Cruella

Andreas Nørgaard

Andreas Nørgaard

Originaltitel: Cruella
Instruktør: Craig Gillespie
År: 2021
Genre: Komedie/Drama
Set på DVD fra Disney

Stilfuld og teknisk flot film om modeverdenens enorme opstigning i 70’ernes London.

“Er den god?
Tja den er helt fin.
Den er ikke rigtig god, eller hvad?
Nej.”

Jeg synes filmholdet misser en god mulighed for at lave en rigtig interessant film. Udgangspunktet og målgruppen er en anden end Joker fra 2019, men Cruella kunne have været meget andet end dette spage forsøg på en mørk origin story med komisk twist.
Den kradser i overfladen af det rigtig sjove, men den vil desværre både være periodedrama, komedie-, familie- og krimifilm.
Den når slet ikke i dybden, og de mange genrer forvirrer og irriterer i flere tilfælde, i stedet for at betage og underholde.
Et godt eksempel på dette er nogle stereotype karakterer, der simpelthen bliver for meget:
De oversnobbede designfolk, der kører klicheerne ind på de helt store navler.
Folk der i bogstaveligste forstand går med snotten i sky, og som følge af overspil, ender et sted ude på overdrevet.
Den overdrevent feminine og skabede homoseksuelle skrædder, der helt klodset skvatter ned i de allerværste faldgruber for bøsser i underholdningsbranchen.
Fa-bu-lousssSS….
Det er selvfølgelig meningen det skal være så teatralsk, men det kammer over og ender som et stort irritationsmoment.

“The thing is, I was born brilliant, born bad, and a little bit mad. I’m Cruella.”

Emma Stone er normalt en af mine yndlingsskuespillere, og selvom hun også gør det fint som Estella/Cruella, så ender hun med, i flere scener, at være decideret irriterende. Instruktion og manus spiller bestemt ind i den henseende, og det er en skam, når man nu har en så dygtig skuespiller foran kameraet.
Hun er dog så dygtig, at hver gang det klodsede manus driller, så hiver hun lige lidt guld ud af sit sort/hvide hår. Klasse fornægter sig ikke.

Vi runder af

Cruella har en masse kvaliteter, men som helhed ender den desværre som en noget lunken oplevelse.

Emma Stone er god. Emma Thompson er endnu bedre som arrogant og ondskabsfuld møgkælling – en perfekt beskrivelse af hendes karakter. Hun skal opleves.
Cruella’s to venner og hjælpere, Jasper og Horace, der bliver spillet med en skøn komisk timing og indlevelse af Joel Fry og Paul Walter Hauser, er med til at trække filmen op.
Spillelængden kunne dog være kortet ned med et kvarters tid, måske endda en halv time, og de stereotyper, der omgiver vores hovedkarakterer er simpelthen for meget parodi og fjolleteater. De skal måske henvende sig til et yngre publikum, men selv med det i mente, er det et stort irritationsmoment.

The good thing about evil people is you can always trust them to do something, well, evil.

Cruella er en fin film, ganske underholdende, men intet mere end det.

Cruella får 3/6 hamre:
🔨 🔨 🔨

Seneste

Violent Night

Julemanden er fordrukken og brækker sig ud over kanen, men redder dagen i John Wick-stil.
Lyder det som en julefilm for dig? Fedt! For her anmelder René Buchtrup “Violent Night” med David Harbour i hovedrollen…

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende