Cruella

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Cruella
Instruktør: Craig Gillespie
År: 2021
Genre: Komedie/Drama
Set på DVD fra Disney

Stilfuld og teknisk flot film om modeverdenens enorme opstigning i 70’ernes London.

“Er den god?
Tja den er helt fin.
Den er ikke rigtig god, eller hvad?
Nej.”

Jeg synes filmholdet misser en god mulighed for at lave en rigtig interessant film. Udgangspunktet og målgruppen er en anden end Joker fra 2019, men Cruella kunne have været meget andet end dette spage forsøg på en mørk origin story med komisk twist.
Den kradser i overfladen af det rigtig sjove, men den vil desværre både være periodedrama, komedie-, familie- og krimifilm.
Den når slet ikke i dybden, og de mange genrer forvirrer og irriterer i flere tilfælde, i stedet for at betage og underholde.
Et godt eksempel på dette er nogle stereotype karakterer, der simpelthen bliver for meget:
De oversnobbede designfolk, der kører klicheerne ind på de helt store navler.
Folk der i bogstaveligste forstand går med snotten i sky, og som følge af overspil, ender et sted ude på overdrevet.
Den overdrevent feminine og skabede homoseksuelle skrædder, der helt klodset skvatter ned i de allerværste faldgruber for bøsser i underholdningsbranchen.
Fa-bu-lousssSS….
Det er selvfølgelig meningen det skal være så teatralsk, men det kammer over og ender som et stort irritationsmoment.

“The thing is, I was born brilliant, born bad, and a little bit mad. I’m Cruella.”

Emma Stone er normalt en af mine yndlingsskuespillere, og selvom hun også gør det fint som Estella/Cruella, så ender hun med, i flere scener, at være decideret irriterende. Instruktion og manus spiller bestemt ind i den henseende, og det er en skam, når man nu har en så dygtig skuespiller foran kameraet.
Hun er dog så dygtig, at hver gang det klodsede manus driller, så hiver hun lige lidt guld ud af sit sort/hvide hår. Klasse fornægter sig ikke.

Vi runder af

Cruella har en masse kvaliteter, men som helhed ender den desværre som en noget lunken oplevelse.

Emma Stone er god. Emma Thompson er endnu bedre som arrogant og ondskabsfuld møgkælling – en perfekt beskrivelse af hendes karakter. Hun skal opleves.
Cruella’s to venner og hjælpere, Jasper og Horace, der bliver spillet med en skøn komisk timing og indlevelse af Joel Fry og Paul Walter Hauser, er med til at trække filmen op.
Spillelængden kunne dog være kortet ned med et kvarters tid, måske endda en halv time, og de stereotyper, der omgiver vores hovedkarakterer er simpelthen for meget parodi og fjolleteater. De skal måske henvende sig til et yngre publikum, men selv med det i mente, er det et stort irritationsmoment.

The good thing about evil people is you can always trust them to do something, well, evil.

Cruella er en fin film, ganske underholdende, men intet mere end det.

Cruella får 3/6 hamre:
🔨 🔨 🔨

Seneste

The Breakfast Club

Nicolai har denne gang anmeldt en af de allerstørste 80’er-klassikere overhovedet og kongen af ungdomsfilm.

Nemlig The Breakfast Club, som fortsat kan gribe fast om hjertet og give ens sjæl et stort kram, som få andre film kan.

Training Day

Training Day er et eksemplarisk eksempel på en good-cop-bad-cop-film, som holder hele vejen, med den idealistiske og moral-bevidste nybegynder, der møder den erfarne og verdensopgivende betjent.
En underholdende, men også vigtig film, der berører aktuelle og alvorlige problemstillinger i et af USA’s barske miljøer.

Ustyrlig

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en af de mørkeste kapitaler i dansk historie, som er pigehjemmet på Sprogø.

Ustyrlig er barsk, ubarmhjertig og hård, men samtidig også smuk og på alle måder en dybt uforglemmelig oplevelse.

Knock At The Cabin

Hva’ Søren ? Er M. Night Shyamalan blevet voksen? Har han lavet en film uden en plot-twist-afslutning?
René Buchtrup er hvert fald ret begejstret for hans nye film, Knock At The Cabin, som han kalder et intenst og klaustrofobisk kammerspil, der er spændende fra start til slut.

Forventninger til søndagens Oscarshow?

Personligt synes jeg Oscar-feltet er lidt kedeligt i år. Der er nogle mesterværker hist og her, men desværre en del film, der ikke just appelerer til mig. Jeg er jo lidt af en snob, men jeg synes altså der mangler lidt flere af de der film, der rammer som en solid knytter i mellemgulvet.

Kysset

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste storfilm af Bille August, som er en fortælling om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Det er dog lidt usikkert om hvad Bille August helt konkret vil fortælle, men filmen indeholder dog godt nok skuespil, til at filmen fungere ok.

Creed III

Der er dømt manflick og melodrama for alle pengene i den tredje Creed-film. Kald det hvad du vil. René kalder det mænd-o-drama.
Det er underholdende, effektivt og hårdtslående boksedrama, og Jonathan Majors er fantastisk som Creeds modstander i bokseringen.