Critters Attack!

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Critters Attack!
Instruktør: Bobby Miller
Produktionsår: 2019
Genre: Gys / Sci-Fi / Komedie
. Er udkommet på blu-ray.

Sci-fi gyser-komedier fra 80’erne er noget helt særligt, og min favorit er uden tvivl Fred Dekker’s Night of the Creeps fra 1986. I den udspiller der sig et vanvittigt scenarie, hvor rum-larver springer ind i munden på nogle stakkels universitetsstuderende, og omdanner dem til zombier. En helt sublim sjov og underholdende film, som leverer den ene memorable one liner efter den anden. I 1986 så den første Critters-film ligeledes dagens lys, og den fik i første omgang tre efterfølgere, den sidste i 1992. Jeg må smide hovedet på skafottet og indrømme, at jeg, trods deres kult-status, ikke har set nogle af disse. Så da jeg fik dette nye skud på stammen leveret på blu-ray, var det med blank Critter-tavle.

I Critters Attack! lander en rumsonde med nogle små behårede bæster i en lille amerikansk flække. Disse små hårbolde går raskt i gang med at fortærer, hvem end som kommer deres vej forbi. Den første stakkel som står for skud er et sushi-bud, og de små frådende monstre viser i deres første scene god smag, da de ikke alene guffer budet, men også den lækre sushi.

Sideløbende med dette bliver vi introduceret for den 20-årige Drea. Hun drømmer om at komme på det samme lokale universitet, som hendes afdøde mor gik på. Hun ser sig dog nødsaget til at påtage sig et børnepasser-job for en professor, da det måske kunne være en vej uden om skolens benhårde optagelseskrav. Og BUM, så har vi vores lille bande som skal bekæmpe critters: Drea, hendes bror Phillip, og de to børn som hun passer. De får desuden hjælp af en tungt bevæbnet Aunt Dee, en karakter som også figurerede i franchisens tidligere film.  

Alt dette kunne jo have været en fint vink til de så populære 80’ere. Men der er på ingen måde tale om en lækker homage til disse. Critters Attack! er en tv-film, og der har tydeligvis ikke været budget til at skabe et kitschet retro-univers, som vi eksempelvis ser det i Stranger Things.

Grundstenene er egentlig lagt: nasty behårede rumvæsener falder ned fra himlen, og begynder at fråde sig i menneskekød, en “sej” gruppe unge tager kampen op. Desværre falder det hele hurtigt til jorden. Som sagt er den visuelle side sølle, og det er tydeligvis en TV-film i ordets værste betydning. Skuespillet er desuden ganske rædsomt, og karaktererne er mildest talt forglemmelige, og så er der humoren… Man forsøger sig med humor og one liners, og til tider trak jeg da også på smilebåndet. Men når alt kommer til alt er dialogen simpelthen for ringe, og filmen er et blegt forsøg på at lave et b-gys, som man gjorde det i de glade 80’ere. Men at føre det ud i livet er altså en kunst, og kan kun lade sig gøre hvis man har en vision (og muligvis et større budget). Dette har desværre ikke været tilfældet med Critters Attack! 

Critters Attack! får: 2/6
🔨 🔨     

Tak til Pr Nordic                                      

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!