De bedste komedier fra 80’erne og 90’erne

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Jeg var egentlig gået i gang med at lave en liste over de allerbedste komedier gennem filmhistorien. Men for dælen da, den liste ville jeg jo aldrig blive færdig med.

Jeg fandt hurtigt ud af at jeg var nødt til at begrænse mig. Det ville jo blive en kolossal liste der ville blande film med både Charlie Chapman, Jim Carrey og Peter Sellers. Det ville blive for rodet og uoverskueligt. Jeg kunne umuligt lave en top 10. Den ville ende som en top 50 i stedet for!

Derfor har jeg valgt at fokusere på film der udelukkende er fra de to årtier 80’erne og 90’erne.

Der er heldigvis masser af fantastisk sjove film fra de år. Jeg er født i 1984 og min (dårlige) humor jeg ejer er grundlagt i mine barndom og – ungdomsår.

Jeg har set så ufattelig mange platte komedier, så det halve (i teorien) kunne være nok. Jeg har set begge Ace Ventura-film så mange gange, så andre ville kaste op. Jeg har grint min røv i laser over South Parks modbydelige og nederdrægtige (dejlige) humor. Jeg har hygget stort med Fars Fede Ferier og klukket mig igennem hvert af deres ferie-mareridt. Og selvfølgelig har jeg jeg klasket mig på lårene til dem som gjorde grin med det hele, de såkaldte spoof-film.

Når det drejer sig om humor, er det utrolig svært at være objektiv. Det handler om hvad den enkelte synes, og for undertegnede handler det (nødvendigvis) ikke om den gode historie, men mere om karakterne og det sjove de bliver udsat for. I den forbindelse vil jeg også sige ordet timing. Timing er altafgørende for om noget er sjovt. Nogle kan skabe film som med med et tyndt plot af en historie alligevel får noget hyleskægt ud af sit univers og sine karakterer. Det lyder nemt, men det er muligvis sværere end at skabe en god og alvorlig film. Få kan glide i en bananskræl og gøre det sjovt. Dette kræver situationsfornemmelse, timing og den helt rigtige skuespiller.

Inden jeg bliver for seriøs, og alt for bla-bla-bla-analytisk, så får I her serveret mit bud på en TOP 10 over de sjoveste film fra 80’erne og 90’erne. Jeg er sikker på jeg kommer med et par overraskelser I ikke havde forudset 🙂 :

10. Høj Pistolføring (1988)

Med 121 roller på hans cv blev han alligevel mest kendt for hans rolle som den fjollede (men stadig helt og aldeles ustyrligt morsomme) Nordberg i de totalt gakkede Høj Pistolføring-film fra 88-94. Den første i rækken med den noget specielle betjent med de helt særlige opklaringsmetoder, er én af de sjoveste spooffilm (film der gør grin med eller driller andre film) fordi den går hele linen ud, uden så meget som at blinke. Alene scenen med O.J (ja, den O.J) hvor han bliver skudt, er klodset og kommer endnu mere til skade, er én af de sjoveste scener i filmhistorien:

https://www.youtube.com/watch?v=SRiHjZydZH4

9. Kingpin (1996)

Tænk at en overplat bowlingkomedie kan være sjov. Og så er det ikke engang den eneste bowlingkomedie på denne liste! Farrelly-brødrene har aldrig været de store historiefortællere, men de har så sandelig styr på hvad der gør en film sjov. Det er ikek uden grund de florerer på listen hele 2 gange.  Bill Murrey stjæler fuldstændig billedet som Roys (Woody Harrelson) arrogante og opblæste bowlingkonkurrent og hvis man malker en tyr, kan der komme en aldeles sjove scene ud af det:

https://www.youtube.com/watch?v=mUtSazFb5qM

8. South Park – Større, længere og ucensureret (1999)

Den beskrives på nettet som en fantasty/musicalkomedie. South Parks folkenes spillefilm fra 99′ er hvert fald en smittende oplevelse som blander masse af genrer sammen. Saddam Hussein er kæreste med Satan, verden er ved at gå under og sjældent har børn bandet og svovlet så meget. Godt stemmerne er indtalt af voksne. Dette er bestemt ikke en børnefilm, men en komedie for voksne som er hysterisk morsom. Da Kyle, Kenny, Stan og Eric sidder i biffen og synger med på “Uncle Fucker” er filmen allerede EN STOR FEST:

