Blue Eye Samurai

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Blue Eye Samurai

Serieskabere: Amber Noizumi og Michael Green

År: 2023

Genre: Anime, Action, Drama

Kan streames på Netflix

Det er ikke hver dag jeg roser en animationsserie til skyerne. Men netop i dag er undtagelsen.

Jeg har set Blue Eye Samurai på Netflix færdig, og undskyld mit sprog, men hold da helt kæft, hvor en fuckin’ fed adrenalin-pumpende actionserie! Makkerparret (og ægteparret) Amber Noizumi og Michael Green har skabt en serie, som på overfladen virker ligetil og enkel, men ved et nærmere blik, bliver en dyb historie, med nuancerede karakterer og et særdeles stærkt drama.

Blue Eye Samurai foregår i det 17. århundredes Japan. En særlig periode hvor hvide mennesker ikke måtte færdes i landet. Her blev blandede racer set på som undermennesker eller dæmoner. Serien handler om samuraien Mizu, der er fyldt op med had og derfor vil slå de hvide mænd ihjel, der potentielt kan være hendes far. Det bringer hende ud på en livsfarlig rejse, hvor hvid sne bliver lavet om til blodets farve og hvor stoiske og stolte krigere falder døde om på grund af mødet med hendes klinge.

Det kan lyde som noget taget ud af Kill Bill-universet, og referencerne til netop Tarantinos værk er da også tydelige, særligt i seriens første afsnit. Men det er i den grad også tydeligt at Blue Eye Samurai er helt sin egen, og kun nikker anerkendende til dens forbilleder.

Mizu møder den store kleppert, Ringo, et elskelig og godtroende fjols, som vælger at forlade sin fars restaurant, for at følge hende som hendes lærling. Men for Rizu handler det ikke blot om at hævne en barndom, hvor ingen ønskede hende, og hvor moren blev brændt inde i den faldefærdige hytte de boede i. Det handler også om at sige fra i en tid, hvor kvinder blot er mænds ejendele og sælges for bedst bydende. Og det kan hun kun i forklædning som mand. Og med farvede briller, som skjuler hendes øjenfarve.

Blue Eye Samurai kan nok bedst sammenlignes med den ligeså fabelagtige animationserie (for voksne) Invencible, som kan streames på PrimeVideo. En gribende kompleks superhelteserie, hvor karaktererne er nuancerede og hvor der ikke er nogle enkelte valg. Netflix-serien handler ikke blot om en stereotyp hævner, men en nuanceret karakter som kæmper for retfærdighed. Ikke kun en ydre kamp, men også en indre, for hendes identitet i nutiden og i fortiden.

Netop denne indre kamp giver serien en ekstra dybde, som gør at man bliver draget af hendes historie endnu mere, og det giver historien et endnu dybere lag. Det er ikke blot (endnu) en action-packed hævnfortælling, men en undersøgelse af (køns)identitet og kulturelle normer.

Men inden det hele bliver en meget frelst anmeldelse (især i 2023) om normer og kønsidentitet, så skal jeg selvfølgelig ikke glemme at rose seriens visuelle stil, som imponerer og er en fornøjelse at se på. Det er æstetisk og stilrent, også selvom den er brutal og voldsom, især i kampscenerne. Men netop kampscenerne kammer heller aldrig over og bliver for “tegneserieagtige”. De forbliver realistiske, og derfor føles det også mere realistisk og jordnært. Også selvom lejesoldater og samuraier bliver dræbt på stribe i serien.

Det er ellers blevet en tendens for tiden, dét at skrue ekstra op for volden og gøre det mere splatteragtigt. Men i Blue Eye Samurai bruger den volden til at forstærke den overordnende historie. Hver scene med konfrontation og kamp til døden, tjener et større formål i fortællingen. På denne måde er det med til at skabe et mere effektiv og sammenhængende formål med det hele.

Maya Erskines giver på imponerende vis den hævngerrige og mutte hovedkarakter, samuraien Mizu, hjerte, mens de resterende stemmer i det store ensemble bringes til live af en håndfuld bundsolide præstationer. Særligt Kenneth Branagh har en fest i rollen som skurken Fowler, og det kan mærkes på det smittende resultat.

Blue Eye Samurai er i min optik én af de største serieoplevelser i 2023 og absolut den største og mest positive overraskelse. Jeg tror ikke man finder en serie som balancerer så fint mellem det seriøse (med den dybe og eftertænksomme mening) og det underholdende (som er en visuel fest man ikke kan få nok af).

Har du ikke set Blue Eye Samurai endnu? Jamen, hvad venter du dog på?! Kom så i gang!!

Blue Eye Samurai får 6/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.