Instruktør: Zinnini Elkington
År: 2025
Genre: Drama.
Biografpremiere: 10/04
Der er visse erhverv, hvor det kan være svært at balancere mellem at vise følelser og være helt objektiv og professionelt indstillet.
Dette føler jeg er nogle af tematikkerne i Zinnini Elkingtons spillefilmsdebut som instruktør og manuskriptforfatter, i form af, Det andet offer.
Denne film omhandler, Alex, som er speciallæge på neurologisk afdeling på et hospital.
I starten af denne film, starter Alex, på en forholdsvis almindelig dag, hvor hun ved et personalemøde (som Alex, kalder en konference), er med til at tage tjansen som bagvagt, for den unge ansatte Emilie
Lidt tid efter, melder Emilie til Alex, at en ung 18 årig dreng (ved navn, Oliver), som eftersigende har noget nakkestivhed, er dukket op med sin mor. Oliver virker umiddelbart efter Alex’s undersøgelse, til at have det helt fint, og bliver efterfølgende sendt hjem uden videre (med konklusionen at det nok bare er hovedpine).
Pludseligt går det dog helt galt og straks ser situationen med Oliver og Alexs dag, helt anderledes ud.
Det er umiddelbart lidt svært at skrive om denne film.
Ikke fordi, den er kompliceret fortalt, fordi alt er fuldstændig lige til og fortalt helt rent.
Det er snarer, det at den handler om noget som er kompliceret og komplekst, som er det at arbejde inden for sundhedsvæsenet og ligeledes det som det indebærer, når man som ansat hos sundhedsvæsenet, skal håndtere situationer som dem der er i denne film.
Det jeg først og fremmest kan skrive, er at Zinnini Elkington, har valgt en meget særlig tilgang til instruktionen af denne film.
Fordi, som sagt, så starter filmen med en normal dag, hvor de ansatte umiddelbart ikke føler stress og kan håndtere patienterne, med ro i hovedet og sindet.
Men, drypvist, eskalerer tingene mere og mere, samtidig med at dynamikken mellem de ansatte i filmen, ligeledes formår, at ændre karakter, alt efter hvad der sker.
Dette er med til at skabe en virkelig stor intensitet, som i den grad rammer hårdt.
Dernæst, kan det også skrives, at Det andet offer, er en virkelig kompleks film.
i-og-med, at man følger Alex-karakteren fra start til slut og har hende i fokus i stort-set alle scener, så er man dermed vidne til de valg hun træffer og de efterfølgende konsekvenser som de giver. Samtidig, er man ligeledes vidne til andre karakteres reaktion på det som Alex gør og her kunne jeg ikke undgå, ligeledes at føle forståelse for dem, hvis jeg stod i deres sted.
Jeg vil ligeledes skrive at, i forhold til det med at vise følelser, så siger Alex, ret tidligt i filmen denne replik; ”Jeg føler ikke” og senere bliver hun også selv konfronteret med, at det er hendes job at være objektiv på arbejdet og ikke gøre brug af følelser.
Jeg vil ligeledes skrive, at uden at jeg har været i en sådan situation som den der er fokus på i filmen eller er ansat inden for sundhedsvæsenet, så mærkede jeg også konstant, en virkelig stor realisme og autenticitet, i denne film.
Dette skal bestemt forstås som stort cadeau til Zinnini Elkington og ligeledes skuespillerne i filmen.
Özlem Saglanmak, har som skuespillerinde, været aktiv i lang tid efterhånden, men rollen som Alex, er dog hendes første hovedrolle i en dansk film og Özlem Saglanmak, gør det bestemt mere end fremragende.
Hun gør det både fremragende i scenerne hvor Alex bevarer roen og i den grad også i de mange scener, hvor Alex for alt i verden, skal og må bevarer roen. Dette var særligt med til at gøre Alex, til en dybt sympatisk karakter for mig, da jeg forstod og følte med hende, hele vejen igennem filmen!
Jeg vil ligeledes skrive at, Mathilde Arcel F. (som spiller rollen som Emilie), virkelig også er fremragende og særligt fordi, hun på nogle punkter har en lidt anden tilgang til arbejdet end Alex, men altid forsøger at gøre det rigtige.
Trine Dyrholm, behøver ingen yderligere introduktion og i hendes portrættering af moderen til Oliver, der har hun alverdens grund til at slippe følelserne løs og dette gør, Trine Dyrholm, dybt troværdigt. ja, Trine Dyrholm, viser slet og ret, hvorfor hun er i en liga helt for sig.
Jeg vil også gerne fremhæve Olaf Johannessen i rollen som lægen, Esben og særligt fordi Esben er en meget erfaren læge og en læge der ved, hvad der er rigtigt og forkert etikette og denne professionalisme (og ligeledes forandring), synes jeg at Olaf Johannessen, portrættere vildt godt.
De resterende i filmen, er også virkelig gode og dette gælder bestemt også (den nu dobbelt-biografaktuelle), Anders Matthesen i rollen som Olivers far.
Kameraføringen af Mia Mai Dengsø Graabæk, vil jeg virkelig også gerne fremhæve, fordi særligt måden den holder fokus på særligt Özlem Saglanmak, er i den grad med til at forstærke filmens enorme intensitet.
Selvom filmen har noget virkelig godt minimalistisk underlægningsmusik af Jenny Rossander (også kendt som Lydmor), så er lyddesignet af bl.a. Catrine Le Dous og Jakob Strandgaard, dog virkelig meget i fokus. Dette er bestemt også med til at øge intensiteten, da 99 % foregår på et hospital, hvor de ansatte, ofte er omringet af lyde.
Helt oveordnet, er der meget der taler for at, Zinnini Elkington, har lavet et mesterværk, fordi der er vildt meget der fungere helt fortræffeligt.
Dét eneste der måske udelukker dette, er dele af filmens slutning.
Men helt oveordnet, er Det andet offer, en virkelig god og meget særlig dansk film, der rammer hårdt og godt i hjertet og ligeledes, giver meget at tænke over.
