Delta Zoo

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Andrius Lekavicius
År: 2019
Genre: Dokumentar/ Animation
Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Unge faldskærmssoldater i det netop uafhængige Litauen, fortæller om deres oplevelser og de tanker de gjorde sig i tiden før og efter Sovjetunionen’s opløsning i 1991.
De bruger bl.a. 80’er actionfilm, som f.eks. Rambo som referencepunkter:

Jeg ville løbe som Rambo, og have en granat klar, som jeg kunne kaste igennem et vindue – selvfølgelig ville jeg ramme – det gør han jo altid”.

De kommer med en masse tanker, men formår at efterrationalisere, når de fortæller om deres oplevelser. De fortæller om de ubrydelige bånd, der opstår mellem mennesker i deres situation, og som – når de først er etableret – varer ved livet ud.

De er unge, og fyldt med testosteron, kådhed og et naivt syn på livet, men de er ikke bare hjernevaskede “maskiner”, som man måske kunne forestille sig. De er nogenlunde refleksive mænd.
Det er arkivoptagelser af de unge soldater, som er med til at give os indblik i den verden de befinder sig i.

Han kan jo ikke dø
Han er en ung mand
Vi troede ikke på det de sagde”

De bliver alle præsenteret som fightere i et Mortal Combat-lignende arkadespil. Med forskellige styrker og detaljer, der afspejler deres virkelige væsen og evner.

Filmen er en almindelig dokumentar, men i disse, samt enkelte andre sekvenser, kommer berettigelsen til at være med på VOID – International Animation Film Festival.

Grundlaget er måske lidt tyndt, for så meget animation er der altså heller ikke, men skidt, jeg fik set en rigtig god film. Animationsbidderne fra kampspillene er desuden ret effektive. De er en god kompagnon til den machokultur, der hersker i liveactionsekvenserne. Stærke unge mænd, gjort til kampmaskiner af en pervers kultur.

Musikken af Andris Indans er taget ud af 80’ernes arkadespil, og den er en fed og lidt dyster følgesvend til filmens handling.

Jeg vil kraftigt anbefale denne film.

Den er et indblik om bag kulisserne i et soldterliv, og det er spændende fortællinger de unge mænd disker op med.

Den er anderledes, men måske netop derfor er den så interessant.

Instruktør Andrius Lekavicius, har begået en lille genistreg med Delta Zoo, intet mindre.

Delta Zoo får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Seneste

Mortal Kombat 2

Mortal Kombat 2 er lidt af et rod. Historien er tynd, karaktererne er flade, og filmen tager sig selv langt mere seriøst, end den egentlig har fortjent. Men samtidig er der også noget mærkeligt charmerende over dens totale mangel på selvkontrol.
René anmelder fra biografmørket

Dead Man’s Wire

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en sandfærdig kidnapning, som blev foretaget af en mand der følte sig uretfærdiggjort af systemet.
Dead Man’s Wire er ikke perfekt, men dog en ganske underholdende thriller, som til-og-med er dejlig kompleks.

28 Years Later: The Bone Temple (4K UHD)

🩸 28 Years Later: The Bone Temple på 4K: afdæmpet billede, men et Atmos-lydspor der virkelig løfter oplevelsen. En solid udgivelse til en mørk og eftertænksom toer.

Michael

Nicolai har denne gang anmeldt den meget imødesete biopic om Michael Jackson. Desværre er der tale om en ret overfladisk biopic, som fortæller lidt om pop-kongen, men ikke nok til, at man rigtig lærer ham at kende.

Hachiko: En ven for livet

En hund. En togstation. En historie der knuser hjertet og varmer det igen. 🐕❤️
René anmelder på blu-ray

Lee Cronin’s The Mummy

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en familie, der pludselig får deres datter & søster tilbage, efter hun bliver fundet i en mumiegrav.

The Mummy, vil måske lidt for meget med sin historie, men er dog samtidig en ret underholdende og voldsom gyserfilm, som er for dem med ikke alt for sarte sjæle

Affektionsværdi

Den vandt en Oscar for Bedste Internationale Film i marts måned. Og det var i den grad fuldt fortjent!
Joachim Trier er tilbage med endnu en fantastisk film om dét at høre til i en moderne verden.
René anmelder

En Kage til Præsidenten

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en 9 årige pige der midt i 90’ernes Irak, får til opgave at lave en kage i forbindelse med Saddam Hussains fødselsdag. Får hun den ikke lavet, vil det få fatale konsekvenser.
En kage til præsidenten er en film som tager en om hjertet og skiftevis knuser det og varmer det, og som virkelig fortjener at blive set