Den sidste viking

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Anders Thomas Jensen
År: 2025
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 09/10                    

Hvis man ikke passer ind i ens virkelighed, så må virkeligheden selv tilpasse sig for den enkelte person.

Dette er én måde at beskrive hvad, Anders Thomas Jensens nye film, Den sidste viking, går ud på.

Hvad den ellers går ud på, kan på sin vis være lidt en prøve at forklare, da meget er i spil her.

Men for at forsøge at forkorte en længere historie, så er Anker, en jaget mand i starten af filmen, fordi han lige har efterladt en masse millioner i en taske og beder hans bror, Manfred (som bor hos deres fællessøster, Freja), om at finde dem og gemme dem i deres forældres gamle hus ude i skoven.

15 år senere, er Anker en fri mand og Manfred, vil fejre dette, med at købe 60 af Ankers yndlings rundstykker. Men, Manfred er ikke længere Manfred, men har nu tilegnet sig navnet, John Lennon, eller bare, John. Dette er Anker ikke glad for, da han er nødt til at få fat på de gemte penge, som han pludselig skylder, en fyr ved navn, Flinke Flemming. Problemet er bare, at det er Manfred der ved hvor de penge er, og ikke John.

Det jeg lige har forsøgt at forklare, er blot starten af filmens historie og jeg har ikke engang nævnt et ord om filmens Beatles-coverband-projekt med psykiatriske patienter, som også spiller en virkelig stor rolle i filmens historie.

Men, det som videre kan skrives, er at Anders Thomas Jensen, vel hører til den lille liga af danske instruktører, hvor en ny film, vel kan ses som en form for begivenhed.

Andre instruktører hvor dette kan være gældende, kan fx være Quentin Tarantino, Christopher Nolan eller sågar, Steven Spielberg. Det der menes, er at disse instruktører igennem årene, enten har opbygget en særlig særpræget stil i deres film eller en så enorm popularitet, at når de er aktuelle med en film, så opsøger mange filmene, på grund af navet på instruktøren, og ikke nødvendigvis hvem der spiller med i filmen.

For nu at vende tilbage til, Den sidste viking, så kan det også skrives, at har man set Anders Thomas Jensens forgangne 5 film og kan huske dem godt nok, så danner der sig et lille mønster i deres historier.

Fordi, Anders Thomas Jensen, laver grundlæggende film om mænd (antallet af mænd, kan varierer for hver film), der har oplevet meget modgang i deres liv og som prøver på og kæmper mod at finde, både medgang i livet og en mening med livet.

Dette var gældende for fx Blinkende Lygter og Retfærdighedens Ryttere, og er såmænd også gældende for, Den sidste viking. Ganske vist, er ingen af historierne helt den samme, men essensen af dem, er dog ens.

Det kan dog også skrives at med Den sidste viking, så gås der lidt tilbage til noget der også var i Blinkende Lygter, i forhold til noget om barndommen, hvor jeg ikke vil forklarer yderligere.

Noget andet jeg også vil skrive om Den sidste viking, er at ligesom alle Anders Thomas Jensens film, så er der tale om en såkaldt dramedy. Hvad der menes med dette opfundne engelske begreb, så er der tale om en film som er lige dele komedie og drama.

Den alvor der så er på spil her, eller noget af alvoren, handler meget om Johns kamp for acceptering af at han er John og ikke Manfred. Det sortkomiske her, kunne så være at hvis man bare kalder John for Manfred, en enkelt gang, så hopper han fluks ud af enten en bil, eller et vindue i et hus, uanset højde.

Nu er selvmordsforsøg, naturligvis ingenlunde noget at lave sjov med, men det komiske her, kunne være hvor pludseligt og ud af det blå, dette sker, flere gange i løbet af filmen.

Noget andet jeg også vil fremhæve er skuespillet. På dette punkt, synes jeg faktisk at Anders Thomas Jensen, længe har været en af dansk films bedste instruktører, fordi dé præsentationer han får ud af skuespillerne, er der ikke rigtig andre instruktører der formår.

Dette er her særligt gældende for Mads Mikkelsen, i rollen som John/Manfred, fordi i denne rolle, er Mads Mikkelsen, ekstrem sårbar og meget følsom, og en der ligeså heller ikke helt fungere i så mange sociale sammenhænge, men som aldrig vil nogen ondt, andet end at han gerne vil kaldes for John.

