Cruella

Picture of Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Cruella
Instruktør: Craig Gillespie
År: 2021
Genre: Komedie/Drama
Set på DVD fra Disney

Stilfuld og teknisk flot film om modeverdenens enorme opstigning i 70’ernes London.

“Er den god?
Tja den er helt fin.
Den er ikke rigtig god, eller hvad?
Nej.”

Jeg synes filmholdet misser en god mulighed for at lave en rigtig interessant film. Udgangspunktet og målgruppen er en anden end Joker fra 2019, men Cruella kunne have været meget andet end dette spage forsøg på en mørk origin story med komisk twist.
Den kradser i overfladen af det rigtig sjove, men den vil desværre både være periodedrama, komedie-, familie- og krimifilm.
Den når slet ikke i dybden, og de mange genrer forvirrer og irriterer i flere tilfælde, i stedet for at betage og underholde.
Et godt eksempel på dette er nogle stereotype karakterer, der simpelthen bliver for meget:
De oversnobbede designfolk, der kører klicheerne ind på de helt store navler.
Folk der i bogstaveligste forstand går med snotten i sky, og som følge af overspil, ender et sted ude på overdrevet.
Den overdrevent feminine og skabede homoseksuelle skrædder, der helt klodset skvatter ned i de allerværste faldgruber for bøsser i underholdningsbranchen.
Fa-bu-lousssSS….
Det er selvfølgelig meningen det skal være så teatralsk, men det kammer over og ender som et stort irritationsmoment.

“The thing is, I was born brilliant, born bad, and a little bit mad. I’m Cruella.”

Emma Stone er normalt en af mine yndlingsskuespillere, og selvom hun også gør det fint som Estella/Cruella, så ender hun med, i flere scener, at være decideret irriterende. Instruktion og manus spiller bestemt ind i den henseende, og det er en skam, når man nu har en så dygtig skuespiller foran kameraet.
Hun er dog så dygtig, at hver gang det klodsede manus driller, så hiver hun lige lidt guld ud af sit sort/hvide hår. Klasse fornægter sig ikke.

Vi runder af

Cruella har en masse kvaliteter, men som helhed ender den desværre som en noget lunken oplevelse.

Emma Stone er god. Emma Thompson er endnu bedre som arrogant og ondskabsfuld møgkælling – en perfekt beskrivelse af hendes karakter. Hun skal opleves.
Cruella’s to venner og hjælpere, Jasper og Horace, der bliver spillet med en skøn komisk timing og indlevelse af Joel Fry og Paul Walter Hauser, er med til at trække filmen op.
Spillelængden kunne dog være kortet ned med et kvarters tid, måske endda en halv time, og de stereotyper, der omgiver vores hovedkarakterer er simpelthen for meget parodi og fjolleteater. De skal måske henvende sig til et yngre publikum, men selv med det i mente, er det et stort irritationsmoment.

The good thing about evil people is you can always trust them to do something, well, evil.

Cruella er en fin film, ganske underholdende, men intet mere end det.

Cruella får 3/6 hamre:
🔨 🔨 🔨

Seneste

The Wrecking Crew

🔥 The Reckoning Crew er alt det, buddyfilm ikke må være i 2026 – og derfor virker den. R-rated, blodig, grov og helt ligeglad. Bautista + Momoa = perfekt timing. René Buchtrup hyggede sig hele vejen. 🍿💥

Miller’s Crossing

Der er Coen-brødre-film, man forelsker sig i med det samme, og så er der dem, der langsomt sniger sig ind på én, sætter sig fast og nægter at slippe igen. Miller’s Crossing hører for mit vedkommende klart til den sidste kategori.

Jarhead (4k UHD)

Jarhead er ikke en krigsfilm om heltemod – men om ventetid, tomhed og alt det, krigen efterlader i hovedet. Et gensyn viser, at Sam Mendes’ film stadig rammer hårdt. Og i 4K ser Roger Deakins’ billeder bedre ud end nogensinde.
René Buchtrup anmelder

One Battle After Another (4K UHD)

Leo emmer af The Dude-vibes, Sean Penn er klam og slesk og kvinderne sparker for hårdt røv!
René er tilbage med en 4k-anmeldelse og denne gang er det mesterværket One Battle After Another der bli’r vendt og drejet…

28 Years Later: The Bone Temple

🩸 28 Years Later: The Bone Temple handler mindre om de inficerede – og mere om dem, der lever med konsekvenserne. Ralph Fiennes leverer filmens stærkeste præstation i en fortsættelse, der tør være stille, mørk og menneskelig.
René Buchtrup anmelder

The Rip

The Rip er ikke en dårlig film – den er værre. Den er bevidst middelmådig. Designet til at blive set halvt, gentaget for dem, der scroller, og glemt igen. Netflix-action i sin mest frustrerende form.
René Buchtrup anmelder

The Housemaid

The Housemaid er filmen, jeg strittede imod – indtil jeg gav op.
Paul Feig kender sine genrer, sine klichéer og sine virkemidler.
Når man først overgiver sig, er man i rigtig godt selskab.
René Buchtrup anmelder

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder