Instruktør: Paprika Steen
År: 2025
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 06/11
Nytårsaften, er for der er til for at se både frem og tilbage. Ligeledes er det også er en aften der er til for at være sammen med venner, familie eller dem hygger sig bedst sammen med.
Dette har Paprika Steen nu instrueret en film om, ved navn, Det nye år.
Dette er en film hvor der er meget på spil, men lad mig starte med at nedskrive relationerne der er med i filmen.
- Jens, der er gift med Charlotte
- Charlotte, der er gift med Jens.
- Caro/Caroline, der er Jens & Charlottes 16 årige datter
- Kris, der er gymnasielærer og kommer sammen med den lidt yngre, Katinka.
- Noomi, der tidligere var sammen med Martin, som nu er død, og som nu er kærester med Finn.
- Finn, der er kærester med Noomi.
- Vincent, der er Noomis søn.
Det er helt overordnet disse 7, der er samlet til en nytårsaften, som jo helst skal være hyggelig, fredelig og festlig. Det er dog, sjældent til aldrig, at fester på film, bliver skildret uden problemer.
Sådan er det såmænd også her, hvor det allerede gå små skævt fra starten, i forhold til at kong Frederiks nytårstale skal ses på en IPhone, som Jens må holde i stiv arm.
Dernæst, er der er også Martins fravær, som kommer til at spille en meget stor rolle for aftenen. Samtidig med at der også er Finn, der er den nye gæst til festen, der skal prøve at finde sig til rette i vennegruppens dynamik og nytårstraditioner.
Dette er hvad, Paprika Steen har instrueret en film om og som Jakob Weis, har skrevet manuskript til.
Jeg vil skrive, at ud fra filmens markedsføring, troede jeg egentlig at det ville være en komedie eller en mere komisk film.
Der er skam også humor i filmen og sjove replikker, men samtidig er der også et meget stort alvor over filmen. Et alvor, som kommer på grund af en sorgbearbejdelse og en kamp for at holde fast i traditionerne og fortidens gode minder, frem for enten at se frem eller se realiteterne i øjnene.
Særligt sidste ting, synes jeg kom mere og mere på banen, desto længere man kom på aftenen.
Samtidig, synes jeg faktisk også der var parraller til Paprika Steens forrige instruerede film, Fædre og Mødre. Dette kommer på baggrund af børnenes rolle i denne film. Fordi Caro & Vincent, er også til stede og uden at ville afsløre noget, så passer de egentlig meget sig selv.
Dette fortæller på sin vis også noget om de voksnes fest, i forhold til hvordan de ser på tingene og børnene og hvordan Caro & Vincent, vælger at tilbringe nytårsaften.
Igen, vil jeg ikke spoile noget her, men scenerne mellem dem, var for mig de mest rørende i filmen, i forhold til at se 2 personer, virkelig være der for hinanden.
Noget andet der også kan nævnes, er at der er tale om en ensamble-film.
Det der menes med dette, er at selvom man potentielt kan argumentere for det, så er der ikke en konkret hovedrolle i filmen, men i stedet en håndfuld karaktere der hver især får varieret spilletid.
Jeg vil i den anledning, også skrive at det er en ret så velspillende film.
Anders W. Berthelsen, er fremragende til at portrættere Jens, som har svært ved at vænne sig til Finn og som fortsat tænker meget på Martin. Birgitte Hjorth-Sørensen, er ligeså fremragende i rollen som Charlotte, der prøver at have så god en aften som muligt, men som samtidig også har sit at slås med. Lars Brygmann, yder også en virkelig god præsentation som Finn, og særligt fordi, Lars Brygmann både viser hvor fantastisk han er til det komiske, og ligeledes det alvorlige, i forhold til hvordan Finn er.
Jeg kunne på sin vis, fortsætte med at opremse alle de 7 skuespillere som er dem der primært ses i filmen, men som skrevet, er Det nye år, en meget velspillende film og dermed også en meget vel instrueret film, i forhold Paprika Steens instruktion af skuespillerne.
Det er på sin vis også en kompleks film, i forhold til de forskellige voksnes syn på den fraværende og afdøde Martin, kontra hvad Noomi, synes om Martin. Dette kommer også på spil i filmen og dette synes jeg personligt, var en af filmens stærkeste scener og en af dem, der ramte mig hårdest.
Jeg vil også skrive at filmen, på intet tidspunkt, var hverken kedelig eller uinteressant at følge med i og dette er 100 % takket være både skuespillerne og karakterne, og hvad der sker for dem. Jeg vil dog alligevel ikke kalde, Det nye år, for nogen perfekt film.
Dette skyldes dog primært ting eller træk ved Kris-karakteren, som for mit vedkommende, forbliver ubesvaret. Dette kan der sagtens være en god grund til, til for eksempel selv at fortolke hvad det helt er hvad Kris kæmper med, men jeg savnede bare lidt klarer ledetråde.
Til trods for dette, så vil jeg dog skrive at i forhold til nytårsfilm, så er dette klart den bedste jeg har set af den danske slags. Jeg vil også skrive, at selvom man ikke nødvendigvis skal forvente at grine vildt meget, så er der bestemt tale om en film hvor ens følelsesregistre bliver godt rørt.
