Wannsee-konferencen

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Die Wannseekonderenz Instruktør: Matti Geschonneck
År: 2022
Genre: Thriller/Drama

Filmen blev set i Øst For Paradis, Aarhus

Et frokostmøde der ændrede verdenshistorien.

Wannsee-konferencen er et skamfuldt kapitel i vores historie.

Nazisternes forskruede verdensbillede og menneskesyn blev stillet mere til skue end nogensinde før.

Små tyve mænds skruppelløse tankegang, førte til det tyvende århundredes største og mest nidkære folkemord.

Og de diskuterede det, som om de var til p-møde i en børnehave.

Der var ét punkt på dagsordenen:

Spørgsmålet om Europas jøder – den endelige løsning.

Die Endlösung der Judenfrage, som det så ækelt hedder på tysk, handlede udelukkende om at udrydde jøderne, intet andet.

I en villa udenfor Berlin, lige ved Wannsee-søen blev mødet sat.

Dagsordenen bliver som på ethvert andet møde diskuteret, argumenteret for og imod.

Herfra går det ned ad bakke for menneskeheden, i takt med mødets overordnede punkt tager form.

Chefen for det tyske sikkerhedspoliti (RSHA), topnazisten Reinhard Heydrich er vært og initiativtager.

Han holder dagsordenen, og fremlægger sine planer med smil og iskold charme.

Han hygger sig virkelig, og vil gerne igang med den enorme opgave der venter dem. Han er uhyggeligt opsat på at nå i mål med sin facitliste, der lyder på eliminationen af 11 millioner jøder…

Han spilles iøvrigt virkelig eminent af Philipp Hochmair, der fører an i et meget velspillende cast.

“Sådan de herrer.
Mødet er hævet, vi har været effektive.
Der er kage og cognac i salonen”

En af “gæsterne” udtrykker bekymring over det barbariske og mentalt opslidende ved at skyde så mange jøder. Det bliver jo grusomme scener! Det  hele er jo forfærdeligt – for tyskerne!

En anden påpeger nøgternt, efter de lige har snakket om henrettelsesmetoder, at det var da ikke så hårdt at komme igennem mødet… Og sipper så lidt til sin cognac.

Det siger vel egentlig alt.

Instruktør Matti Geschonneck udnytter virkelig sine muligheder her.

Han giver alle implicerede noget at arbejde med, og holder sin fortælling nøgtern og uden svinkeærinder. Han fortæller historien ligeså uhyggelig og grotesk som den nu er, og har skabt et værk, der gerne må nævnes i samme snak som andre tyske perler fra denne side af årtusindeskiftet. Der Untergang, Das Leben Der Anderen, Das Weise Band osv.

Vi runder af

I 2001 lavede Frank Pierson filmen Conspiracy, der fortæller den samme historie som her. Den er glimrende, og har en decideret uhyggelig Kenneth Branagh i rollen som Heydrich. Min anke med Conspiracy er dog, at der bliver talt engelsk. Det tager et eller andet fra uhyggen.

Jeg vil høre planlægningen af Holocaust på tysk. Det  bliver mere virkeligt. Dét giver ekstra kuldegysninger.

Her i Wannsee-konferencen bliver netop denne uhygge ramt virkelig flot og effektivt.

Jeg har altid haft et problem med film, der portrætterer antagonister ekstra onde og modbydelige for karakterens skyld, og som en træls løftet pegefinger.

Det er unødvendigt.

Her klarer filmens karakterer det med den ufattelige ondskab meget nemt. Lidt snak, og de er milevidt foran groteske voldspersonager fra andre lignende film. Ingen nævnt, ingen glemt…

Wannsee-konferencen sætter sig fast i sindet uden de store larmende armbevægelser.

Det er en film, der får det simple til at syne stort og af mere.

En fremragende film, der lægger sig op ad de bedste thrillere.

En stor anbefaling herfra!

Die Wannseekonferenz får 5 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.