Blade Runner 2049 anmeldelse

René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Dennis Villeneuve er kongen af Hollywood og demonstrerer det ved at lave en efterfølger som er på det tornhøje niveau som dens forgænger!

Den originale Blade Runner fra 1982 står klart som én af mine yndlings science fiction film. Faktisk står den som én mine yndlingsfilm, overhovedet.

Jeg så den første gang da jeg var teenager. Der fattede jeg ikke en dej af den. Så genså jeg den i mine start-20’ere. Så var jeg til gengæld også helt solgt! Kan slet ikke tælle hvor mange gange jeg har set den, både i den originale biograf-version, men også som i Final Cut-udgaven.

Jeg tænkte hvor vildt det var at kunne bygge sådan et univers op. For rent teknisk, både visuelt og på lydsiden, var det en fest: Gudesmukke betagende billeder, der blev kombineret med Vangelis’ stemningsrige synthesizer-musik. Historien var mystisk og gådefuld,- om de såkaldte Blade Runners, der i en nær fremtidsverden, der jagtede de “kunstige mennesker: replikanterne. Dét univers, Blade Runner byggede op, var unikt, mystisk og satte gang i hundrede og sytten spørgsmål, ligesom alle de bedste science fiction film gør. Men det største spørgsmål var selvfølgelig: Hvad vil det sige at være menneske?

Men da det sidste år kom frem, at der ville komme en efterfølger, begyndte jeg (og millioner andre filmnørder!) at sætte sætte spørgsmåltegn ved det altafgørende spørgsmål: HVORFOR???

Og nu tænker du sikkert: Cut the bullshit, René.  Er den nye Blade Runner go’ eller hva’??

Svaret er i den grad JA!

Instruktør Denis Villeneuve (Sicario og Arrival) har på magisk vis hevet et mirakel op af hatten. Han har nærmest gjort det umulige: Han har én af af filmhistoriens bedste efterfølgere.
Nogensinde.

Fik jeg din opmærksomhed her?  😲😀

Jeg nærmest svævede ud af biograf-mørket da jeg havde overværet Blade Runner 2049. Hold nu helt kæft, sagde jeg med et stort smil på læberne. Jeg havde lyst til at skrive anmeldelsen med det samme og fortælle om det hele. Men, jeg stoppede pludselig op og tøvede. For hvordan kunne jeg anmelde filmen, uden at røbe for meget og give for meget væk?

Denne helt særlige film er som en rejse, man tager på og som ikke rigtig kan forklares. Nej, sådan et magisk værk skal sgu mærkes og opleves!

Okay, så hvad kan jeg sige om handlingen uden at røbe for meget?

Agent K (Ryan Gosling i én af hans bedste roller nogensinde) er blade runner og opsporer androider. Hans job er at destruere dem. Men på hans jagt opdager han noget som kan få store konsekvenser for ham. Og hele jordens befolkning.

Så siger jeg ikke mere om handlingen.

Jeg kan dog fortælle at manuskript-forfatterne, Hampton Fancher (som også skrev den første Blade Runner) og Michael Green har skrevet et fantastisk stærkt og intellektuelt manuskript som leverer knivskarpe replikker til skuespillerne.

Fotografen bag filmen hedder Roger Deakins. Han vinder (jamen det skal han sateme!) en Oscar til februar næste år. Hvert billede i filmen står så skarpt skåret som et kunstværk på et museum. Det er en fryd for øjet. Ren æstetik.

Skuespillerne spiller upåklageligt, bl.a. Ryan Gosling (i én af hans bedste præstationer nogensinde), Harrison Ford og Robin Wright spiller med nerve og sjæl.

Soundtracket er mere larmende end Vangelis 80’er sound. Tysk Hans Zimmer buldrer derud af med tågehårnet lige i bund. Men det giver faktisk god mening når man ser filmen. Det giver en deprimerende, melankolsk stemning som rammer filmen spot on.

Filmen er bestemt ikke en humørperle, nej, den er dyster og sørgmodig. Samtidig med et lille håb forude i horisonten.

Og med en spilletid på 2 timer og 43 minutter burde den føles lang. Men det gør den overhovedet ikke.  Filmens kære instruktør tager sig sin tid og lader dem ånde. Han lader scenerne folde sig ud, og lader dem dvæle. Det kræver en fandens god instruktør og historiefortæller!

Villeneuve har skabt den bedste sci-fi-film i mange år. Han har bygget videre på Blade Runner-universet med respekt for “det gamle” og samtidig gjort universet til sit eget.

Om den også vil blive hyldet som en klassiker, ligesom sin “storebror” fra 82’…ja, det vil tiden vise.

Jeg tænker blot på én ting nu: Hvornår skal jeg se den igen???

Blade Runner 2049 får 6 ud af 6 hamre:

Filmen kan bl.a. streames på Blockbuster og Pjelmo

 

streampriser,2018-02-20T08:00:00Z,imdb=tt1856101,fa

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.