De Bedste Soundtracks

This Nov. 18, 1978 photo released by NBC shows Dan Aykroyd as Elwood Blues, left, and John Belushi as Jake Blues, performing as the Blues Brothers on "Saturday Night Live," in New York. (AP Photo/NBC, Al Levine)
René Buchtrup

René Buchtrup

af Andreas Nørgaard

Hvad er et godt soundtrack/score?
Det er ikke nok bare at tage nogen fede sange og smække dem sammen. Der skal selvfølgelig være en hvis sammenhæng imellem musik og film, for det er tit der en film kan løfte sig et niveau eller to. Det er der tingene kan falde helt på plads.
Der er helt ikoniske filmtemaer, der ikke er på listen.
Morricone, John Williams, Howard Shore, Danny Elfman m.fl. har på mange måder leveret soundtracket til min barndom, men det er ofte enkeltstående temaer. Temaet til Jaws er jo for vildt, men resten af soundtracket er lettere ordinært.
Temaet til Den Gode, Den Onde Og Den Grusomme er så godt som det kan blive, men det står meget ud ift. resten af scoren.
Giver det mening?
Ligeledes er tre af de soundtracks jeg har hørt allermest heller ikke med.
The Virgin Suicides af Air, Social Network af Trent Reznor & Atticus Ross og Buena Vista Social Club af selvsamme orkester. De burde være med, men er udeladt af en simpel grund; jeg har ikke set filmene…
Det har jeg altså sat som et kriterie, at jeg skal have set filmene.

Man kan sagtens argumentere for at det skulle være en top 10 soundtracks, og en top 10 scores, men det her bli’r mere personligt og koncentreret.
Jeg har et helt specielt forhold til alt på denne liste, og jeg sætter ofte musikken på herhjemme.

Top 10:

10. Blade Runner af Vangelis

Soundtracket er ligeså dystert, beskidt og melankolsk som filmen.
Hvis man skulle putte lyd på en dystopisk fremtid, så tror jeg det lyder cirka sådan her.
Det er yderst stemningsfyldt, og meget meget smukt!!

9. Sicario af Jóhann Jóhannsson

Lyden af uhygge, utryghed og død!
Jeg sked grønne grise , da René Buchtrup og jeg sad i biffen og så denne film.
Noget af det er ren underlægningsmusik, der bare bygger op til et voldsomt klimaks, det bølger op og ned, og du kan aldrig vide dig helt sikker på, hvor du har det hele.
Jóhann Jóhannssons musik vil blive savnet. Han er gået bort alt for tidligt!

8. Blues Brothers: Forskellige kunstnere

Jeg har aldrig været til hverken soul eller gospel, da jeg finder begge genrer lidt for højtravende og unødvendigt sentimentale. Det bli’r hurtigt lidt skabet og for meget…
På dette soundtrack er der dog doseret perfekt ift. min rette dosis.
Cab Calloways herlige sing-along, Minnie The Moocher, sætter stemningen…
Temaet til Rawhide er ren coolness, Everybody Needs Somebody To Love er ren crowdcontrol, og Aretha Franklin (af alle?!) sætter sidste stød ind med en hård udgave af Think.
….nååhhh ja, og Peter Gunn Theme vader bare i det – den er übercool!!

7. Searching For Sugarman af Sixto Rodriquez

Sixto Rodriquez er iblandt min alletiders absolutte yndlingskunstnere.
Når der så bli’r lavet en iøvrigt fremragende dokumentarfilm over hans karriere og “genopstandelse, hvor han musik selvfølgelig bli’r brugt, så har man en stensikker plads på min liste!
Fortællingen om, og leveringen af numrene er lige i skabet, og gør filmen om den yderst sympatiske mand, til en helt særlig oplevelse.

