Instruktør: Darren Aronofsky
År: 2025
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 11/09
Nogen gange, kan man være den helt forkerte person, på det helt forkerte tidspunkt. Andre gange, kan man bare være exceptionelt uheldig og efterfølgende, blive mere og mere uheldig.
Dette synes jeg forklarer lidt om både historien og hovedkarakteren i Darren Aronofskys filmatisering af Charlie Hustons bog, Caught Stealing (som Charlie Huston, sørme også har skrevet et filmmanuskript til).
Hvad filmen yderligere handler om, kan forklares ganske kort.
Hank Thompson, er en bartender i en tilforladelig bar midt i New York, i 1998 (året, hvori filmen foregår). En dag kommer han hjem kl.04:00 om natten/morgen, sammen med sin kæreste, Yvonne og der møder han så, sin bekendte, Russ. Russ, skal hjem til England, for at se til sin meget syge far og Russ, beder så meget hurtigt, Hank, om at passe på sin kat, Bud (som er ganske fredelig, men som dog bider fremmede).
Eftermiddagen derpå (eftersom, Hank, først kom hjem kl.04:00), bliver Hank, pludselig tævet og banket af 2 meget farlige typer, som leder efter noget som Hank ikke aner noget om, men som har noget med Russ, at gøre.
Dette sætter efterfølgende en masse i gang for Hank, som han (til at starte med) ikke ved noget om, men som han er nødt til at håndtere fordi han ikke har noget andet valg.
Darren Aronofsky, er ikke en instruktør som er kendt for at lave hverken underholdende eller sjove film. For det meste, er der tale om enten meget mørke, dystre, følelsesmæssigt hårde eller barske film, som ikke nødvendigvis er behagelige at være vidne til.
Med Caught Stealing, prøver Darren Aronofsky, nu på noget som han hidtil ikke har prøvet før. Nemlig, at lave en komedie, som umiddelbart skal give en underholdningsfølelse og være sådan en film, man kan nyde med popcorn en fredag eller lørdag-aften. Noget man fx slet ikke kan med Requiem For A Dream (som omhandler stofmisbrugere) eller PI (om en mand der har en sygelig besættelse af PI og dets betydning), for lige at nævne 2 andre Darren Aronofsky-instruerede film.
Lige præcis dette, gør for mig, Caught Stealing, til én af Darren Aronofskys mest interessante film, fordi han vitterlig prøver på at lave en form for film, der skal være let tilgængelig for mange.
Samtidig vil Darren Aronofsky også lave en film om en ganske tilforladelig og sympatisk fyr (som så er Hank), der uden varsel kommer helt ud, hvor han aldrig har prøvet at være før.
Lykkedes dette?
Overvejende og meget af tiden, ja.
Dette er særligt takket være, Hank-karakteren, som virkelig er meget sympatisk og bestemt ikke ligner én, der kunne finde på at dræbe folk.
Det lykkedes også fordi, filmen har et virkelig godt tempo og et godt afbalanceret tempo, som både kan være hektisk, hurtigt og intenst når det gælder og lidt mere neddæmpet når der er krav for det.
Dermed, stor cadeau til Andrew Weisblum, for virkelig god klipning.
Filmen har også noget ret god kameraføring af Matthew Libatique, som på mange måder højner filmens meget rå stemning og som samtidig også skaber en ret god New York-stemning.
I forhold til skuespillet, så kan det skrives at Austin Butler, her har sin første store hovedrolle, siden han slog voldsomt meget igennem som Elvis i storfilmen af samme navn. Hank Thompson, er bestemt ikke nogen Elvis, om end Hank Thompson også har et meget nært forhold til sin mor, som han på daglig basis forsøger at ringe til. Dette er ligeså noget, der gør Hank til en ganske sympatisk person og helt oveordnet, portrættere Austin Butler, ham virkelig perfekt!
Zoë Kravitz, gør det også virkelig godt som Yvonne og portrættere oveordnet virkelig godt en kvinde, der både holder meget af og bekymre sig for sin kæreste.
I forhold til de resterende skuespillere, så synes jeg helt oveordnet at Caught Stealing, er en virkelig velspillende film, hele vejen igennem.
Og katten, Bud, er bestemt også et virkeligstort højdepunkt.
I forhold til hvilken slags komedie, som Caught Stealing er. Så kan det skrives, at det oveordnet er en sort komedie og en ret sort komedie, fordi tingene går virkelig galt for Hank. Det er samtidig også en komedie med alvor og en komedie, med scener som er helt alvorlige.
Dette gør at tonen, på et tidspunkt bliver lidt skizofren, fordi i cirka midten af filmen, sker noget virkelig alvorligt og derefter går der så lige lidt tid (eller et pr håndfulde minutter), før filmen så vender tilbage til morsomme igen. Men, kan filmen bærer dette?
Det kan den, fordi Hank virkelig er en karakter, som jeg nød at følge og som jeg kun så gode grunde til at heppe på.
Det kan også skrives at Hank bærer på et virkelig dybt og hårdt traume, som man som seer drypvist bliver bekendt med, i løbet af filmen. Til at starte med, tænkte jeg lidt over hvordan hvilken betydning dette traume havde for historien, men dette blev jeg dog bevidst om, i løbet af filmen.
Men, er Caught Stealing, så rent faktisk et mesterværk?
Ikke helt, men faktisk heller ikke nødvendigvis så langt fra.
Det der potentielt afholder Caught Stealing, fra at være helt perfekt, er lidt stemningsskiftet i midten, hvor filmen ikke tabte min interesse eller opmærksomhed, men efterfølgende lige skulle finde sig selv igen.
Men, helt oveordnet, så har Darren Aronofsky, instrueret en virkelig underholdende og vild thriller-komedie, som virkelig godt kan anbefales, hvis man ikke har alt for sarte nerver, da den skam er ret rå.
