Instruktør: Nicholas Stoller
År: 2022.
Genre: Komedie.
Biografpremiere: 06/10.
Kærlighed er nu engang kærlighed, uanset hvem det er mellem og hvordan det føles.
Dette er der lavet utallige film om og en af dem er den romantiske komedie Bros af Nicholas Stoller.
Bros er faktisk en særlig størrelse blandt romantiske komedier, da der her er tale om den første LGBT romantiske-komedie som er lavet af et større Hollywood-studie og skønt Nicholas Stoller har instrueret den, så er denne film dog 100% Billy Eichners hjertebarn, da han både har skrevet manuskript, produceret og spiller hovedrolle i Bros.
Selve filmen handler om Bobby, som både er forfatter, podcaster og står til at lave det første museum om LGBT’s historie. Samtidig har Bobby det dog også lidt svært med kærligheden, da han i en alder af 40, endnu ikke har oplevet den 100% og primært bare mødes og har sex med mænd gennem appen grindr (en slags tinder for homoseksuelle).
Men en dag hvor Bobby er på diskotek, står en fyr ved navn Aaron lige pludseligt ved siden af ham og lidt efter lidt, begynder de at flirte og Bobby får meget hurtigt lyst til at se Aaron igen.
Ligesom med andre romantiske komedier, er der dog forskelle mellem dem, såsom at Bobby er meget direkte og exceptionelt snaksalige, hvor Aaron er mere tilbagetrukken og rolig og lige så ligesom med andre romantiske komedier, handler Bros også om hvordan og om Bobby & Aaron kan lære at leve sammen.
Bros kan godt lyde som mange andre romantiske komedier, ud fra dette lille handlingsreferat, men LGBT spiller dog en exceptionelt stor rolle i filmen og Bros hylder det både meget og laver lidt kærligt sjovt ud af det.
Hyldesten, kommer særligt ud fra filmens plot om museet, hvor Bobby og et hold af biseksuelle, lesbiske og transkønnede, kæmper for at vise repræsentanter af homoseksuelle gennem tiderne og dernæst også en længere enetale hvor Bobby fortæller dele af sin livshistorie og om hvordan han har kæmpet for at være den mand han er.
Måden filmen så laver lidt sjov med LGBT, er ligeså via museumsplottet, hvor Bobby kæmper for at bevise, at Lincoln var homoseksuelle via nogle breve som Lincoln skrev til en mand og så kommer det også via dele af dialogen (såsom en scene hvor Bobby snakker om folks stereotypiske syn på homoseksuelle) eller nogle til tider, ret excentriske sexscener.
Grunden til at dette fungerer, er dog at det på alle måder kommer fra hjertet af og aldrig føles som nogen parodi, men snarer en form for satire, hvilket også kommer i form af Bobby som lidt kæmper med at vise hvor maskulin han bør være over for Aaron eller via sexscenerne, som enten er kærlige eller excentriske og tæt på absurde.
Noget som også skal fremhæves, er skuespillet.
Fordi, det som der også er med Bros, er at med undtagelse af virkelig få, så er alle skuespillere i filmen, en del af LGBT-miljøet.
Som allerede nævnt, så spilles hovedrollen af Billy Eichner og Billy Eichner er primært kendt for et tv-show ved navn Billy on the Street, hvor Billy Eichner laver noget exceptionelt hysteriske voxpops, som primært går ud på at han løber rundt på New Yorks gader og råbende spørg folk om popkulturelle ting.
I Bros er Billy Eichner ikke nær så kaotisk som sit voxpop-show, men han er dog ret så excentrisk og virkelig snaksalig, i en sådan grad at der er meget få minutter af denne 2 timers film, hvor Bobby-karakteren ikke siger noget, som enten er til andre eller sig selv.
Billy Eichner har dog også charme og hvis man er til den excentriske og ret så sarkastiske energi, så er han også ret så morsom.
I rollen som Aaron (fyren som Bobby bliver forelsket i), er Luke Macfarlane ret god og hans rolige og ret så charmende væsen, gør det forståeligt, at Bobby bliver forelsket i ham.
Luke Macfarlane har skam også sine sjove scener, så som en scene hvor han fortæller om hvordan han egentlig ikke ville være advokat, men hellere ville lave chokolade eller i dialogscenerne mellem Aaron og Bobby.
Overordnet er Bros en ret så god romantisk komedie, da humoren både fungere, da den romantiske stemning fungere og da forholdet mellem Aaron og Bobby er stærkt nok til, at man har lyst til at følge dem og se om det lykkedes for dem til sidst.
Noget som der dog også er ved Bros, er at den er 2 timer og dette kan til tider godt føles, på den knap så gode måde.
Som mange romantiske komedier, kommer der et tidspunkt hvor det ikke går så godt med filmens centrede par og i Bros tilfælde, er det også her hvor filmen går lidt i stå og i et stykke tid, ikke helt ved om den skal satse på mere på parforholdsplottet eller museumsplottet.
Efter lidt tid, finder filmen dog sin retning igen, men der går dog lidt tid og uden at spoile noget, så kunne slutningen også være lidt kortere.
Men alt i alt, så er Bros dog et godt bud på en romantiskkomedie, som alt og alle (uanset seksualitet), har mulighed for at få noget ud af.