Delta Zoo

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

År:

Genre:

Instruktør: Andrius Lekavicius
År: 2019
Genre: Dokumentar/ Animation
Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Unge faldskærmssoldater i det netop uafhængige Litauen, fortæller om deres oplevelser og de tanker de gjorde sig i tiden før og efter Sovjetunionen’s opløsning i 1991.
De bruger bl.a. 80’er actionfilm, som f.eks. Rambo som referencepunkter:

“Jeg ville løbe som Rambo, og have en granat klar, som jeg kunne kaste igennem et vindue – selvfølgelig ville jeg ramme – det gør han jo altid”.

De kommer med en masse tanker, men formår at efterrationalisere, når de fortæller om deres oplevelser. De fortæller om de ubrydelige bånd, der opstår mellem mennesker i deres situation, og som – når de først er etableret – varer ved livet ud.

De er unge, og fyldt med testosteron, kådhed og et naivt syn på livet, men de er ikke bare hjernevaskede “maskiner”, som man måske kunne forestille sig. De er nogenlunde refleksive mænd.
Det er arkivoptagelser af de unge soldater, som er med til at give os indblik i den verden de befinder sig i.

“Han kan jo ikke dø
Han er en ung mand
Vi troede ikke på det de sagde”

De bliver alle præsenteret som fightere i et Mortal Combat-lignende arkadespil. Med forskellige styrker og detaljer, der afspejler deres virkelige væsen og evner.

Filmen er en almindelig dokumentar, men i disse, samt enkelte andre sekvenser, kommer berettigelsen til at være med på VOID – International Animation Film Festival.

Grundlaget er måske lidt tyndt, for så meget animation er der altså heller ikke, men skidt, jeg fik set en rigtig god film. Animationsbidderne fra kampspillene er desuden ret effektive. De er en god kompagnon til den machokultur, der hersker i liveactionsekvenserne. Stærke unge mænd, gjort til kampmaskiner af en pervers kultur.

Musikken af Andris Indans er taget ud af 80’ernes arkadespil, og den er en fed og lidt dyster følgesvend til filmens handling.

Jeg vil kraftigt anbefale denne film.

Den er et indblik om bag kulisserne i et soldterliv, og det er spændende fortællinger de unge mænd disker op med.

Den er anderledes, men måske netop derfor er den så interessant.

Instruktør Andrius Lekavicius, har begået en lille genistreg med Delta Zoo, intet mindre.

Delta Zoo får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.