De Bedste Westerns I Det 21. Århundrede

René

René

af René Buchtrup

Ørken. Bagende sol. Gribbe og ådselædere. Alvorlige mænd med skægskubbe. Skuddueller.

Ting man associerer med westerns? Dette er korrekt og det var spørgsmålet til 500 point i Jeoprady. 

Siden gennembruddet for genren med “Det Store Togrøveri” tilbage i 1903, har western-genren næsten haft de samme temaer som actionfilmene. Lovløsheden, protesten mod undertrykkelse, den lille mand mod det store samfund. Forskellen var bare at westerngenren havde et mere roligt tempo.

Instruktør John Ford fik for alvor sat skub i westerngenren i midt 50’erne, bl.a. med John Wayne som hovedrolle i flere centrale roller. Flere af filmene fra the good old days blev kritiseret for at være for endimensionelle og dumme.

Men genren har fornyet sig og nægtet at lade sig aflive. Clint Eastwood, som shinede i 60’ernes westerns som skuespiller, instruerede nyklassikeren “De Nådesløse” tilbage i 1992. Den idyliserede ikke den legendariske gun slinger-karakter, mensatte i stedet fokus på emner som kvinders rettigheder og mytedannelser om helte. Kevin Costner bragte ligeså i 1990 fokus på tabubelagte emner og undrede sig bl.a. over hvorfor de indfødte indianere kunne leve i fred med naturen når den “hvide mand” ikke kunne.

Den moderne western bærer præg af dette og har ofte et særligt fokus på samfundskritiske pointer. 

Jeg har kreeret en top 5 med både samfundskritik, tør humor og nogle af de allerbedste gunslingers filmhistorien nogensinde har set.

For hvad er en rigtig western uden en mand med en revolver? Selv i 2018 🙂 

5. Open Range (2003)https://www.imdb.com/title/tt0316356/

Eastwoods “De Nådesløse”, samt de go’e gamle John Ford-westerns, virker som stor inspiration for Kevin Cotsners “Open Range” fra 2003. Det er en klassisk western som vor bedsteforældre ku’ li’ dem. Dog med det lille twist af en spirende romance mellem Costners karakter, Charley og Annette Bennings karakter, Sue, som begge er middelaldrende og som har svært at finde ind til hinanden.

Hvis man et splitsekund skulle tro at den har meget til fælles med Costners tidligere sødsuppe-fortælling “Danser Med Ulve”, kan man ånde lettet op. For den er barsk, realistisk og Costners Charley er mere antihelt end klassisk førsteelsker og det klæder den aldrende stjerne med en mere nuanceret rolle.

4. True Grit (2010)https://www.imdb.com/title/tt1403865/

Originalen fra 69′ med John Wayne var udmærket, men dette remake fra 2010 var et sådan et frisk pust at man kunne høre gribbene synge.

Coen-brødrenes fortælling om den fordrukne Rooster Cogburn (altid seværdige Jeff Bridges) og det unge kvindfolk Mattie Ross (eminent spillet af Hailee Steinfeld) er en kærlighedserklæring til western-genren. Hun samler et hold som tager på en farefuld ekspedition for at finde sin fars morder. Dette kræver balls og ægte mandsmod (true grit) og alt spiller i forhold til billeder, soundtrack, stemning, skuespil, skuddueller OG humor. For én af film-brødrenes varemærker er og bliver deres skønne, tørre humor som i den grad kommer til at præge “True Grit”, som giver hele filmen et ekstra lag med det humoristiske touch.

3. 3:10 To Yuma (2007)https://www.imdb.com/title/tt0381849/

Endnu en genindspilning af en gammel western. Men hvilken én af slagsen.

Dan Evens (Christian Bale) spiller den fattige ranchejer der får til opgave at transportere røveren, Ben Wade (Russell Crowe) til sin rettergang i byne, Yuma. Koste hvad det vil.

Det er ikke den mest revolutionerende western med allermest dybde, men den er allerhelvedes underholdende og en vanvittig effektiv omgang cowboy’der-tjubang. “3:10…” er så betagende flot at se på og alle skuespillere spiller røven ud af cowboy-bukserne (Bale, Crowe og især Ben Foster) gør den yderst troværdig. I det hele taget er den bare en sprudlende western-fest, der både kan ses for det flotte håndværk den nu er, men især for det energiske drive i fortællingen og intensiteten i spillet.

2. The Proposition (2005)https://www.imdb.com/title/tt0421238/

Møgbeskidt, voldelig og usentimental.

Vi er langt fra de bløde westerns i Nick Caves rå univers (han har skrevet manus til filmen) i fortællingen om de skruppelløse Burns-brødre som har voldtaget og myrdet en familie og som efterfølgende bliver jagtet af den britiske officer Stanley (Ray Winstone). 

En grum film der handler om overlevelse. Ikke blot den fysiske, men også den mentale. Den er ikke for sarte sjæle, mens blodet sprøjter og utilpasheden rammer én i solar plexus. Den er i instruktør John Hillcoatss hænder nærmest poetisk ligesom Caves tekstunivers og i den grad en anbefaling hvis man gerne vil uden om de drivende sentimentale western-fortællinger. 

  1. The Assasination of Jesse James By The Coward Robert Ford (2007)https://www.imdb.com/title/tt0443680/

Kunstnerisk. Stemningsfuld. Poetisk.

Hvis man forventer action i stride strømme og et højt tempo i “The Assasination…” bliver man slemt skuffet.

Men hvis man har lidt tålmodighed, og har lyst til at lade sig involvere, ikke imponere (gyldent citat fra en gammel kammerat), har man en enestående western til gode som klæber sig fast til hukommelsen og ens sind resten af ens dage. 

I Andrew Dominiks mesterlige nyklassiker følger vi bandelederen Jesse James (Brad Pitt) og hans lovløse crew, hvor bl.a. den rodløse og skrøbelige Robert Ford (Casay Affleck) hører til. 

Vi er langt fre den klassiske western hvor de gode kæmper mode de onde. Her følger vi de såkaldte bad guys og hvor dramaet foregår internt. Det psykologiske magtspil blandt bandens medlemmer er i stedet i centrum og udover klassespil fra bl.a. Pitt og altid seværdige Sam Rockwell, er det Ben Afflecks bror, Casey Affleck, der giver en performence of a life time i rollen som den usympatiske og patetiske, Robert Ford.

Dette er og bliver den største western-anbefaling i det 21. århundrede. 

Boblere:

 – Django Unchained

 – Blackthorn

 – Bone Tomahawk

 – Hell Or High Water

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.