6. Natural Born Killers: Forskellige kunstnere

Det er en pose blandede bolsjer, men sangene er nøje udvalgt til at understøtte scenerne.
Syretrip i ørkenen til tonerne af Waiting For The Miracle (Leonard Cohens bedste nummer), og “krisesnak” til Something I Can Never Have af Nine Inch Nails…
Bedst illustreret er det dog her:
Mickey (Woody Harrelson) fortæller jokes til fangevogterne under et interview i fængslet. Rage Against The Machines Bombtrack bygger op i baggrunden, og så snart nummeret sætter af, smækker Mickey en albue i fjæset på den nærmeste vagt, tager hans shotgun, og sætter helvede igang. Timingen er helt fantastisk, og valget af musik til den enkeltstående scene rammer i den grad plet her.

5. Schindlers Liste af John Williams

Musikken til den mesterlige Schindlers Liste er komponeret af ikonet John Williams.
Væk er de storladne, svulstige musikstykker, som netop er hans signatur. Her har han skruet gevaldigt ned for hele apparatet, og leveret et score med følelserne og det minimalistiske udtryk i højsædet.
Der er en dyster stemning over det hele, især i stykket Auschwitz/Birkenau, der som navnet antyder handler om ankomsten til nazisternes største dødslejr. Det er meget barskt, men her og der titter håbet frem, midt i tragedien.
Ligesom historien, så rummer scoren osse håb og forsoning.
Det er simpelthen umådeligt smukt at lytte til!!

4. Oldboy af Yeong-wook Jo

Mmmm!
Det her er tonerne af et perfekt skræddersyet score.
Klassisk og elektronisk musik i perfekt forening.
Det er lyden af melankoli og drivende sentimentalitet, og de små dialogbider hist og her på soundtracket gør oplevelsen total.
Se filmen, hør soundtracket, se filmen, hør soundtracket – jeg bli’r ALDRIG træt af Oldboy!

3. Pulp Fiction: Forskellige kunstnere

Verdens bedste film rummer selvfølgelig et af verdens bedste soundtracks.
The definition of cool (med cool på)!
Musik er så stor en del af Pulp Fiction, at jeg ikke kan forbigå soundtracket på denne liste.
Jeg nævner i flæng nogle scener, også tror jeg i vil kunne koble dem med musikken:

Credits løber over skærmen i starten.
Mia Wallace danser inden overdosis.
Mia og Vincent’s ikoniske dansescene.
Voldtægten i kælderen
Royale With Cheese

Jeg kunne nævne mange flere, og det siger noget om, hvor fantastisk godt sammensat soundtracket er.
Quentin Tarantino er bare lidt sejere end andre seje instruktører!

2. Twin Peaks af Angelo Badalamenti

De melankolske toner af seriens theme svøber sig kælent om øregangene, smukke naturbilleder løber over skærmen, imens seriens skuespillere bli’r introduceret. Det er så smukt!
Men under overfladen lurer der noget ubehageligt, en ubestemmelig fare… Vi ved ikke hvad det er, men vi ved det er der!
Soundtracket til David Lynch og Mark Frosts mesterlige serie er en stemning, en sindstilstand, et ikonisk mesterstykke.

  1. Requiem For A Dream af Clint Mansell

Clint Mansells score til RFAD er perfekt!
Aldrig har musik passet bedre til en film end her.
Det er mindst halvdelen af oplevelsen ved dette mesterværk af en film, og ligesom selve handlingen i filmen, så bli’r tonerne mere og mere desperate.
Som jeg skrev i min anmeldelse for laaang tid siden, så er musikken et mareridt, der bli’r ved og ved – det er dybt foruroligende!
…..men det er samtidig meget smukt!

Boblere:

Django Unchained
Silence Of The Lambs
Once
Paris/Texas
Straight Story
You Were Never Really Here
Reservoir Dogs
Kill Bill
Hateful Eight
Drive
The Virgin Suicides
Lost Highway
Social Network
Pusher
Inception
Dark Knight
Buena Vista Social Club

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.