Originaltitel: Desperado
Instruktør: Robert Rodriguez
År: 1995
Genre: Action.
Kan streames på: Netflix
Når det kommer til de store actionfilm-klassikere fra 90’erne, så er det tit at film såsom, Terminator 2, The Matrix & Speed, bliver fremhævet og lige i midten af dét årti, kom Desperado af Robert Rodriguez.
Robert Rodriguez, havde på forhånd gjort sig bemærket med filmen El Mariachi, som Desperado, på sin vis er en fortsættelse af, dog med et væsentlig større budget, uden dog at være et 2 cifret million beløb.
Desperados historie er helt lige til og kan langt hen ad vejen, godt minde lidt om en western.
Historien omhandler en navnløs musiker, der jager rundt i Mexicos skumle gader og værtshuse, efter en fyr ved navn Bucho, hvis håndlangere dræbte musikerens store kærlighed lige for øjnene af ham.
Pludseligt kommer musikeren på sporet af Bucho i den fiktive mexicanske by Santa Cecilia, hvor musikeren samtidig også redder en kvinde (ved navn Carolina) der ejer en boghandel og som musikeren pludseligt får varme følelser for.
Som sagt kunne filmens historie (som også er forfattet af Robert Rodriguez), virkelig godt minde om en western, da mange ingredienser til dette, er tilstede.
Vi har den mystiske og hævngerrig mand uden navn der ankommer til en by, hvor han ikke er velkommen. Samtidig foregår filmen også ude i meget varme landskaber og så er hovedskurken (Bucho), en ret så ond og farlig fyr.
Der hvor Robert Rodriguez, dog lige twister det hele, er ved at skrue godt op for volden og de vilde skuddueller, hvor patronerne flyver rundt i samtlige retninger.
Fordi, det særlige kendetegn ved Musikeren, er nemlig at han, hvor end han går, bærer rundt på en guitaræske, hvor man ved første øjekast, tror at der er en guitar, men hvor den dog i virkeligheden er proppet med håndvåben, patroner og håndgranater, hvis han skulle komme i farligt selskab (hvilket Musikeren, ofte gør).
Fremfor dog, bare at lade filmen blive et langt action-brag, så forstår Robert Rodriguez, heldigvis vigtigheden ved at skabe balance i ens film og give plads til at historien og dens karakterer kan få tid til at ånde ud og udvikle sig og dette sker skam også her. Det kan bl.a. ses i en scene hvor Musikeren hjælper en lille mexicansk dreng med at lære at spille guitar og eller i scenerne mellem Musikeren & Carolina, hvor de kan komme ind på livet af hinanden.
På denne måde, står actionscenerne, endnu stærkere når de endelig dukker op, hvilket de ofte gør, da Musikeren, har det med at rande ind i farlige folk med pistoler (og vice versa).
På skuespilfronten, er Desperado, bestemt også fremragende.
I filmens altoverskyggende hovedrolle som Musikeren, får Antonio Banderas sit helt store internationale gennembrud, efter at han på det tidspunkt primært havde begået sig i spanske film og havde haft små roller i amerikanske film.
Antonio Banderas, rammer rollen som den navnløse musikerhelt på kornet, fordi han har en særlig rolig (og samtidig urolig) aura over sig, samtidig med at han også er dybt charmerende og virkelig fungere til perfektion i actionscenerne, hvor han konstant sørger for at have mindst 1 våben ved hånden.
Salma Hayek skal også fremhæves i rollen som Carolina (Musikerens flirt), fordi hun formåede lige netop også at få sit internationale gennembrud med denne film og rolle.
Salma Hayek er overordnet dybt charmerende og ganske forførende i rollen som Carolina og giver både perfekt modspil til Antonio Banderas og fungere ligeledes perfekt i den mere romantiske scener af filmen, grundet en perfekt kemi med Antonio Banderas.
I filmens skurkerolle som Bucho, har vi Joaquim de Almeida. Bucho er en yderst nådesløs og temperamentsfuld fyr, der ikke ser nogen problemer med at dræbe sin egne håndlangere, hvis de ikke gør som der bliver sagt og denne farlighed og store ondskab, indkapsler Joaquim de Almeida, ret så perfekt og formår dermed både give en dybt troværdig og yderst underholdende skurke-præstation.
I andre roller, skal særligt Steve Buscemi, fremhæves i rollen som Buscemi, som man ser i filmens allerførste scene.
I den scene, præsentere Buscemi, nemlig en bar (og ligeledes også os filmseer) for den mystiske og hævngerrige Musiker, via en historie og Steve Buscemi gør dette på en vildt underholdende og morsom måde og får dermed startet filmen og dens historie, på absolut bedst mulige vis.
Ligeså skal Danny Trejo, fremhæves i rollen som den stumme dræber, Navajas, som har et bælte fyldt med knive som våben og som grundet sin stumme adfærd og onde blikke, fungere perfekt som en virkelig farlig fyr.
På andre punkter, vil jeg også gerne fremhæve lyddesignet af bl.a. Sergio Reyes, Matthew C. Beville og Gary S. Gerlich, fordi i en film hvor der affyres vildt mange patroner til højre og venstre, synes jeg særligt at det er vigtigt at alt dette action-lyd, er orkestreret godt så man kan det og lige netop dette, lykkedes Desperados lyddesign med, 100%
Filmen har skam også et særdeles fremragende soundtrack, hvor der både er Dire Straits, Link Wray og masser af herlig mexicansk musik fra Los Lobos og Antonio Banderas & Salma Hayek får sågar også lov til at synge lidt i filmen.
Og alt i alt, står Desperado, afgjort som en af de helt store action-højdepunkter fra 90’erne og så afgjort en af de bedste actionfilm, gennem de sidste 30 år!
Ganske vist har den muligvis ikke nogen særlig dyb historie eller dybe karakterer, men dette er også ganske ligegyldigt, når underholdningsniveauet er helt i top, hvilket det i mere end én forstand, er her!
