Castle Rock anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Der er dømt Stephen King Greatest Hits med HBO-serien “Castle Rock”, proppet med herlige referencer til hans tidligere værker. Den er efter tre afsnit MEGET bing-watchable!

(Anmeldelsen er baseret på Castle Rocks tre første afsnit)

Jeg kan ikke komme i tanke om nogen mere populær forfatter end Stephen King. Tænk på de utallige gange hans bøger er blevet filmatiseret.

Jeg er fan af manden. Den måde King kan skabe nogle helt særlige universer som forener mystik, spænding og nogle ekstremt gode karakterer. Der er få i verden som har den særlige evne.

Få gange er det lykkedes dygtige filmskabere at kreere mesterværker udfra hans litterære værker. Det er lykkedes at fange Kings særlige steminger via billeder, musik, replikker, så det hele er gået op i en højere enhed.

Jeg har kun læst et par stykker, men har til gengæld set de fleste af alle af filmatiseringerne. Alt fra de fremragende “Ondskabens Hotel” (1980) og “Sammenhold” (1986), til de slatne “Dreamcatcher” (2003) og “Maximum Overdrive” (1986).

J.J. Abrams og Stephen King står bag “Castle Rock”. Den er proppet med skønne, nørdede referencer til Kings tidligere værker. Den handler endda om fængslet fra “En Verden Udenfor” (1994), Shawskank, som fra én af de første scener skal have ny fængselsinspektør. For den tidligere inspektør, Dale Lacy (Terry O’Quinn), som ellers er en velset mand, har et par hemmeligheder i lasten. Han har bare lige valgt at begå selvmord.

Han har taget en dreng til dreng og sat ham i et bur. Gemt fuldstændig væk afsides i Shawshank. Fængselsbetjentene finder den unge mand, som kigger underligt på dem med store, udspilede øjne og siger navnet “Henry Deaver”. Men hvem er den unge mand? Hvorfor er der ingen der ved hvad han sidder der for?

Henry Deaver er advokat men voksede op som barn i Castle Rock og for ham er det ikke nemt at komme tilbage til hans barndomsby. Men hvorfor bliver hans navn nævnt af “manden i buret”?

Den unge mand bliver spillet af Bill Skarsgård som bl.a. spillede klovnen Pennywise i Stephen King-filmatiseringen “It” fra 2017. I de tre første afsnit siger han næsten ikke et ord. Men det behøver han heller ikke. Han er helvedes spooky alligevel. Hans udspilede, store øjne bærer på nogle hemmeligheder.

“Castle Rock” er fra første sekund yderst bing-watchable og det er i den grad lykkedes at skabe et univers som er dragende, mystisk og spændende. Netop det man forbinder med Stephen King når det går allerbedst.

Jeg glæder mig som en sindsyg til 4. afsnit og krydser fingre for at det høje niveau fortsætter og at der kommer nogle svar på de mange spørgsmål der er blevet stillet.

Castle Rock får 4 ud af 6 hamre:

Seneste

5 fantastiske serier, der straks bør forlænges

Der er mange serier der burde stoppe, mens legen er god. Og så er der de få serier, der sagtens kan forsætte.
René Buchtrup prøver at råbe de store Hollywood-studier op med denne liste, over serier der straks bør forlænges.

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.