https://www.youtube.com/watch?v=uDDJvC2CGaU

7. En Ny Dag Truer (1993)

Jeg er én af dem som bestemt ikke er fan af Bill Murray fra 80’erne. Han var for hæhæ-kæk og fjollet (som han bl.a. er rigtig “god” til i film som “Ghostbusters” og “Scrooged”). Jeg til gengæld utrolig begejstret for Murray fra 90’erne og frem (bl.a. i Ed Wood”) hvor han var mere afdæmpet. Især i “En Nye Dag Truer” er hans timing helt i top og ikke så overdrevent gakket som i tidligere film. Det er som Dickens “Et Juleeventyr” hvor en selvoptaget mand oplever den samme dag om og om igen. Bill Murray er sprudlende og herlig som manden der må genoverveje sin negative livsstil og vælge at blive et bedre menneske. Det hele, nærmest kulminerer, på vidunderlig vis i scenen hvor hovedpersonen Phil møder evigt trælse Ted for 117. gang:

https://www.youtube.com/watch?v=gOwhG_y0HQg

6. Ace Ventura 2: Når Naturen Kalder (1995)

“Do I have something in my teeth?”

Enten hader man gummiansigtet eller også elsker man ALT hvad den skøre mand laver! Det er overdrevent fjollet og dumt…og det er helt igennem fabelagtigt! Han fik sit helt store gennembrud i “Ace Ventura” (1994) og efterfølgeren skulle vise sig af vise endnu mere af den gakkede Carrey på slap line. Den overdrevne dyredetektivs søgen efter en sjælden, hvid flagermus i Afrika (shikaka!) rummer nogle af de mest sjove scener i filmhistorien. Blot for at nævne et par stykker: scenen hvor en nøgen Ventura kravler ud af “anus-åbningen” af et robot-næsehorn, scenen hvor Ventura med to spyd i lårene bliver kaldt en “sissy” og (måske) den allerbedste, scenen hvor Ventura leger med skygger under en transperent-fremvisning:

https://www.youtube.com/watch?v=LALVqehgA1I

5. The Big Lebowski (1998)

“Nobody fucks with the Jesus”

Filmen der har fået kultstatus, er én af de sjoveste Coen-brødrene film, og én af de allersjoveste film overhovedet! Mange af skuespillerne brillierer i deres roller (blot for at nævne John Turtorro, John Goodman og Steve Buscemi). Men det er selvfølgelig Jeff Bridges som hovedrollen “The Dude” der aldrig har været bedre. Historien om nogle forbrydere der forveksler “The Dude” med en anden og tisser på hans højtelskede gulvtæppe, er som sådan ikke det helt vilde. Det er til gengæld persongalleriet som sprudler og i den grad tager kegler (thi hi fnis). Det er bl.a hysterisk morsomt at lytte til den rablende gale krigsveteran, Walter, der er som en tikkende bombe, den selvoptagede bowling-freak, Jesus Quintama og ikke mindst se den storrygende “The Dude” folde sig ud i bedste chill-out-og-hippie.stil. Bedst er scenen hvor han glemmer at rulle vinduet ned da han skal smide sin joint væk og kører galt:

https://www.youtube.com/watch?v=jo11SqLmuGc

4. Røvtur På Første Klasse (1987)

Ja, i 80’erne var man særdeles kreative når det gjaldt oversættelser af filmtitler 🙂 I “Plains, Trans And Automobiles” som den oprindeligt hedder, følger vi de to ufrivillige følgesvende på roadtrip, den temperamentsfulde reklamemand, Neal (Steve Martin) og hans diametrale modsætning, Del (John Candy). Alt går selvfølgelig galt på turen og én ting er at John Candy er sjov som ekstremt sludderhoved der plabrer ud om ALT,- så er dette én af Steve Martin allerbedste og sjoveste roller, som manden der bare gerne vil hjælp til Thankgiving. Scenen med den brændende bil er legandarisk, men scenen hvor Neal har fået nok og fuckin’ sviner en dame til ved et biludlejningsfirma, er spitzen klasse:

https://www.youtube.com/watch?v=nWRxPDhd3d0

3. Kontorrotter (1999)

“Yeah……..I’m gonna need you to come in on Saturday”

Beavis and Butthead-skaberen Mike Judge instruerede denne lille perle tilbage i 99′ om programmøren Peter Gibson (Ron Livingston) der hader sit dødsyge arbejde i it-brancen og ikke mindst, og hans pain-in the ass-irriterende trælse (men for os andre hysterisk sjove) chef, Bill Lumbergh (Gary Cole). Da Peter ved et tilfælde aldrig kommer ud af en hypnose (hymnotisøren får et hjertetilfælde) ændrer det hans attitude til ubekymret og dette sikrer ham pludselig en forfremmelse i selskabet. En på papiret harmløs film, som dog bugner af satirisk overskud og herlige karakterer. Et vidunderligt manus hæver filmen fra udmærket til fremragende. Alle scener med den irriterenede chef Bill Lumbergh er hyleskæge. Og scenen med Peter Gibson og et par andre kollegaer der lader alles deres frustrationer og aggressioner gå ud over en printer, er alle pengene værd:

