Instruktør: Jonny Campbell
År: 2026
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 05/02
Cold Storage er Jonny Campbells nye gyserkomedie og forbavsende nok instruktørens første biograffilm i 20 år. Den er til-og-med baseret på en bog (af samme navn) af David Koepp, som også har skrevet manus til denne film.
Filmens historie kan være lang at forklare men, jeg vil forsøge at gøre det kort.
I 1979 slår en meteor ned i jorden og med det kommer der noget grønt slim som i 2008, formår at inficere nogle i Australien og dræbe dem på stedet. Militærmanden Robert Quinn og hans samarbejdspartner, Trini Romano, formår at fange dette grønne stof og sætte det ned i en undergrunds militærbase, hvor det bare skal være til evig tid. 18 år senere, er denne militærbase placeret i en bygning, hvor man kan udleje lagerrum. Den unge fyr Travis skal så have en nattevagt en forholdsvis tilforladelig aften, sammen med den nyansatte Naomi. Pludselig slår en alarm dog løs og det skal vise sig at det grønne slim, er sluppet løs igen.
Hvad denne grønne slim gør, kan være svært at forklare, men det skaber en form for zombieinfektion, hvor man ikke længere tænker men, kun tænker på at sprede dette slim. Enten ved at spytte det ud på folk eller ved at springe sig selv i luften, så slimen dermed flyder rundt til alle sider.
Cold Storage, skal som skrevet, ses som værende en gyserkomedie, hvilket ikke nødvendigvis er en nem genre at få udført. Dette skyldes at der skal være en balance mellem gys og komik og begge dele skal helst være troværdigt udført. Her ment, at det ikke skal være alt for sjovt, så man glemmer det er en gyser, og heller ikke alt for uhyggeligt, så man ikke kan grine af det.
Lykkedes Cold Storage med at skabe denne balance?
Det kan skrives at filmen tager sig god tid, ikke blot i starten men helt oveordnet.
Dette er også til for at man får et forhold til Travis & Naomi og lære lidt om, hvorfor de 2 arbejder i den lagerbygning. Samtidig med at de også drypvist og lidt efter lidt, får syn for hvad der er galt, med det grønne slim.
Jeg vil dog skrive at dette fungere, faktisk ret godt.
Fordi selvom Travis (som har en lidt småkriminel fortid) og Naomi (som også har sit at slås med), ikke nødvendigvis er særlig dybe karakterer, så hjælper tiden, hvor de bare går rundt og snakker sammen, med til at skabe en følelse af sympati for dem begge.
Samtidig, så når Travis & Naomi indser hvad de er oppe imod, så synes jeg også det fungere, fordi det grønne slim er virkelig farligt og noget der kan sprede sig, blot ved at gå oven på det (med sko på).
Det at filmen også stort-set kun foregår i lagerbygningen, skaber også en potentiel klaustrofobisk stemning (da det ikke er det største sted) og dette synes jeg bestemt også bliver udnyttet godt.
Er Cold Storage, så også en sjov film?
Det kan skrives at selve humoren i filmen, kommer meget via dialogen. En sjov scene med mere fysisk komik, kunne være en hjort der pludselig tager en elevator (hvor jeg så ikke vil spoile konteksten).
Men, meget af humoren kommer via snakken mellem Travis & Naomi, hvor Travis så er et stort sludrechatol, imens Naomi er lidt mere stille, indtil hun får åbent sig op over for Travis.
Jeg ved personligt ikke om Cold Storage, er skraldgrinende morsom, men jeg synes nu den er meget morsom.
I forhold til skuespillet, kan det skrives at Travis spilles af Joe Keery, i hvad der vel er hans første store hovedrolle i en film, i lidt tid. Joe Keery er bl.a. kendt som musiker under navnet Djo og vel nok mest kendt for rollen som Steve Harrington i Netflixs (nu fornyligt afsluttede) flagskib Stranger Things.
Travis er en ganske normal fyr som pludseligt og uden varsel bliver viklet ind i noget virkelig livsfarligt og overnaturligt, meget lignende Steve i Stranger Things. Dermed er denne film ikke helt nyt territorium for Joe Keery. Men, Joe Keery yder dog en virkelig fremragende præsentation og ligeså en ganske troværdig præsentation, i forhold til at portrættere en fyr der pludselig oplever noget med usædvanligt.
Naomi portrætteres af britiske Georgina Campbell, som bestemt lykkedes med en ganske god amerikansk accent. Georgina Campbell lykkedes også med at portrættere en ung kvinde der ikke er alt for bange af sig og oveordnet er den der giver Travis modet til at opsøge hvor alarmen kommer fra. Georgina Campbell har til-og-med, en virkelig god kemi med Joe Keery.
Militærmanden Robert Quinn portrætteres af Liam Nesson som med denne (og sidste års The Naked Gun), virker til at gå meget ind for komik. Robert Quinn er en rå fyr med en dårlig ryg, som er meget bevidst om situationens alvor med det grønne slim. Selve det komiske her, kan så komme potentielt via hvor seriøs Robert Quinn er og det synes jeg personligt at Liam Nesson kommer fint afsted med.
I forhold til filmens film-tekniske greb, så synes jeg at kameraføringen af Tony Slater Ling er mere end hæderlig, i forhold til filmens mere gyserlige scener. Jeg synes også at det fungerer til at give et udtryk af hvor stort & samtidig småt, filmens primære lokation er.
Filmens klipningsarbejde af Billy Sneddon, synes jeg bestemt også fungerer, i forhold til filmens tempo, da det besad en meget fin balance mellem ikke at være for hurtig eller for langsom.
Med alt dette skrevet, er Cold Storage så en perfekt film og en kommende nyklassiker?
Ikke helt. Dette skyldes dog for mig, primært at der måske går lidt for lang tid før filmens farer går rigtig amok. Til gengæld synes jeg dog også at filmens klimaks fungerer og endda fungerede bedre end jeg troede det ville.
Så helt oveordnet, har Jonny Campbell i den grad lavet en fremragende gyserkomedie som er mere end værd at hygge sig med i biografen.