Nikolaj Lie Kaas, spiller så rollen som Anker, der har problemer med temperamentet og på sin vis også tålmodigheden, hvilket i den grad bliver testet, i selskab med John/Manfred. Denne sammenbidthed, portrættere Nikolaj Lie Kaas, skam helt perfekt og selvom det måske kan swinge med, hvad man synes om Anker (i forhold til, hvordan han er over for Manfred/John), så følte jeg dog stadigvæk en slags sympati for ham.

Lars Brygmann, er bestemt også værd at fremhæve i rollen som Lothar, som både søsætter filmens Beatles-projekt og som er meget vidende omkring IKEA og helt oveordnet, jamen så er, Den sidste viking, en virkelig velspillende dansk film, fordi Anders Thomas Jensen, er vildt god til at instruerer skuespillere.

I forhold til, hvordan, Den sidste viking, er i forhold til de andre Anders Thomas Jensen-instruerede film. Så kan det skrives at, lidt lignende den forgangne, Retfærdighedens Ryttere, så er der tidspunkter i filmen, hvor den bliver virkelig mørk, alvorlig og til tider, decideret barsk. Hermed skrevet, at selvom ingen af instruktørens film er for børn, så vil jeg dog skrive at denne bestemt ikke er for børn.

Men samtidig kan det også skrives, at balancen mellem humor og alvor, skam er til stede og ligeledes fungere vildt godt og når, Den sidste viking, er sjov, så viser Anders Thomas Jensen også hvor fantastisk en manuskriptforfatter han er, i forhold til morsom dialog.

Ligeledes kan det fortælle, at Anders Thomas Jensen aldrig har instrueret simple komiske film, men altid nogen der har, et eller andet dybere på hjertet, hvor denne film, bestemt ikke er nogen undtagelse.

Så med alt dette in mente, har Anders Thomas Jensen instrueret en Anders Thomas Jensen-film, der virkelig er så Anders Thomas Jensen’sk, som de kan laves og ærligt skrevet, synes jeg at det er perfekt.

Den sidste viking får 6/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

How to Make a Killing

Nicolai har denne gang anmeldt en sort komedie om en mand der kæmper for at få sin arv, ved at fjerne familiemedlemmer på stamtræet.
Det er noget så forfriskende som en sort komedie med elegance og spænding og som ligeledes er meget underholdende og værd at tjekke ud.

All the President’s Men (4K UHD)

Kan en 50 år gammel film om journalistik stadig være spændende? Ja. All the President’s Men er stadig en intens og medrivende fortælling om Watergate-skandalen – og et bevis på, at stærk historiefortælling aldrig bliver for gammel.
René anmelder på 4k

Keeper

Oz Perkins er tilbage.
Ikke som med mesterligt isnende Longlegs. Heller ikke som grotesk morsomme The Monkey. Men med et slow-burn, som beviser at stilhed kan være langt mere uhyggeligt end støj.
René anmelder på blu-ray

Vægtløs

Nicolai har denne gang anmeldt en film om unge Lea der tager på en hjælpe-sommerlejr, hvor hun får et forhold til en lærer.
Der er tale om en meget intens dansk film, der giver meget at snakke om og en meget stærk biografoplevelse.

Åndeløs

Der findes film, som ændrer filmhistorien, og så findes der film, der føles som om de sprænger den indefra. Åndeløs fra 1960 er begge dele. Den er ikke bare en central milepæl i den franske nybølge, den føles stadig som et oprør, selv her mere end 60 år senere.
Louis anmelder

Mr. Brooks

Kevin Costner som seriemorder? 😳 Mr. Brooks er stadig en mørk og underholdende thriller – men holder den lige så godt i dag, som da jeg så den første gang?
René har genset den på Blu-ray.

Marty Supreme

Nicolai har denne gang en anbefaling af den 9x Oscar-nominerede storfilm om en bordtennisspiller som vil satse alt hvad satses kan, for at vise at sit talent.
Det er en sindsoprivende energibombe af en film, som er lige dele underholdende og hyper-intens og virkelig noget man bør opsøge i biffen

Bugonia (4K UHD)

Yorgos Lanthimos er tilbage – og det er skørt, sort og genialt!
Bugonia er absurd komedie, gakket drama, gyser og sci-fi i ét – og alligevel føles det helt naturligt.
René Buchtrup anmelder på 4k!