kaos og på sin vis også en harmonisk form for kaos.

For selvom man måske skulle tro at denne film bare er rent fjolleri, så er der faktisk også en god del af filmen, som handler om vigtigheden ved at holde ens familie sammen, om at indse at intet i livet er lige til og om altid at huske vigtigheden ved kærlighed.

Ja, jeg føler nærmest at denne film i sin kerne, sagtens ville kunne fungere lige så perfekt, udelukkende med de elementer, hvis man skar alt dimension/univers-halløjet fra.

Samtidig er det også virkelig værd at nævne, at Everything Everywhere All at Once, er en relativ billig film med sit budget på 25 millioner dollars og dernæst at samtlige visuelle effekter i filmen, er lavet af 9 personer.

Når man så kaster blikket over diverse andre store actionfilm og ja superheltefilm, så gør det blot at denne film er endnu mere imponerende, når man på et stort lærred er vidne til alt det kaos som blot bliver vildere, vildere og vildere, lige som man troede at vanviddet havde toppet.

Samtidig foregår store dele af filmen, også kun på 1 lokation (som så er skattekontoret) og dette er ligeså imponerende, når man tænker hvor meget kreativt Daniel Kwan & Daniel Scheinert udnytte den minimale ”legeplads” for alle deres idéer.

Filmens skuespil, bør også roses.

Ganske vist kan jeg ikke forklare særlig meget af, hvad skuespillernes karakter kommer ud for.

Men jeg kan dog nævne, at Michelle Yeoh, som spiller den centrale hovedrolle, Evelyn, er fantastisk.

Nogle af jer kan måske huske Michelle Yeoh for enten Tiger på spring, Drage i skjul eller som hende den seje Bond-kvinde fra Tomorrow Never Dies.

 I denne film formår Michelle Yeoh helt perfekt at portrættere en kvinde der kæmper en hård kamp for både at holde sammen på sit liv og sin familie, samtidig med at hun også helt perfekt viser at hun stadigvæk kan slå en virkelig proper næve.

Ke Huy Quan skal også roses for rollen som Evelyns ægtemand, Waymond, fordi han ligeså også perfekt portrættere en mand der gør sit for at støtte sin kone og som prøver at holde styr på hvad der egentlig foregår.

Og så må jeg også nævne Jamie Lee Curtis som skattekontor-medarbejderen, Deirdre. Fordi Jamie Lee Curtis lever sig virkelig meget ind i rollen som en små-træt og ret utålmodig person der bare gerne vil have styr på de krævende regninger.

Underlægningsmusikken til denne film, leveres af det eksperimenterende elektroniske rockband, Son Lux og de formår helt perfekt at akkompagnere, alt hvad der sker og er i filmen og her ment både i forhold til stemning, følelse, genre og ja alt andet og dét, er i den grad imponerende, hvis man spørger mig.

Alt i alt, så står Everything Everywhere All at Once, som ja et unikum for mig, både i forhold til hvad der er kommet af film igennem det sidste pr. år og hvad jeg har set af film i hele mit liv.

Den er konstant underholdende, vanvittig morsom og samtidig dog også virkelig tankevækkende, hjerteskærende og ret så hjertevarm og overordnet vil jeg allerede sige, at der skal noget virkelig særligt til, hvis jeg skal finde nogen film i de resterende år, som kan komme i nærheden af dette mesterværk.

Everything Everywhere All At Once får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Violent Night

Julemanden er fordrukken og brækker sig ud over kanen, men redder dagen i John Wick-stil.
Lyder det som en julefilm for dig? Fedt! For her anmelder René Buchtrup “Violent Night” med David Harbour i hovedrollen…

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende