Instruktør: Anders Thomas Jensen
År: 2000
Genre: komedie.
Kan streames på: ITunes
Hvad skal der til for at en film kan kaldes for en klassiker?
Det kan være filmens historie som viser sig som værende langtidsholdbar og universel. Det kan være filmens karakterer, som man enten holder af eller elsker at hade, og som fremfor alt, er værd at vende tilbage til. Og ellers, kan det det være filmens replikker/citater, som siden bliver vendinger som folk enten bruger i dagligdagen eller ved festlige og muntre lejligheder.
Nu skal det selvfølgelig siges, at der skal gå lidt tid før en film, kan kaldes for en klassiker. Men, en dansk film der dog lever op til nogle af de parametre som beskriver en klassiker, er afgjort Blinkende Lygter af Anders Thomas Jensen.
Dette var Anders Thomas Jensens instruktørdebut i spillefilmslængde, efter at han havde instrueret 3 kortfilm, hvor den ene af dem (den politisk satiriske Valgaften), sågar vandt en Oscar.
Samtidig var Blinkende Lygter også en film som var kommet i kølvandet på en film som, I Kina spiser de hunde, som Anders Thomas Jensen ikke instrueret men dog skrev manuskriptet til.
I Kina spiser de hunde, er en forholdsvis voldelig og sort humoristisk komedie om 3 lettere uheldige forbrydere som pludseligt tror de kan begå et kup i en højere sags tjeneste, ved at hjælpe en af forbrydernes bror.
Blinkende Lygter handler på sin vis også om nogle kriminelle typer (i dette tilfælde 4), men i modsætning til I Kina spiser de hunde, som er en kende fjollet og overgearet til tider (og med en ret absurd slutning), så er det meget tydeligt at mærke at Anders Thomas Jensen havde noget dybere på hjertet med Blinkende Lygter.
Faktisk så skabte Anders Thomas Jensen noget med Blinkende Lygter, som siden hen skulle blive noget der gik igen i de efterfølgende (og indtil videre) 4 film, som han hidtil har instrueret.
Fordi i det store hele så handler Blinkende Lygter om nogle mænd (Torkild, Arne, Stefan og Peter) som hver især har haft modgang stærkt ind på livet og som hver især drømme og jagter efter en mening med det hele og fremfor alt, fremgang og noget at glæde sig over.
I dette tilfælde, er dette særligt gældende hos den 40årige Torkild, som ikke længere gider at være forbryder, men gerne vil have noget der er ”hans” og noget at glæde sig over i længere tid.
Om dette i så fald lykkedes i filmen, vil jeg naturligvis ikke spoile, men lur mig, om du (dig som læser dette), ikke har set Blinkende Lygter, på et eller andet tidspunkt i livet.
Fordi Blinkende Lygter var slet og ret en massiv succes fra dét sekund den landede i de danske biografer og solgte for 436.060 billetter. Dernæst gik den også sin sejrsgang på fysiske medier og er blevet sendt vildt mange gange på tv.
Det som lige netop er grunden til Blinkende Lygters succes, er at Anders Thomas Jensen faktisk på perfekt vis, formåede at blande noget klassisk med noget moderne.
Her ikke kun ment via det faktum at filmens hovedkarakterer, sidder og ser Matador (for at være lidt mere kulturelle), men på den måde at filmens karakterer på sin vis prøver på at flygte fra storbyen og komme ud til noget mere landligt og klassisk, fremfor at flygte til Barcelona og potentielt leve et jetset-liv.
Men samtidig også via hvordan ældre skuespillere (såsom Frits Helmuth som den stærkt alkoholiserede læge Carl og Ole Thestrup som den våbenglade jæger Alfred) blandes sammen med nyere skuespiller (såsom Mads Mikkelsen som den lettere aggressive Arne og Nikolaj Lie Kaas som den evigt spisende og lettere passive og følsomme Stefan) og ja, perfekt fungere sammen.
Faktisk fik salige Ole Thestrup (i en alder af 52) noget nær et gennembrud med Blinkende Lygter og blev i de efterfølgende ca. 18 år af sit liv, folkeeje og blev (sammen med Nikolaj Lie Kaas & Mads Mikkelsen), altid benyttet, når Anders Thomas Jensen instruerede en ny film.
Udover dette, jamen så udover at være en fantastisk manuskriptforfatter og et geni til at skrive mindeværdige citater (har man set denne film, ved man hvilke der tænkes på), så er Anders Thomas Jensen, virkelig også et geni til at instruerer skuespillere.
Søren Pilmark, yder utvivlsomt sin livsrolle i rollen som den midtlivskriseramte Torkild og er både dybt troværdig i rollen hvor han være intens og dybt alvorlig og i scenerne hvor han skal prøve at være mere nede på jorden og rolige (som er det Torkild, primært stræber efter).
Derudover er Mads Mikkelsen også brillant som den stærkt intense og meget temperamentsfulde Arne, Nikolaj Lie Kaas er ret bedårende som den følsomme Stefan, der bare gerne vil have at alle har det godt og Ulrich Thomsen er også genial som den cokeafhængige Peter, som dog hurtigt vænner sig til livet i skoven.
Det er på sin vis, virkelig svært at kritisere noget ved Blinkende Lygter, fordi alt (inklusiv flashback-scenerne til hovedkarakterenes delvist tragikomiske og komplet tragiske barndom) virkelig fungere helt brillant og perfekt fungere som en dramakomedie (en film som er lige dele alvorlig og forskellige grader af morsom).
Men… Filmens bud på en skurk (en gangsterboss ved navn Færingen, som spilles af svenske Peter Andersson), er på sin vis kun en karakter som fungerer som en form for farer for hovedpersonerne (ment som én, de gør alt for ikke at møde) og selvom Peter Andersson er troværdigt truende, så er Færingen en lidt flad og kedelig karakter.
Samtidig kan det også siges at skønt filmens historieform, allerede var perfektioneret her fra start af, så synes jeg dog også at Anders Thomas Jensen efterfølgende formåede at overgå det, med Retfærdighedens Ryttere og næsten med Adams Æbler.
Men alt i alt, så er Blinkende Lygter altså en af de største danske film nogensinde og i den grad en film, som man har lyst til at gense, fordi der er så uendeligt meget at holde af ved den.
