Better Man

Picture of Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Instruktør: Michael Gracey
År: 2024
Genre: musical.
Biografpremiere: 25/12

Musikalske biografifilm (eller musikalske bio-pics, som det også kaldes) er blevet lidt af et fænomen, gennem de seneste år og særligt siden Bohemian Rhapsody, blev en mega succes i 2018.

Nu er der så også blevet lavet én om den britiske popstjerne, Robbie Williams og den er på mange punkter, helt sin egen.

Den hedder Better Man (opkaldt efter en af Robbie Williams egne sange) og er instrueret af Michael Gracey, som ligeledes har skrevet manuskriptet, i selskab med Oliver Cole og Simon Gleeson.

Selve historien som Better Man fortæller, er som sådan ganske klassisk, da den slet og ret omhandler den unge knejt, Robert Williams (det hed han, før han skiftede til Robbie), som voksede op under trange kår, med sin mor, bedstemor og en fraværende far der havde Frank Sinatra, som sit største idol.

Robert Williams ser ligeledes op til Sinatra og drømmer meget om at blive noget inden for musikken, men et lavt selvværd og nogle indre dæmoner der siger at han ikke dur til noget, kæmper stærkt mod dén drøm.

Men, Robert Williams (der med sin entré i Take That, bliver til Robbie) kæmper mere eller mindre mod sig selv, i sin stræben efter at vise at han kan noget og dur til noget.

Som skrevet, er dette en ganske klassisk fortælling, men der hvor Better Man, skiller sig ud, at Robert/Robbie Williams, ikke vises som menneske, men snarer en abe, fra start til slut.

Ganske vist en abe, der opfører sig meget som et menneske, men alligevel en abe.

Dette skyldes eftersigende at Robbie Williams, selv har set sig som værende en abe (det er op til én selv at tolke, hvad der reelt menes med dette) og dette ender faktisk med at give ret god mening i filmen.

Dernæst kan det også siges, at dette er Michael Graceys 2. instruerede film og hans første i 7 år, hvor den første så var musicalen, The Greatest Showman, som først og fremmest var en musical med et stort M, i forhold til hvor storladent den er/var.

Better Man, er på sin vis også en musical og dette vises tydeligt i starten af filmen, hvor den unge Robert Williams (som barn, vel og mærke), pludselig bryder ud i Robbie Williams-hittet, Feel, da hans far forlader ham og moren.

Sådan et scenarie finder også sted andre steder i filmen, som fx en scene hvor Take That får succes og Robbie Williams så bryder ud i Rock DJ (som bestemt ikke er en Take That-sang) og ham og Take That og flere, så danser og synger rundt på Regent Street i London.

Disse scener fungere skam virkelig godt og dette er ikke fordi jeg synes det er gode popsange, men fordi de scener er vildt godt iscenesat og virkelig giver den helt rette wauv-følelse, som en musical jo helst skal give.

Det skal også siges at mange af filmens sange er blevet omarrangeret, så de passer til musical-genren og dette fungere ligeledes, virkelig godt!

Det kan også siges, at så snart Robert bliver til Robbie, så er det skam Robbie Willams stemme der høres når der synges, selvom stemmen i alle andre scener, primært bliver leveret af Jonno Davies (i scenerne hvor hovedpersonen er voksen) og jeg vil tro der er tale om noget motion-capture-halløj (altså hvor Jonno Davies, fremfører scenerne, men hvor det så bliver lavet om til computereffekter, ligesom det også blev gjort med fx Gollum i Ringenes Herre-filmene).

Robbie Williams er ligeledes en fortællerstemme i filmen, som fra tid til anden, giver kontekst til diverse situationer og fortæller hvad han måtte mene om visse mennesker i filmen

Men, fortæller Better Man, historien om Robbie Williams liv godt?

Det kan siges, at det jeg personligt rigtig godt kan lide ved den, er at den er ærlig og her ment, at den bestemt ikke glorificere Robbie Williams, men afgjort også vise nedturene og de dæmoner som alkoholen og stofferne bragte på banen.

Hvor sandfærdig den er, kan skam diskuteres i stor grad, men den formår på sin vis også nogenlunde at give grund til at svare på dette, ved at fortælle filmen som en musical.

