Daredevil Sæson 3. anmeldelse

René

René

Serien som tabte pusten i 2. sæson, laver overraskende comeback og vender formidabelt tilbage med seriens bedste sæson!

af René Buchtrup

Serien kan streames på Netflix fra d. 19. oktober 2018

Efter den overgearede sæson 2 af Daredevil, som føltes ufokuseret og rodet, havde jeg næsten afskrevet serien. Det føltes simpelten som at den havde tabt pusten.

Superhelteserien om den blinde Matt Murdock der om advokat om dagen og kappeklædt retfærdighedskæmper om natten, var perfekt doseret i første sæson. Det var et perfekt mix af straight origin story, bundsolidt drama og  gritty action. Særligt actionsekevenserne tog pusten fra undertegnede som lignede en voldsballet af rå brutaltitet og nådesløshed 
(ment meget positivt).

Problemet med sæson 2 var simpelthen at historien gik i for mange retninger. Det blev en værre rodebutik der blandede for mange små historier ind i hinanden (bl.a. kampen mod The Hand og Murdocks romance med Elektra) og efter 7-8 spisoder, ud af de 13, tabte den pusten. Den havde slet ikke det samme tag på den spændende, fokuserede historie, karaktererne eller, for den sags skyld actionscenerne.

I 3. sæson vågner Murdock halvdød op på sit gamle børnehjem (afslutningen på sæson 1 af The Defenders) og bruger måneder på at komme sig. Ikke blot fysisk, men også psykisk. Han kan ikke se et formål med ham hans eksistens længere. Heller ikke Daredevils. Hans tro bliver sat på prøve og nonnen Maggie Grace, der plejer ham og som får stor betydning for ham gennem sæson 3, prøver konstant at guide og hjælpe ham.

De gamle venner Karen og Foggy er så småt ved at miste håbet om at se deres gamle ven igen og imens alt dette sker, får skurken fra første sæson, Wilson Fisk aka. The Kingpin lavet en særlig stikker-aftale med FBI. Han “giver dem” den kriminelle organisation albanerne, mens Fisk kommer ud af fængslet. 

Pludselig indser man som tilskuer at Fisk på manipulerende vis har indfanget FBI i sit edderkoppespind og selv de mest lovlydige mænd kan blive vendt, bl.a. den hengivne special agent Nadeem (Jay Ali) som konstant

får testet sit moralske kompas og ikke mindst, den utilregnelige og skrøbelige, agent Pointdexter (Wilson Bethel) , som får altafgørende betydning i denne sæson.

3. sæson har igen fundet den særlige formel fra første sæson som virker. Den ved simpelthen hvilken historie den vil fortælle. Og hvordan den vil fortælle den.

Tempoet er skruet helt ned i et tempo, hvor historien tager sig tid og giver karaktererne plads til at udfolde sig. Det giver rigtig meget mening og er så godt givet ud.

Det er, i forhold til den roede sæson 2, enkelt og lige til, og Daredevil-universet går endnu mere i dybden på bl.a. Matt Murdock, Karen (vi får bl.a. hendes gribende baggrundshistorie), Foggy, samt Wilson Fisk, som vi ser fra en lidt anden side.

Der er skruet ned for actionscener i den nye sæson, men når de så kommer, er det med fuld skrue og ofte i (ubehageligt) lange og halsbrækkende sekvenser som virker ufattelig realistiske. Blandt andet er der en særlig fængselscene som føles som et langt one take og som undertegnede klappede i hænderne af. Det føles som om at man selv får blod på hænderne efter den scene!

Det eneste lille minus ved den ellers fremragende sæson 3. er længden på sæsonen. Man kunne snildt have skåret et par afsnit fra, men Netflix insisterer åbenbart på at skulle have 13 afsnit med HVER eneste gang de kreerer en superhelteserie. 

Daredevil har i 3. sæson smidt sin tætsiddende spandex-suit (thank god for that) ud og er back to basics med sit sorte, outfit (sort trøje og sort hætte) og det er egentlig den bedste metafor for serien: vi er tilbage til det gode udgangspunkt, fra den første sæson. Den fesne, opreklamerede dragt er væk og er ikke bange for at blive beskidte. 

Hvis det høje niveau fortsætter, krydser jeg fingre for en sæson 4!

Daredevil sæson 3 får 5 ud af 6 hamre:        🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende

Ugens Streaming Anbefaling: Nitram

Nitram handler om et skoleskyderi i Tasmanien i 1996. Den er grum og ubehagelig. Men den er alle 112 minutter værd at se alligevel.

Fædre & Mødre

Nicolais har denne gang anmeldt dette efterårs største og samtidig bedste bud på en dansk komedie om en forældretur som bestemt ikke går som den skal.