Doctor Sleep

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Doctor Sleep. Instruktør: Mike Flanagan. Genre: gys. Produktionsår: 2019. Er udkommet på 4k blu-ray.

King vs. Kubrick

Doctor Sleep er Stephen Kings fortsættelse til The Shining.

Vel og mærke ikke fortsættelsen til Stanley Kubricks filmatisering fra 1980, hvilket understreges i forordene til bogen. Det er velkendt at King ikke er tilfreds med Kubricks ellers udødelige og mesterlige filmklassiker. Og læser man både bogen og ser filmen The Shining, kan man da godt se, at der er tale om to forskellige vinkler på den fremragende historie om Hotel Overlook og dets beboere. Måske Kings utilfredshed bunder i at Kubricks film kan tolkes som psykologisk, hvor der i bogen ikke er nogen tvivl om, at det er hotellet som er ONDT.

Men lad det nu stå hen.

I Mike Flanagans filmatisering af Doctor Sleep stryges King i hvert fald med hårene, og til trods for et hav af referencer og flashbacks til Kubricks film, er han tro mod Kings forlæg. Mike Flanagan er desuden manden bag Netflix’s The Haunting of Hill House, den formidable haunted house-serie, som cementerede at gyset i disse år også stortrives på TV.

For mig er Doctor Sleep en lidt svær størrelse. Bogen er en gedigen King-gyser / vampyr-roman i sin egen ret. Men som opfølger til The Shining ville man næsten helst have været den foruden. Den er simpelthen for langt fra forlægget, og når ikke mesterværket til sokkeholderne.

Da jeg satte mig i biografen, var jeg altså en smule skeptisk. Jeg havde dog bestemt mig for at tage historien for hvad den er, og ikke lægge for meget vægt på, at den kobles sammen med en af gyser-historiens bedste fortællinger.

Flot og stemningsrig fortælling

Doctor Sleep følger kort fortalt Danny fra The Shining som voksen. Han har i årevis, med hjælp fra flasken, undertrykt sine dæmoner fra opholdet på Hotel Overlook, og sin evne til at “skinne”.

Skæbnen vil dog, at han kommer i kontakt med den unge Abra, hvis evne til netop at skinne, er ekstremt kraftfuld. Hun får færden af en gruppe vampyrer som kalder sig The True Knot. De “høster” skånselsløst folk som skinner, da “shine” giver dem flere leveår at gøre ondt med. Danny bliver overbevist om, at han og Abra, og en ny ven fra AA, må gøre deres bedste for at stoppe disse ubehagelige typer.

Efterfølgende går jagten ind, både den ene og den anden vej. Vampyrerne har nemlig også fået færten af Abra, og vil hellere end gerne guffe hendes “shine”.

Langt hen ad vejen viser Mark Flanagans film sig at være godt kørende. Billederne er virkelig flotte og emmer af stemning, ikke ulig hvad man så i The Haunting of Hill House. Historien bygges desuden godt op. Den er underholdende og spændende fortalt, og den tager sig tid til at bygge karaktererne op. Sidstnævnte selvsagt en nødvendighed, hvis man skal være engageret i deres færd. Noget den CGI-tunge mastodont IT Del 2 på ingen måde kunne finde ud af.

Så ⅔ hen af vejen var jeg altså ganske positiv og godt underholdt.

Men…

Desværre crasher filmen fælt i sidste akt. Det i sådan en grad, at man næsten kan tage ordet helligbrøde i sin mund. Vores hovedpersoner skal udkæmpe filmens finale på det nu forladte Hotel Overlook. Her skal den gamle ondskab vendes mod det “nye” onde.

Hvor en af filmhistoriens mest ikoniske bygninger forvandles til noget der minder om Tivoli Frihedens Halloween-spøgelsestog. Filmens ellers fine visuelle side knækker nu over i nemme CGI-løsninger og bliver til en decideret øjebæ.

Vi bombarderes nu af referencer til Kubrick’s The Shining. Den ellers så creepy gamle dame med blæver-hud, fra den klassiske badekar-scene i ROOM 237, bliver misbrugt i en sådan grad, at hun ender med at være decideret ufarlig. Faktisk i sådan en grad, at man fristes til at hoppe ned i badekarret til hende af egen fri vilje.

Det hele bliver mere og mere latterligt, og man krummer tæer da Ewan McGregor (Danny) slæber sig afsted med en økse i en pinlig Jack Torrance imitation. Nu er sønnemand opslugt af det onde hotel, puha! Men da skuespiller Henry Thomas toner frem på skærmen som Jack Torrance i sin “bedste” Jack Nicholson imitation (DET MÅ MAN IKKE!), er ikke engang en filmisk nødlanding mulig mere.

Filmen, som ellers startede godt ud, er simpelthen crashet på blodigste vis, og den står ikke til at redde.

I min bedømmelse vælger jeg dog at værdsætte at man får godt to timers gedigen og flot underholdning før det går galt. 

Ekstra Materiale: På blu-ray discen findes der en Director’s Cut-version af filmen, som er 22 minutter længere end originalversionen. Om den er bedre end originalen, det er en smagssag. Der er hvert fald mere blod og splat for pengene.

Samtidig kan man få et bedre indblik i hvordan folkene bag filmen er kommet fra Stephen Kings bog, videre til The Shining, og videre til Doctor Sleep-filmen. Samtidig er der også en Making Of, som går i dybden med filmens univers og en Featurette om The Overlook Hotel.

Doctor Sleep får 3/6: 🔨 🔨 🔨             

Tak til Pr Nordic

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.