https://www.youtube.com/watch?v=N9wsjroVlu8

2. BASEketball (1998)

Hvis du tænker: hvad fa’en er det for en film, så er det helt ok. Trey Parker og Matt Stone (der også er bag South Park-filmen og serien) har kreeret en underfundigt, utrolig åndsvag, plat og samtidig hyleskæg film. Kort fortalt handler den om to unge mænd der opfinder en sportsgren der blander basketball og baseball: baseketball. Lyder det dumt? Ja, og jeg kan love jer for det er en plat film. Men Parker og Stone har samtidig også lavet en film om venskab og at gøre det i livet der gør en lykkelig. Samtidig har de inviteret de gamle Hollywood-legender Ernest Borgnine og Robert Vaughn med, samt 90’erne babe’sne Yasmine Bleeth og Jenny McCarthy. Det er gak og gøgl med mænd i sportstøj der fyrer helvedes sjove one-liners af, som ind i mellem lyder som Eric Cartman (det er ikke et tilfælde):

https://www.youtube.com/watch?v=B-tq7mbTvrA

1.Dum Og Dummere (1994)

Som jeg antydede i introen, så er Jim Carrey altså verdens sjoveste mand! Jamen, den mand kan jo gøre ALTING sjovt! 🙂 Hvor skal jeg starte? Jeg vil ikke bruge tid på at nævne noget fra filmens plot (I har jo selvfølgelig set filmen mange gange før). Alene kemien mellem Jim Carreys Lloyd og Jeff Daniels’ Harry, gør dem til det sjoveste makkerpar i filmhistorien. Kan man andet end end smile ved tanken om scenen hvor Lloyd pludselig skal pisse og en politimand standser dem(!), den hvor Harry skal skide og hvor toilettet er i stykker(!) eller den hvor det umage makkerpar varmer fingrene over et bål efter en lang, kold scooterkøretur og Harry får fremstammet: ….extra gloves??? Priceless 🙂 :

https://www.youtube.com/watch?v=SOdxz77-lag&t=10s

Boblere:

The Wedding Singer

Fars Fede Ferie

Fræk, Frækkere, Frækkest

Ace Ventura: Dyrededektiv

American Pie

Golfbanens Skræk

Vild Med Mary

The Mask

Big Daddy

Hot Shots

The Waterboy

Det’ Bare Mænd

Bullets Over Broadway

Austin Powers: International Man Of Mystery

Airplane

Waynes World

Monthy Python: The Meaning Of Life

Den Store Pjækkedag

Seneste

Jurassic Park

Nicolai har denne gang anmeldt Steven Spielbergs uddødlige klassiker, Jurassic Park og den holder fortsat virkelig smukt og har bestemt ikke tabt noget glans, siden den udkom for 31 år siden

Keanu Reeves’ Fem Bedste Roller

En ydmyg verdensstjerne runder et meget skarpt hjørne og derfor skal hans fejres med en liste som hylder hans største bedrifter på det store lærred.
René Buchtrup giver her et bud på Keanu Reeves allerbedste roller på film.

Moviemaniac anmelder 4k-film: The Fall Guy

Moviemaniac anmelder 4k-film er tilbage og denne gang ser René nærmere på actionkomedien, The Fall Guy, med altid seværdige Ryan Gosling og Emma Blunt i hovedrollerne!

Alien: Romulus

Den nye Alien-film, Romulus, låner fra sine forbilleder, men er alligevel sin egen.
Den er skabt til at ses i biografen, hvor “ingen kan høre dig skrige”…
René Buchtrup anmelder ret så begejstret Alien: Romulus.

Begærets Dunkle Mål

Louis har kastet sig over en af det tyvende århundredes mest markante filmskikkelser, nemlig Luis Buñuel og har denne gang set den sidste af hans film, nemlig det surrealistiske mesterværk Begærets Dunkle Mål fra 1977.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Chinatown

“Forget Jake. It’s Chinatown”.
René anmelder klassikeren fra 1974 på ultra 4k blu-ray. Og sørme om den ikke står knivskarpere end nogensinde før! Se hele anmeldelsen, fra YouTube, lige her:

Trap

M. Night Shyamalan er tilbage… denne gang med en rendyrket konceptfilm, om en seriemorder, som skal flygte fra et spillested…
Josh Hartnett har sin bedste rolle i mange år og han er grunden til at filmen er seværdig.
René Buchtrup anmelder thrilleren Trap lige her:

Personal Best

I disse OL-dage, har Nicolai simpelthen anmeldt en film om både olympisk sport, om at kvalificere sig til OL og om konkurrere mod venner, der også vil kvalificere sig til OL.

Personal Best, er en særlig film, fordi den både tager sin sport virkelig seriøst og formår at fortælle et rørende og komplekst karakterdrama, mellem det, som er omtrent lige så spændende at være vidne til.