Daniel Day-Lewis-Tema (2. Del)

René

René

af Andreas Nørgaard

Anden del af Daniel Day-Lewis-temaet giver skribent Andreas Nørgaard sit bud på den store skuespillers 4. bedste rolle på film: Gangs Of New York af Martin Scorsese

Scorsese og Day-Lewis er sammen igen, ni år efter de første gang teamede op i The Age Of Innocence.

Jeg sidder netop nu – imens dette skrives – og tænker:

HVORFOR HAR DE KUN LAVET TO FILM SAMMEN???

Det fungerer altså bare, når altid sikre Martin “Fucking” Scorsese aka Don Scorsese instruerer den dygtigste og vildeste skuespiller i en af sine film!

Scorsese kører på med sine mesterlige personskildringer, sit helt unikke blik for det overordnede billede af en karakter, og sin eminente “mandskabspleje”, der giver skuespillerne frihed og mulighed for at improvisere og afprøve ting.

Daniel Day-Lewis spiller den dæmoniske karakter Bill The Butcher, lederen af The Natives, der ligger i evig krig med the foreign hordes, som Bill ynder at kalde immigranterne.

Bill er en principfast mand, der lever efter nogle helt klare idealer, og machobefængte spilleregler.

Han er, set ud fra det, sådan set en fair mand, men hensynsløs og iskold overfor dem der trodser ham.

Det er ham der styrer Five Points!

Ikke politikerne, ikke politiet, ikke de andre bander. Nej, det er ham der styrer det, og ved i hvorfor?

Frygt…

Bill truer og sviner politiet til, og spytter ordrer til højre og venstre. Og de følger hans mindste vink, fordi de er klar over konskvenserne.

Han dræber og intimiderer sine modstandere, men han har et æreskodeks – han ser det som en slags ære, en gestus at blive dræbt af ham på slagmarken. De skal på en måde gøre sig fortjent til at dø for hans hånd.

I filmen agerer han en slags reservefar for Leonardo De Caprios karakter, Amsterdam, men de har begge to en skjult dagsorden.

Den ene vil have hævn, den anden vil bevare momentum.

Det er intenst!

Det er i scenerne mellem DDL og Leo, at tingene falder på plads – mesteren og lærlingen, Stampe og Bambi på isen.

Jeg beklager overfor Leo-drengen, men selvom han er en fremragende skuespiller, så blegner han ligesom alle andre ved siden af DDL!!

Bill The Butcher er hvad man vel bedst kan betegne som stjernepsykopat – går jeg ud fra?

Du ved aldrig helt, hvor du har ham.

Det ene øjeblik tyrer han dig ned med en kødøkse, og smadrer dit kranie ved kølle, imens han det næste øjeblik hjælper byens fattige med mad og andre fornødenheder.

Led tyran – postmoderne Robin Hood?

Han minder mig om Robert De Niro’s version af Vito Corleone (som dog ikke er skingrende vanvittig!).

Byens godgører og brutale jernnæve.

DDL doserer sit spil perfekt, og modsat en anden af de helt store skuespillere, Al Pacino, så fungerer det perfekt, når han går totalt over the top, og overspiller på den onde klinge!

Han gør det fordi det passer som fod i hose til rollen og som en del af filmens setup, hvorimod jeg har mange andre mistænkt for at kompensere for begrænsede evner, og talent ved at overspille.

….Pacino mangler IKKE talent og evner, men han overspiller engang imellem!

Jeg har nydt gensynet med Gangs Of New York, og så iøvrigt prøvet at glemme, at Cameron Diaz er med…

Nøj hun er sløj som altid!!

Det er filmen og resten af ensemblet til gengæld ikke.

Kronen på Martin Scorsese’s storværk er Daniel Day-Lewis, han er kort og godt genial.

God fornøjelse!

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.