De bedste krigsfilm gennem tiden – Top 30. del 1

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Min egen personlige favorit-filmgenre er og bliver krig!

Her kan instruktørerne virkelig få lov til at jonglere med hele paletten; følelser, drama, action, blood and gore og stærke personskildringer.
Der er så mange fabelagtige film i genren, og derfor bliver en top 30 faktisk for mangelfuld. Der er udeladt virkelig mange gode film. Jeg kunne sagtens lave en top 50 istedet, men her får i de 30 bedste krigsfilm. .

Flere film her på listen er en slags direkte forlængelse af selve krigsfilmen, og kan med rette kaldes krigsdramaer..
Som det helt fantastiske afsnit af Band Of Brothers, ved navn Why We Fight – det med KZ-lejren(!), så er mange af disse film indirekte et slags grundlag for selve krigsfilmen

Krigene blev udkæmpet, bl.a. pga. begivenhederne, der portrætteres i disse dramaer.
Det er flere steder tæt på gru og gys, og jeg vil mene at film som Pianisten og Flugten Fra Sobibor er markant mere skræmmende end en hvilken som helst horrorfilm.

Ofte er det film baseret på virkelige hændelser, men så er det jo netop så meget desto mere skræmmende, fordi det er sket i virkeligheden.

  • Han har skudt til måls efter tilfældige mennesker fra sin balkon.
  • Han har skudt et spædbarn for øjnene af moderen.
  • De har myrdet millioner af mennesker i et industrielt massemord.
  • De har drønet rundt i gaderne, og myrdet tilfældige mennesker for fornøjelsens skyld.
  • De har…….ja listen over ugerninger er desværre uendeligt lang, og det er måske det mest skræmmende.

Her på listen er der de store svulstige dramaer, og de små eftertænksomme perler.
Der er skruet godt og grundigt op for patos, og selvom Steven Spielberg er lige ved at kamme over i mesterværket Schindlers Liste så beholder han bukserne på, og styrer os sikkert i havn.

Modsat film som førnævnte, så er der osse de mindre, ofte dialogbårne film som f.eks. Sophie Scholl og Der Untergang.

Det er film, der er afhængige af en skarpt skåret dialog, og de rette skuespillere til af levere den, for at fungere ordentligt.

Der er et par stykker der kom på listen via ællebælle-princippet, og det siger altså noget om kvaliteten på listen, og iblandt boblerne generelt – den er tårnhøj!!

Her er traditionelle krigsfilm, store Holocaust-dramaer, og små intense film.

Jeg har undladt at tage dokumentarfilm med på listen, med undtagelse af Shoah, der står som det ultimative vidnesbyrd på krig. Ikke kun Holocaust og Anden Verdenskrig, men krig helt generelt.
Vi kan ikke komme udenom den film, når vi snakker om krigsfilm.

Jeg arbejder netop nu på en liste med krigsdoku´er, så de skal nok blive hyldet.

Flere boblere er udeladt, da krig kun er et sekundært element i filmene. Selvom flere af dem er mesterværker.

Her kommer de første ti film på listen.
God læsning.

30. Max Manus (2008)
af Joachim Rønning & Espen Sandberg
(1t.58min.)

Max Manus kom cirka samtidig med Flammen & Citronen, som var en ganske fin film med mange gode elementer.
Dens norske pendant hæver sig dog lige et niveau eller to over den danske fælle.
Denne film er ganske enkelt meget bedre, og føle meget mere ægte i sin fremstilling af krigens gru, end sit danske modstykke.
Jeg er helt oppe under loftsbrædderne fra start til slut, og jeg er med Max Manus og hans handlinger og motiver hele vejen.
Han er fuldstændig kompromisløs, og altopofrende for sagen – at smide den tyske besættelsesmagt ud af Norge.
Aksel Hennie er et fund i rollen som frihedskæmperen, Max Manus.

My country was stolen from me, Sir….and I want it back”

Max Manus


Fortsættes på næste side

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!