Black And Blue (streaming anmeldelse)

René Buchtrup

René Buchtrup

Originaltitel: Black And Blue. Instruktør: Deon Taylor. Produktionsår: 2019. Genre: Action/Drama/Thriller. Kan bl.a. streames på Blockbuster og Sfanytime.

Selv den mest forudsigelige og middelmådige film, kan reddes af godt med action og en veloplagt og sprudlende hovedrolle som redder dagen.

af René Buchtrup

Selv en forglemmelig tur på Burger King kan overraske positivt. Tænk, hvis personalet pludselig kom ned til dit bord med gratis desserter til alle i selskabet. Så blev det hele pludselig lidt sjovere.

Sådan er det også lidt med Black And Blue. Her er det Naomie Harris, der er desserten, der gør det hele lidt bedre og sjovere.

Hun spiller den nyuddannede politibetjent, Alicia i New Orleans. der skal afsløre nogle korrupte kollegaer med det videobånd hun har på sig. Selvom hun er såret, og (næsten) er helt alene, skal båndet i sikre hænder. Koste hvad det vil.

Harris’ præstation er så yderst troværdig, så man tror på præmissen i filmen. Man tror på hun er den gode politibetjent, i en New Oleans-verden, fyldt med dirty and rotten cops. Vi hepper på at hun klarer skærene og at skudvekslingen, hvor en ung mand bliver skudt ned, til sidst kommer ned til politistationen.

Selvom vi aldrig rigtig lærer hende at kende, ved vi hun har hjertet på rette sted. Selv med en hård barndom, og en del år i militæret, tror hun stadig på at der ikke findes gode eller onde mennesker. Blot mennesker, der gør hvad de kan.

Klichefyldt? Ja. Men virker det? Ja, det gør det faktisk.

Og der er flere af dem undervejs, altså klicheer, som tydeligt understreger, at vi ikke har med at gøre et komplekst drama, som f.eks. når den rutinerede, men utilregnelige politikollega, Officer Brown, belærer Alicia om, “at man ikke både kan være sort og blå, men at man må vælge“. Der bliver talt med så store og udpenslede ord, så at ALLE kan forstå, at der er tale om ens hudfarve og politiets farver.

Ja, ja, we get it!

Black And Blue er bestemt ikke en dårlig film. Den glemmer bare en gang i mellem dens begrænsninger.

Men når Alicia er på flugt i de tomme gader, på flugt fra korrupte kollegaer, og hun får hjælp af en gammel bekendt, som nu arbejder i det lokale supermarked, Mouse (Tysese Gibson), så glemmer man fuldstændig slikskålen og følger med, som intet andet gjaldt i verden.

Rent teknisk, kan filmen snildt følge med, når vi snakker om flotte Hollywood-produktioner. Både billeder, musik og klipning spiller max, og kuglerne flyver i New Orleans’ gader, går det hele næsten op i den højere enhed.

Gibson, (bedst kendt fra Fast And The Furious-filmene) er god som Alicias loyale sidekick, gennem tykt og tyndt. Mike Colter, (Luke Cage) viser i rollen som gangsteren Darius, både muskler som badboy og goodguy, på skræmmende vis. Og Frank Grillo (flere af Avengers-filmene), som spiller som den meget korrupte politibetjent, Terry, ja, han er bare suveræn som et rigtig dumt svin, og er simpelthen bare castet perfekt som Alicias modpol i filmen.

Så når filmen for alvor kommer op i gear, når replikker bliver råbt og skreget, når der bliver delt bøllebank ud til højre og venstre, og når kuglerne flyver, så er Black And Blue, en go’ gammeldaws politithriller, som i den grad virker. Særligt pga. det ekstra krydderi, som gør det hele lidt bedre: en veloplagt heltinde af en hovedperson, som meget troværdigt redder dagen.

Black And Blue får 3 ud af 6:

🔨 🔨 🔨

Seneste

Poter Af Stål

Hvem sagde at en fornøjelig og let fordøjelig animationsfilm, ikke kan handle om race-diskrimination?
Poter Af Stål er inspireret af Sheriffen Skyder På Det Hele og minder til dels om Karate Kid. Og så er det en ret så underholdende sag.
René Buchtrup anmelder den HER:

Dream Scenario

Nicolai har denne gang anmeldt en film, der både omhandler en tilforladelig fyr der pludseligt dukker op i folks drømme og hvad der sker når stor berømmelse pludselig rammer én, der ikke er forberedt på det.

Dream Scenario er en film med mange facetter og sider til sig, udover at være en sorthumoristisk komedie og lige netop der for, er den enorm meget værd at opleve i biografen!

Pot Au-Feu

Pot au-Feu er en enormt veltilberedt film om to menneskers fælles passion for madlavning og hinanden, der tager sig tiden til at efterlade en subtil og behagelig eftersmag hos sin seer.

Drengen og Hejren

Nicolai har denne gang anmeldt den seneste film fra den japanske animé-mester, Hayao Miyazaki og han er bestemt tilbage på toppen!

Drengen og Hejren, er et smukt, poetisk og underholdende eventyr, med en enorm visuel skønhed og et virkelig filosofisk og poetisk eventyr, af den slags som Miyazaki, kun kan lave dem.

Den Grænseløse

Den Grænseløse er ikke én af de bedste Afdeling Q-film. Men det er alligevel en bundsolid og spændende krimi som er langt mere vellykket end Marco Effekten.
René Buchtrup anmelder.

Poor Things

Nicolai har denne gang anmeldt en fascinerende, unik, smuk, underholdende og vanvittig morsom film om hvad det vil sige at være menneske.

Dette er blot noget af det som Yorgos Lanthimos’ film, Poor Things, handler om, men den er dog så stor et filmisk festfyrværkeri, at man nærmest er nødt til at opleve den på et stort lærred.

Christian Bales Fem Bedste Roller

Christian Bale fylder 50 år tirsdag d. 30. januar og det skal da selvfølgelig fejres med en liste over hans bedste roller.
René Buchtrup giver sit bud på en TOP 5.