Black Monday sæson 1 (dvd anmeldelse)

René

René

Originaltitel: Black Monday. Serieskabere: Jordan Cahan & David Caspe. Produktionsår: 2019. 10 afsnit fra HBO (kan købes på dvd fra d. 28/11 2019).

af René Buchtrup

Nej, titlen har intet med Black Friday at gøre.

Black Monday er navnet på den værste dag i børshistorien. Den 19. oktober 1987 blev en skæbnesvanger dag for Wall Street.

Serien “Black Monday” handler, derfor, om det store krak, og starter sin handling et år før den forfærdelige dag, hvor vi følger den naive computernørd, Blair (Andrew Rannells), der søger arbejde i den kokain-sniffende branche.

Her møder han verdensmanden Moe (Don Cheadle), som med store armbevægelser, en større, beskidt kæft og et gigantisk ego, styrer det ellevte største firma på Wall Street.

Da Moe slet ikke er tilfreds med den lave rangering, narrer han den intetanende Blair ind i hans flok.

Blairs kæreste, kommende kone, ejer nemlig en anden i tøjfirmaet, Georgina, og selvfølgelig regner den sleske Moe med, at han kan få foden indenfor i den verden, hvis han har Blair “med på holdet”.

“Black Monday” er lige dele drama og komedie. En dramedy. Men den har et stort problem: den er ikke specielt spændende, og så er den ikke særligt sjov.

Karaktererne er ikke voldsomt interessante, og gennem de 10 afsnit serien varer, mistede jeg hurtigt interessen for deres handlinger og udvikling.

Samtidig er humoren tydeligt inspireret af Martin Scorseses mesterlige “The Wolf Of Wall Street” (2013), som beviser, at det sagtens kan blive vellykket (både spændende og hyle morsomt), med et portræt af en svindler fra finansverdenen.

Men hvor absurdhederne faktisk gav mening i Scorseses nyklassiker, er det ikke tilfældet med humoren i “Black Monday”. Her får vi blot hø hø-jokes, folk der konstant sviner hinanden og 80’er one-liners så tykke, så man tager sig til hovedet.

Det er sjældent at serien skruer tempoet ned og tør dvæle ved karaktererne og deres udvikling. Den bundnaive Blair, bliver aldrig rigtig interessant som nørden, der prøver at få foden indenfor i den overfladiske branche. Andrew Rannells’ får simpelthen ikke meget ud af sin karakter, som forbliver en ligegyldig og overfladisk karakter, vi aldrig rigtig bliver helt kloge på.

Den, som redder hele suppedasen, er den oscar-nominerede skuespiller, Don Cheadle, som i rollen som Moe, har en fest. En fest, som vi heldigvis er inviteret med til.

Han formår at skabe en karakter, som både viser skyggesiderne ved børs-branchen, men også giver den gas, så det ikke er til at stå for. Moe er nemlig flamboyant, iskold og har en don’t give a fuck-attitude, som giver flere sjove optrin undervejs i serien.

Ærgerligt, at en så dygtig skuespiller, som endelig viser sine funny bones frem, ikke har nok at arbejde med. Flere af sæsonens første afsnit er ellers instrueret af selveste Seth Rogen og Evan Goldberg (som bl.a. står bag de ustyrligt morsomme, “The Interview” og This Is The End”). To sjove herrer, som underligt nok ikke kan finde ret meget sjov i en finansverden.

Så “Black Monday” kan anbefales til alle som holder af “The Wolf Of Wall Street” og klassikeren fra 1987 “Wall Street”, men som ikke rigtig ved om de vil grine eller græde.

“Black Monday” ved heller ikke helt hvad den egentlig vil…

Black Monday får 3/6: 🔨 🔨 🔨

Tak til Pr Nordic

Seneste

Dirty Dancing

Nicolai har denne gang anmeldt af de største filmklassikere fra 80’erne og en på alle måder skøn og dybt underholdende kærlighedshistorie, som fortsat holder smukt den dag i dag.

Grandmother

Veteranen Charlotte Rampling og det unge talent, George Ferrier, gør familiedrama til en særlig oplevelse.
Tabuer, der er svære at snakke om, tages hånd om, og gøres hådgribelige og forståelige i Grandmother.

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!