Black Panther: Wakanda Forever

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Black Panther: Wakanda Forever

Instruktør: Ryan Coogler

År: 2022

Genre: Action

Biografpremiere: 9. november 2022

Det var med sure opstød undervejs, at jeg skrev en anmeldelse af den nye superheltefilm fra DC, Black Adam. Nok den dårligste film jeg har set i 2022. En svulstig kraftkarl, uden hjerne og hjerte, der bare hamrede derudaf, uden en ordentlig historie, skuespil, charme og humor.

Bekymret satte jeg mig så i biografsædet for en uges tid siden, da jeg skulle se den nye superheltefilm fra Marvel, fortsættelsen til publikumssuccesen Black Panther, Wakanda Forever. Jeg brød mig ikke om Black Panther fra 2018, med Chadwick Boseman i hovedrollen. Michael B. Jordan var fascinerende og betagende som filmens skurk, Killmonger, men det meste af filmen hul og overfladisk. Amerikanske skuespillere der overspillede, og kæmpede med dårlige accenter, som var det taget ud af Coming To America med Eddie Murphy.

To timer og toogfyrre minutter senere, var mine bekymringer blevet gjort til skamme. Jeg kunne smile og forlade biografen, næsten helt opløftet, selv efter en film, som handlede om døden. Om dét at miste og komme videre i livet.

Instruktøren er den samme som den første Black Panther-film. Ryan Coogler hedder han. Hans debutfilm, Fruitvale Station, et intenst og rørende drama, sparkede døren ind til Hollywood, og nu laver han store Blockbusterfilm for Marvel. Han formår i denne efterfølger på fineste vis, at vise store følelser, uden at det hele kammer over. Skuespilleren Chadwick Boseman døde af kræft i 2020, og er derfor ikke med i denne efterfølger. Men alligevel fylder han utrolig meget i filmen.

Wakanda Forever starter nemlig med et dødsfald,- T’Challa aka. Black Panthers. Det er gribende og stærkt at observere hans lillesøster, Shuri, som desperat prøver at redde sin bror, men forgæves. Vi ved som publikum, at Boseman er død i den virkelige verden, og derfor føles det på en måde som en endnu stærkere oplevelse. Og da kisten, under et stort optog, bliver fløjet væk, virker reaktionerne fra både Shuri og hans mor (imponerende præstation af Angela Bassett), skræmmende realistiske og yderst troværdige.

Stemingen minder til dels om den sidste Avengers-film, EndGame, som turde gå ned i tempo og dvæle ved den sorg og smerte der befandt sig. Det er et modigt valg, men det virker overraskende godt. Der gives tid til både at se indad (søsteren og morderens sorg, og hvordan de hver især forholder sig til hans død), men også at se fremad, og de valg der skal træffes for Wakanda. For den fiktive nation er i verdens søgelys og bliver holdt øje med da deres regent og konge er væk, men også pga. det unikke og dyrbare metal, Vibranium, som Wakanda besidder. Og snart melder en lille, men faretruende undervandsnation sig på banen, kaldet Talokan, da de også ejer Vibranium, og snart står de ansigt til ansigt med selveste Kong Namor, som de ikke ønsker som fjende.

Snart efter går jagten ind på at finde den unge, kvindelige forsker, der har udviklet en teknologi, der kan finde Vibranium. Hun er (selvfølgelig) i fare og må beskyttes i Wakanda, inden Kong Namor banker på deres dør med hans undervandshær for at slå hende ihjel.

Wakanda Forever vil ikke være en superheltefilm alle ville kunne lide. Overhovedet ikke. Den trækker tingene ud og giver plads til karaktererne, historien og det alvorlige tema plads. Der er kort sagt tid til at dvæle ved det hele. Når der så endelig er action, og Wakanda-folket eksempelvis kæmper mod undervandshæren, virker det mere voldsomt, men samtidig også mere befriende. For ud af sorg, kommer også vrede, og det kan mærkes som en naturlig del af den sorgproces Shuri bl.a. går igennem i filmen. Hun ender som den egentlige hovedrolle og Letitia Wright formår både at gøre hende sårbar, skrøbelig, sej og skræmmende. En hovedkarakter vi forstår, undres over og har lyst til at følge.

At skurken ikke er nær så interessant som sin forgænger, kan man snildt leve med. Her har vi med en helstøbt oplevelse, som er nærværende på en helt anden måde og det er kort sagt en fornøjelse. En anderledes og modig film der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Black Panther: Wakanda Forever får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: