Delta Zoo

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Andrius Lekavicius
År: 2019
Genre: Dokumentar/ Animation
Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Unge faldskærmssoldater i det netop uafhængige Litauen, fortæller om deres oplevelser og de tanker de gjorde sig i tiden før og efter Sovjetunionen’s opløsning i 1991.
De bruger bl.a. 80’er actionfilm, som f.eks. Rambo som referencepunkter:

Jeg ville løbe som Rambo, og have en granat klar, som jeg kunne kaste igennem et vindue – selvfølgelig ville jeg ramme – det gør han jo altid”.

De kommer med en masse tanker, men formår at efterrationalisere, når de fortæller om deres oplevelser. De fortæller om de ubrydelige bånd, der opstår mellem mennesker i deres situation, og som – når de først er etableret – varer ved livet ud.

De er unge, og fyldt med testosteron, kådhed og et naivt syn på livet, men de er ikke bare hjernevaskede “maskiner”, som man måske kunne forestille sig. De er nogenlunde refleksive mænd.
Det er arkivoptagelser af de unge soldater, som er med til at give os indblik i den verden de befinder sig i.

Han kan jo ikke dø
Han er en ung mand
Vi troede ikke på det de sagde”

De bliver alle præsenteret som fightere i et Mortal Combat-lignende arkadespil. Med forskellige styrker og detaljer, der afspejler deres virkelige væsen og evner.

Filmen er en almindelig dokumentar, men i disse, samt enkelte andre sekvenser, kommer berettigelsen til at være med på VOID – International Animation Film Festival.

Grundlaget er måske lidt tyndt, for så meget animation er der altså heller ikke, men skidt, jeg fik set en rigtig god film. Animationsbidderne fra kampspillene er desuden ret effektive. De er en god kompagnon til den machokultur, der hersker i liveactionsekvenserne. Stærke unge mænd, gjort til kampmaskiner af en pervers kultur.

Musikken af Andris Indans er taget ud af 80’ernes arkadespil, og den er en fed og lidt dyster følgesvend til filmens handling.

Jeg vil kraftigt anbefale denne film.

Den er et indblik om bag kulisserne i et soldterliv, og det er spændende fortællinger de unge mænd disker op med.

Den er anderledes, men måske netop derfor er den så interessant.

Instruktør Andrius Lekavicius, har begået en lille genistreg med Delta Zoo, intet mindre.

Delta Zoo får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!