Det kan dog skrives (og dette er ikke en spoiler), at Robbie Williams historiske koncert i Knebworth, spiller en rolle i filmen, men der var dog ikke tale om én koncert, men faktisk hele 3 komplet udsolgte koncerter i sin tid. Men her kan det siges at dét andet scenarie, på sin vis giver mening i forhold til filmens historie.

Det skal også skrives at Robert/Robbie Williams far, Peter Conway spiller en ret stor og overvejende kompleks rolle i filmens historie og det kan bestemt siges at uanset hvad man løbende måtte mene om faderen (i forhold til hvordan han er skildret i filmen), så er Steve Pempertons portrættering af ham, dog virkelig fremragende og ligeledes meget indlevende.

På det film-tekniske niveau, jamen så spiller det hele helt præcis som det skal, i forhold til kameraføringen, klipningen og i den grad også lyddesignet. Kort sagt, giver alle disse elementer virkelig filmen en kraft og en energi, som virkelig brager smukt igennem og som er som skabt til en biograf.

Men, er der slet og ret tale om et mesterværk og én film der er værdig som en afslutning for biografåret-2024?

Det kan siges, at det med at kæmpe mod dæmonerne spiller en meget markant rolle i filmen og dette fungere skam virkelig godt til at give det hele noget pondus, men jeg synes måske at det på nogle punkter bliver trukket lige lovlig langt ud (uden naturligvis at spoile noget om, hvordan).

Men, jeg vil samtidig også skrive at Better Man, bestemt virker som en film der kan vokse med tiden for mig, fordi dens kvaliteter er virkelig høje og exceptionelt velfungerende.

Og helt overordnet, jamen så hvis man vil slutte 2024 af med et kæmpe musikalsk brag, som både er rørende, hjerteskærende, morsomt, til tider små-voldsomt og overordnet virkelig underholdende og opløftende? Jamen, så er Better Man, på sin vis den perfekte måde at slutte 2024 af på.

Better Man får 5/6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Årets Film 2024 (Andreas Top 10)

2024 var et noget blandet filmår, for mig.
Det var såmænd ikke fordi der manglede gode og spændende filmprojekter, men simpelthen fordi jeg ikke fik set ret mange af dem…
Ikke godt nok, jeg ved det, men her har i altså min Top 10 for filmåret 2024.
God fornøjelse

Emilia Pérez

Nicolai har denne gang anmeldt en mexicansk musical om en transkvinde, der skal finde sig tilpas i et nyt liv.

Emilia Pérez, har meget på hjertet, men den kan dog ikke bærer alle sine ambitioner og ender med at kunne mindre end den egentlig vil.

Moviemaniac anmelder 4k-film: Pusher-trilogien

Velkommen til den første 4k-anmeldelse i det nye år! René anmelder ikke blot én, men et helt boxset, som bugner af ekstra spillefilm og ekstra materiale. Det er rigeligt at snakke om, når Pusher-trilogien bli’r anmeldt…

Babygirl

Nicolai har denne gang anmeldt en erotisk thriller, som både er vovet, hed, intens og samtidig følsom og meget kompleks.

Babygirl har mange tangenter at spille på og oveordnet spiller det hele mere end godt nok til at være en biograftur værdig!

The Room

For seks år siden anmeldte René Buchtrup “verdens dårligste film” til bundkarakter. Nu har tonen fået en helt anden lyd. Læs hans (nye) anmeldelse af The Room…

Årets Film 2024 (Nicolais Top 10)

I Moviemaniacs tilbageblik på det nu forgangne år 2024, er det nu Nicolais tur til at dele ud af sine filmiske højdepunkter, hvor der så er tale om en bred perlette af både store værker og små gemte perler, som alle gjorde massivt indtryk.

Årets Film 2024 (Renés Top 10)

Filmåret 2024 har i følge René Buchtrup været fantastisk og det har kort sagt været enormt svært at fravælge film til den endelige TOP 10. Men det er selvfølgelig lykkedes, og her får I listen. Rigtig god fornøjelse..

Better Man

Hvis man vil slutte året af med et brag i biografen, som giver en lyst til at danse og hoppe ind i 2025, jamen så har Nicolai et ganske godt bud på dette, via Better Man, som fortæller historien om popikonet Robbie Williams, som så bliver skildret som en abe.