Critters Attack!

Jacob Faurholt

Jacob Faurholt

Originaltitel: Critters Attack!
Instruktør: Bobby Miller
Produktionsår: 2019
Genre: Gys / Sci-Fi / Komedie
. Er udkommet på blu-ray.

Sci-fi gyser-komedier fra 80’erne er noget helt særligt, og min favorit er uden tvivl Fred Dekker’s Night of the Creeps fra 1986. I den udspiller der sig et vanvittigt scenarie, hvor rum-larver springer ind i munden på nogle stakkels universitetsstuderende, og omdanner dem til zombier. En helt sublim sjov og underholdende film, som leverer den ene memorable one liner efter den anden. I 1986 så den første Critters-film ligeledes dagens lys, og den fik i første omgang tre efterfølgere, den sidste i 1992. Jeg må smide hovedet på skafottet og indrømme, at jeg, trods deres kult-status, ikke har set nogle af disse. Så da jeg fik dette nye skud på stammen leveret på blu-ray, var det med blank Critter-tavle.

I Critters Attack! lander en rumsonde med nogle små behårede bæster i en lille amerikansk flække. Disse små hårbolde går raskt i gang med at fortærer, hvem end som kommer deres vej forbi. Den første stakkel som står for skud er et sushi-bud, og de små frådende monstre viser i deres første scene god smag, da de ikke alene guffer budet, men også den lækre sushi.

Sideløbende med dette bliver vi introduceret for den 20-årige Drea. Hun drømmer om at komme på det samme lokale universitet, som hendes afdøde mor gik på. Hun ser sig dog nødsaget til at påtage sig et børnepasser-job for en professor, da det måske kunne være en vej uden om skolens benhårde optagelseskrav. Og BUM, så har vi vores lille bande som skal bekæmpe critters: Drea, hendes bror Phillip, og de to børn som hun passer. De får desuden hjælp af en tungt bevæbnet Aunt Dee, en karakter som også figurerede i franchisens tidligere film.  

Alt dette kunne jo have været en fint vink til de så populære 80’ere. Men der er på ingen måde tale om en lækker homage til disse. Critters Attack! er en tv-film, og der har tydeligvis ikke været budget til at skabe et kitschet retro-univers, som vi eksempelvis ser det i Stranger Things.

Grundstenene er egentlig lagt: nasty behårede rumvæsener falder ned fra himlen, og begynder at fråde sig i menneskekød, en “sej” gruppe unge tager kampen op. Desværre falder det hele hurtigt til jorden. Som sagt er den visuelle side sølle, og det er tydeligvis en TV-film i ordets værste betydning. Skuespillet er desuden ganske rædsomt, og karaktererne er mildest talt forglemmelige, og så er der humoren… Man forsøger sig med humor og one liners, og til tider trak jeg da også på smilebåndet. Men når alt kommer til alt er dialogen simpelthen for ringe, og filmen er et blegt forsøg på at lave et b-gys, som man gjorde det i de glade 80’ere. Men at føre det ud i livet er altså en kunst, og kan kun lade sig gøre hvis man har en vision (og muligvis et større budget). Dette har desværre ikke været tilfældet med Critters Attack! 

Critters Attack! får: 2/6
🔨 🔨     

Tak til Pr Nordic                                      

Seneste

Violent Night

Julemanden er fordrukken og brækker sig ud over kanen, men redder dagen i John Wick-stil.
Lyder det som en julefilm for dig? Fedt! For her anmelder René Buchtrup “Violent Night” med David Harbour i hovedrollen…

Black Panther: Wakanda Forever

Hvis du også synes den første Black Panther-film var lidt fesen, så frygt ej,- Black Panther: Wakanda Forever er en modig og helstøbt filmoplevelse, der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Komiske scener fra film og TV – Volume 2

Her er en ny omgang komiske og groteske scener fra film og TV. Nogle hører en tid til – før krænkelsesparatheden satte mange ting skakmat, mens andre bare er tidløs humor.

Du kan grine af det hele, det er dog fællestrækket – ja altså såfremt du synes det er sjovt?

Blinkende Lygter

Nicolai har denne gang anmeldt en af de mest populære danske film gennem de sidste pr. årtier og der er bestemt intet der tyder på at Blinkende Lygter, ikke skulle holde ved et gensyn i dag.

Black Adam

Hvem sagde superfæl film? Den nye, dumme actionbasker, Black Adam, burde aldrig været udgivet og er kandidat til Årets Værste Film!

Joy

Nicolai har denne gang anmeldt en delvist sandfærdig og ret vild fortælling om kvinden bag den selvvridende moppe, i filmen Joy som både er dybt inspirerende, opløftende og virkelig underholdende