Delta Zoo

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Instruktør: Andrius Lekavicius
År: 2019
Genre: Dokumentar/ Animation
Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Unge faldskærmssoldater i det netop uafhængige Litauen, fortæller om deres oplevelser og de tanker de gjorde sig i tiden før og efter Sovjetunionen’s opløsning i 1991.
De bruger bl.a. 80’er actionfilm, som f.eks. Rambo som referencepunkter:

Jeg ville løbe som Rambo, og have en granat klar, som jeg kunne kaste igennem et vindue – selvfølgelig ville jeg ramme – det gør han jo altid”.

De kommer med en masse tanker, men formår at efterrationalisere, når de fortæller om deres oplevelser. De fortæller om de ubrydelige bånd, der opstår mellem mennesker i deres situation, og som – når de først er etableret – varer ved livet ud.

De er unge, og fyldt med testosteron, kådhed og et naivt syn på livet, men de er ikke bare hjernevaskede “maskiner”, som man måske kunne forestille sig. De er nogenlunde refleksive mænd.
Det er arkivoptagelser af de unge soldater, som er med til at give os indblik i den verden de befinder sig i.

Han kan jo ikke dø
Han er en ung mand
Vi troede ikke på det de sagde”

De bliver alle præsenteret som fightere i et Mortal Combat-lignende arkadespil. Med forskellige styrker og detaljer, der afspejler deres virkelige væsen og evner.

Filmen er en almindelig dokumentar, men i disse, samt enkelte andre sekvenser, kommer berettigelsen til at være med på VOID – International Animation Film Festival.

Grundlaget er måske lidt tyndt, for så meget animation er der altså heller ikke, men skidt, jeg fik set en rigtig god film. Animationsbidderne fra kampspillene er desuden ret effektive. De er en god kompagnon til den machokultur, der hersker i liveactionsekvenserne. Stærke unge mænd, gjort til kampmaskiner af en pervers kultur.

Musikken af Andris Indans er taget ud af 80’ernes arkadespil, og den er en fed og lidt dyster følgesvend til filmens handling.

Jeg vil kraftigt anbefale denne film.

Den er et indblik om bag kulisserne i et soldterliv, og det er spændende fortællinger de unge mænd disker op med.

Den er anderledes, men måske netop derfor er den så interessant.

Instruktør Andrius Lekavicius, har begået en lille genistreg med Delta Zoo, intet mindre.

Delta Zoo får 5/6 hamre:

🔨🔨🔨🔨🔨

Filmen kan ses på voidfilmfestival.com fra d.25 februar.

Seneste

Vikingulven

Nicolai har denne gang anmeldt en norsk varulvegyser, som ikke er helt perfekt, men som dog fint kan fungere som gyserunderholdning i disse mørke tider.

Ugens Streaming Anbefaling: Amalie Skal Dø

Hun var et ungt menneske, som inspirerede mange med hendes livsmod og kampgejst.
Nu kan man se den fine og rørende dokumentar på TV2 Play, som handler om hendes kamp for livet.

Et hus af splinter

Nicolai har denne gang anmeldt en fornyeligt Oscar-nomineret dokumentarfilm, der tegner et både tragisk, hjerteknusende men dog også hjertevarm billede af livet på et Østukrainsk børnehjem, hvor der forsøges på at give børnene så godt en ophold og så god en fremtid, som muligt.

Wannsee-konferencen

Uhyggelig og meget stærk film om et kapitel i historien, som menneskeheden bør skamme sig over. Mennesker bliver reduceret til tal på et stykke papir, og skæbner regnet for ingenting.

Babylon

Nicolai har denne gang anmeldt og set et brag af en Hollywood-storfilm om 20’ernes Hollywood og hvad der skete, da stumfilm ændrede sig til talefilm.
Det er stort, det er vildt, der er morsomt, det er hjerteskærende, ja faktisk hele pakken og noget man bare MÅ se og opleve i en biograf!

The Banshees of Inisherin

Uden de helt store armbevægelser, formår lille, irsk film, om to gamle venner, at gøre stærkt indtryk. Colin Farrell er enestående som den rare, men kedelige Pádraic, som ikke kan forstå, hvorfor hans livsgamle ven har vendt ham ryggen. The Banshees of Inisherin er en fremragende filmoplevelse, og René Buchtrup anmelder den her…

Fukssvansen

Skæv og langt ude dansk komedie, der både er hamrende sjov, men desværre også meget undervurderet og overset.
Vi slår hermed et slag for endnu en dansk komedie, der har fortjent meget mere opmærksomhed end tilfældet er.

Underwater

Nicolai har denne gang anmeldt en undervandsgyser, som skønt et højt tempo og fint med spænding, dog også har mange gyser-klichéer og ikke meget originalitet.