Black Panther: Wakanda Forever

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Black Panther: Wakanda Forever

Instruktør: Ryan Coogler

År: 2022

Genre: Action

Biografpremiere: 9. november 2022

Det var med sure opstød undervejs, at jeg skrev en anmeldelse af den nye superheltefilm fra DC, Black Adam. Nok den dårligste film jeg har set i 2022. En svulstig kraftkarl, uden hjerne og hjerte, der bare hamrede derudaf, uden en ordentlig historie, skuespil, charme og humor.

Bekymret satte jeg mig så i biografsædet for en uges tid siden, da jeg skulle se den nye superheltefilm fra Marvel, fortsættelsen til publikumssuccesen Black Panther, Wakanda Forever. Jeg brød mig ikke om Black Panther fra 2018, med Chadwick Boseman i hovedrollen. Michael B. Jordan var fascinerende og betagende som filmens skurk, Killmonger, men det meste af filmen hul og overfladisk. Amerikanske skuespillere der overspillede, og kæmpede med dårlige accenter, som var det taget ud af Coming To America med Eddie Murphy.

To timer og toogfyrre minutter senere, var mine bekymringer blevet gjort til skamme. Jeg kunne smile og forlade biografen, næsten helt opløftet, selv efter en film, som handlede om døden. Om dét at miste og komme videre i livet.

Instruktøren er den samme som den første Black Panther-film. Ryan Coogler hedder han. Hans debutfilm, Fruitvale Station, et intenst og rørende drama, sparkede døren ind til Hollywood, og nu laver han store Blockbusterfilm for Marvel. Han formår i denne efterfølger på fineste vis, at vise store følelser, uden at det hele kammer over. Skuespilleren Chadwick Boseman døde af kræft i 2020, og er derfor ikke med i denne efterfølger. Men alligevel fylder han utrolig meget i filmen.

Wakanda Forever starter nemlig med et dødsfald,- T’Challa aka. Black Panthers. Det er gribende og stærkt at observere hans lillesøster, Shuri, som desperat prøver at redde sin bror, men forgæves. Vi ved som publikum, at Boseman er død i den virkelige verden, og derfor føles det på en måde som en endnu stærkere oplevelse. Og da kisten, under et stort optog, bliver fløjet væk, virker reaktionerne fra både Shuri og hans mor (imponerende præstation af Angela Bassett), skræmmende realistiske og yderst troværdige.

Stemingen minder til dels om den sidste Avengers-film, EndGame, som turde gå ned i tempo og dvæle ved den sorg og smerte der befandt sig. Det er et modigt valg, men det virker overraskende godt. Der gives tid til både at se indad (søsteren og morderens sorg, og hvordan de hver især forholder sig til hans død), men også at se fremad, og de valg der skal træffes for Wakanda. For den fiktive nation er i verdens søgelys og bliver holdt øje med da deres regent og konge er væk, men også pga. det unikke og dyrbare metal, Vibranium, som Wakanda besidder. Og snart melder en lille, men faretruende undervandsnation sig på banen, kaldet Talokan, da de også ejer Vibranium, og snart står de ansigt til ansigt med selveste Kong Namor, som de ikke ønsker som fjende.

Snart efter går jagten ind på at finde den unge, kvindelige forsker, der har udviklet en teknologi, der kan finde Vibranium. Hun er (selvfølgelig) i fare og må beskyttes i Wakanda, inden Kong Namor banker på deres dør med hans undervandshær for at slå hende ihjel.

Wakanda Forever vil ikke være en superheltefilm alle ville kunne lide. Overhovedet ikke. Den trækker tingene ud og giver plads til karaktererne, historien og det alvorlige tema plads. Der er kort sagt tid til at dvæle ved det hele. Når der så endelig er action, og Wakanda-folket eksempelvis kæmper mod undervandshæren, virker det mere voldsomt, men samtidig også mere befriende. For ud af sorg, kommer også vrede, og det kan mærkes som en naturlig del af den sorgproces Shuri bl.a. går igennem i filmen. Hun ender som den egentlige hovedrolle og Letitia Wright formår både at gøre hende sårbar, skrøbelig, sej og skræmmende. En hovedkarakter vi forstår, undres over og har lyst til at følge.

At skurken ikke er nær så interessant som sin forgænger, kan man snildt leve med. Her har vi med en helstøbt oplevelse, som er nærværende på en helt anden måde og det er kort sagt en fornøjelse. En anderledes og modig film der virker tiltrængt i det efterhånden malkede Marvel-univers.

Black Panther: Wakanda Forever får 5/6 hamre:

🔨 🔨 🔨 🔨 🔨

Seneste

The Monkey

Jacob Faurholt er tilbage! Hvert fald for en kort stund. Hvem skulle ellers anmelde den hypede gyser-komedie, The Monkey, som af de fleste anmeldere er blevet hyldet. Men Jacob er ikke tilfreds med filmen. Slet, slet ikke.
Læs hans anmeldelse af filmen HER:

Moviemaniac anmelder 4k-film: Signs

Signs fra 2002 er én af de film, som desværre er gået lidt i glemmebogen i dag. Men det er ærgerligt, når den har en blændende Mel Gibson i hovedrollen og en historie om aliens som måske vil invadere jorden.

Kærlighed på film og TV

Jeg har lavet en lille liste med syv bud på den smukke kærlighed. Jeg har taget fra både film og TV-serier
God fornøjelse

Fremmed: Det første opgør

Nicolai har denne gang anmeldt den første danske stenalder film, som handler om starten på det der i dag, er Danmark.

Det er en meget særlig film og en meget intens film, som ganske vist ikke er perfekt, men dog alligevel ikke minder om nogen anden dansk film, hvilket i den grad gør den seværdig

Moviemaniac Podcast – Episode 2: Den Om Oscars

De synes begge to at Oscar showet er dødkedeligt! Alligevel ser de det HVER evigt eneste år! Hvorfor? Fordi de knuselsker film og håber på at det bli’r bedre netop i år…. 😉
Efter fem års podcast-pause, mødes Andreas Nørgaard igen med René Buchtrup. Her kommer de med konstruktive forslag til hvordan The Oscars kan blive endnu bedre…

Flow

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om en flok dyr, der prøver at overleve og holde sammen, under en stor oversvømmelse.

Der er tale om et helt særligt mesterværk, som er gribende, rørende, intenst og virkelig realistisk og i den grad, en biograftur værdig

Moviemaniac anmelder 4k-film: Den Sjette Sans

Moviemaniac anmelder 4k-film kigger denne gang nærmere på gyseren, Den Sjette Sans, som overraskede i sluthalvfemserne med en ordentligt twist-slutning.
Men holder filmen stadig i dag?

Min Evige Sommer

Nicolai har denne gang anmeldt en ny dansk film om en 16 årig pige, der tilbringer en sommer i et sommerhus, med sin familie, hvor moren har kræft.

Min Evige Sommer, er en dybt bevægende og meget hjerteknusende dansk film, som stærkt kan anbefales, men som dog vil kræve kleenex