Blue Eye Samurai

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Blue Eye Samurai

Serieskabere: Amber Noizumi og Michael Green

År: 2023

Genre: Anime, Action, Drama

Kan streames på Netflix

Det er ikke hver dag jeg roser en animationsserie til skyerne. Men netop i dag er undtagelsen.

Jeg har set Blue Eye Samurai på Netflix færdig, og undskyld mit sprog, men hold da helt kæft, hvor en fuckin’ fed adrenalin-pumpende actionserie! Makkerparret (og ægteparret) Amber Noizumi og Michael Green har skabt en serie, som på overfladen virker ligetil og enkel, men ved et nærmere blik, bliver en dyb historie, med nuancerede karakterer og et særdeles stærkt drama.

Blue Eye Samurai foregår i det 17. århundredes Japan. En særlig periode hvor hvide mennesker ikke måtte færdes i landet. Her blev blandede racer set på som undermennesker eller dæmoner. Serien handler om samuraien Mizu, der er fyldt op med had og derfor vil slå de hvide mænd ihjel, der potentielt kan være hendes far. Det bringer hende ud på en livsfarlig rejse, hvor hvid sne bliver lavet om til blodets farve og hvor stoiske og stolte krigere falder døde om på grund af mødet med hendes klinge.

Det kan lyde som noget taget ud af Kill Bill-universet, og referencerne til netop Tarantinos værk er da også tydelige, særligt i seriens første afsnit. Men det er i den grad også tydeligt at Blue Eye Samurai er helt sin egen, og kun nikker anerkendende til dens forbilleder.

Mizu møder den store kleppert, Ringo, et elskelig og godtroende fjols, som vælger at forlade sin fars restaurant, for at følge hende som hendes lærling. Men for Rizu handler det ikke blot om at hævne en barndom, hvor ingen ønskede hende, og hvor moren blev brændt inde i den faldefærdige hytte de boede i. Det handler også om at sige fra i en tid, hvor kvinder blot er mænds ejendele og sælges for bedst bydende. Og det kan hun kun i forklædning som mand. Og med farvede briller, som skjuler hendes øjenfarve.

Blue Eye Samurai kan nok bedst sammenlignes med den ligeså fabelagtige animationserie (for voksne) Invencible, som kan streames på PrimeVideo. En gribende kompleks superhelteserie, hvor karaktererne er nuancerede og hvor der ikke er nogle enkelte valg. Netflix-serien handler ikke blot om en stereotyp hævner, men en nuanceret karakter som kæmper for retfærdighed. Ikke kun en ydre kamp, men også en indre, for hendes identitet i nutiden og i fortiden.

Netop denne indre kamp giver serien en ekstra dybde, som gør at man bliver draget af hendes historie endnu mere, og det giver historien et endnu dybere lag. Det er ikke blot (endnu) en action-packed hævnfortælling, men en undersøgelse af (køns)identitet og kulturelle normer.

Men inden det hele bliver en meget frelst anmeldelse (især i 2023) om normer og kønsidentitet, så skal jeg selvfølgelig ikke glemme at rose seriens visuelle stil, som imponerer og er en fornøjelse at se på. Det er æstetisk og stilrent, også selvom den er brutal og voldsom, især i kampscenerne. Men netop kampscenerne kammer heller aldrig over og bliver for “tegneserieagtige”. De forbliver realistiske, og derfor føles det også mere realistisk og jordnært. Også selvom lejesoldater og samuraier bliver dræbt på stribe i serien.

Det er ellers blevet en tendens for tiden, dét at skrue ekstra op for volden og gøre det mere splatteragtigt. Men i Blue Eye Samurai bruger den volden til at forstærke den overordnende historie. Hver scene med konfrontation og kamp til døden, tjener et større formål i fortællingen. På denne måde er det med til at skabe et mere effektiv og sammenhængende formål med det hele.

Maya Erskines giver på imponerende vis den hævngerrige og mutte hovedkarakter, samuraien Mizu, hjerte, mens de resterende stemmer i det store ensemble bringes til live af en håndfuld bundsolide præstationer. Særligt Kenneth Branagh har en fest i rollen som skurken Fowler, og det kan mærkes på det smittende resultat.

Blue Eye Samurai er i min optik én af de største serieoplevelser i 2023 og absolut den største og mest positive overraskelse. Jeg tror ikke man finder en serie som balancerer så fint mellem det seriøse (med den dybe og eftertænksomme mening) og det underholdende (som er en visuel fest man ikke kan få nok af).

Har du ikke set Blue Eye Samurai endnu? Jamen, hvad venter du dog på?! Kom så i gang!!

Blue Eye Samurai får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Stor som en sol

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk musikdokumentar, som i disse dage er semi-aktuel, da filmens omhandlende band, spiller 3x koncerter i Parken.

Stor som en sol, er helt overordnet en virkelig smuk, virkelig underholdende og ret så anderledes dokumentar om den kreative proces.

Til Verdens Ende

Viggo Mortensens instruktør-take på den traditionelle western er blevet til en fintfølende og næsten poetisk én af slagsen.
Vicky Krieps stjæler billedet som kvindelige hovedrolle, Vivienne.
René Buchtrup anmelder Til Verdens Ende.

Knox Goes Away

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en lejemorder med opbyggende demens og det er bestemt lige så specielt og hjerteskærende, som det måtte lyde.

Knox Goes Away er ikke fejlfri, men når den dog fungere, er den dybt fremragende og er grundlæggende, meget værd at se i biografen.

Furiosa: A Mad Max Saga

Kan Furiosa hamle op med sin forgænger, Fury Road? Både ja og nej. Men mest ja.
For Furiosa prøver ikke det samme som sin forgænger (heldigvis for det!) og giver os i stedet mere dybde i universet og mer’ historiefortælling.
Læs René Buchtrups begejstrede anmeldelse HER:

Bad Boys 4: Ride or Die

De slemme drenge ruller derud af igen, men den gode energi fra film nummer tre er der ikke meget tilbage af. Martin Lawrence er reduceret til en fjollet sidekick og Will Smith virker off og som om han slet ikke gider være med.Bad Boys 4 skal ses for de brutale og nådesløse actionscener som er ret så vellykkede.René Buchtrup anmelder

Fuld af Kærlighed

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk film, som både handler om hvad alkoholisme gør ved en familie og hvordan en familie bearbejder det og prøver, at holde sammen.

Fuld af kærlighed er hård, hjerteskærende og ofte også ret barsk, men den er samtidig virkelig menneskelig og dybt kompleks og grundlæggende værd at se og ligeledes snakke om.