Castle Rock anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Der er dømt Stephen King Greatest Hits med HBO-serien “Castle Rock”, proppet med herlige referencer til hans tidligere værker. Den er efter tre afsnit MEGET bing-watchable!

(Anmeldelsen er baseret på Castle Rocks tre første afsnit)

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen mere populær forfatter end Stephen King. Tænk på de utallige gange hans bøger er blevet filmatiseret.

Jeg er fan af manden. Den måde King kan skabe nogle helt særlige universer som forener mystik, spænding og nogle ekstremt gode karakterer. Der er få i verden som har den særlige evne.

Få gange er det lykkedes dygtige filmskabere at kreere mesterværker udfra hans litterære værker. Det er lykkedes at fange Kings særlige steminger via billeder, musik, replikker, så det hele er gået op i en højere enhed.

Jeg har kun læst et par stykker, men har til gengæld set de fleste af alle af filmatiseringerne. Alt fra de fremragende “Ondskabens Hotel” (1980) og “Sammenhold” (1986), til de slatne “Dreamcatcher” (2003) og “Maximum Overdrive” (1986).

J.J. Abrams og Stephen King står bag “Castle Rock”. Den er proppet med skønne, nørdede referencer til Kings tidligere værker. Den handler endda om fængslet fra “En Verden Udenfor” (1994), Shawskank, som fra én af de første scener skal have ny fængselsinspektør. For den tidligere inspektør, Dale Lacy (Terry O’Quinn), som ellers er en velset mand, har et par hemmeligheder i lasten. Han har bare lige valgt at begå selvmord.

Han har taget en dreng til dreng og sat ham i et bur. Gemt fuldstændig væk afsides i Shawshank. Fængselsbetjentene finder den unge mand, som kigger underligt på dem med store, udspilede øjne og siger navnet “Henry Deaver”. Men hvem er den unge mand? Hvorfor er der ingen der ved hvad han sidder der for?

Henry Deaver er advokat men voksede op som barn i Castle Rock og for ham er det ikke nemt at komme tilbage til hans barndomsby. Men hvorfor bliver hans navn nævnt af “manden i buret”?

Den unge mand bliver spillet af Bill Skarsgård som bl.a. spillede klovnen Pennywise i Stephen King-filmatiseringen “It” fra 2017. I de tre første afsnit siger han næsten ikke et ord. Men det behøver han heller ikke. Han er helvedes spooky alligevel. Hans udspilede, store øjne bærer på nogle hemmeligheder.

“Castle Rock” er fra første sekund yderst bing-watchable og det er i den grad lykkedes at skabe et univers som er dragende, mystisk og spændende. Netop det man forbinder med Stephen King når det går allerbedst.

Jeg glæder mig som en sindsyg til 4. afsnit og krydser fingre for at det høje niveau fortsætter og at der kommer nogle svar på de mange spørgsmål der er blevet stillet.

Castle Rock får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.