Barbie

Nicolai Kristiansen

Nicolai Kristiansen

Originaltitel: Barbie
Instruktør: Greta Gerwig
År: 2023
Genre: komedie.
Kan bl.a. streames på Blockbuster

Tilbage i 1997, udgav den danske popgruppe Aqua, en sang hvor ordene i omkvædet er;

“I’m a Barbie girl in the Barbie world
Life in plastic, it’s fantastic
You can brush my hair, undress me everywhere
Imagination, life is your creation”

Her kunne det jo så være nærliggende at spørge om livet i plastik vitterligt er fantastisk? Dette spørgsmål er bare noget af det som er i fokus i Greta Gerwigs film som slet og ret hedder Barbie.

Men hvad handler Barbie-filmen egentlig om, udover Barbie?

Jo, den handler faktisk om mere end man umiddelbart lige skulle tro, men noget af det kan forklares forholdsvis kort.

Overordnet lever en bred variation af Barbier og Ken’er i en parallelverden, som kaldes for Barbieland, hvor alt simpelthen er perfekt og her ment perfekt efter hvad Barbierne vil, imens de diverse Ken’er er til for at Barbie kan få øje på dem og lægge mærke til dem.

Men pludselig får den stereotype Barbie (som er dén Barbie der følges i filmen) pludseligt tanker som føles unaturlige for en Barbie at føle og nogenlunde med ét, føles alt ikke længere fantastisk. For at rette op på dette, må Barbie tager ud til den virkelige verden og med sig får hun Ken med som selskab og derfra tager tingene og filmen virkelig fart.

Jeg kan dog ikke forklare yderligere end dette, men jeg kan dog sige at Greta Gerwig (filmens instruktør og medmanuskriptforfatter) og Noah Baumbach (Greta Gerwigs mand og medmanuskriptforfatter), virkelig er gået ind i dette projekt, med store ambitioner.

Fordi Barbie-filmen handler såmænd lige så meget om den ikoniske og historiske Babie-dukke, som det som Barbie muligvis har repræsenteret for mange af verdens børn igennem mange årtier.

Fordi Barbie har altid et smil på læben og Barbie kan være alt (der eksistere eftersigende 33 variationer), men Barbie-filmen stiller samtidig spørgsmål ved dette og om dette får børn (navnlig piger) til at føle sig specielle og motiverede eller nedgjort og mindreværdig?

Samtidig så stiller ”den virkelig verden”-delen af filmen også nævneværdige spørgsmål såsom, hvem der egentlig er det førende køn og om forandring kan være en fryd eller en skændsel?

Der er overordnet tale om lige dele satire over Barbie-brandet og kønsroller, og samtidig en ret tankevækkende komedie om fordelene og ulemperne ved det perfekte og om det uperfekte egentlig kan være bedre?

Det sidstnævnte er der lavet et pr. film om i tidens løb (det mest kendte eksempel er nok The Truman Show, med Jim Carrey), men hvis man skulle frygte at der er tale om en efterligning af noget man har set før, så er der skam ingen grund til frygt her, fordi Barbie-filmen både føles nutidig og frisk (og taler meget perfekt til den generation af unge som føler trangen til at føles perfekt) og samtidig virkelig tidløs, på en meget smuk måde.

Derudover er det også her værd at nævne at Greta Gerwig hidtil har lavet film om kvinder eller unge piger som både vil være deres eget menneske, men samtidig føle sig som en del af enten deres fællesskab og samfund/miljø og her passer Barbie-filmen, helt perfekt ind.

I forhold til skuespillet, så er jeg ikke i tvivl om at Margot Robbie som spiller setereotype Barbie, her yder sit livs bedste præstation og er fuldkommen så perfekt i denne rolle som nogen kvindelig skuespiller kunne være.

Fordi Margot Robbie fungere både helt perfekt til at portrættere den klichéperfekte Barbie, og samtidig også helt perfekt til at portrættere den fortvivlede Barbie der prøver at rette op på sig selv og begge ting er lige dele vildt morsom og dybt rørende.

I rollen som Ken (eller dén Ken, som primært følges) har vi Ryan Gosling og han er ligeså perfekt her og synes jeg også yder, hvis ikke det allerbedste, så i hvert fald meget tæt på det bedste i sin karriere.

Fordi (ligesom med Margot Robbie), er Ryan Gosling også helt perfekt til at portrættere den opmærksomhedssøgende Ken (som primært begår sig på stranden) og ligeså en anden Ken med mere selvtillid og (noget der minder om) viljestyrke og særligt her, får Ryan Gosling mulighed for at vise hvor sjov han kan være, når han får mulighed for det.

Der er mange andre skuespillere i filmen som bør fremhæves, men fælles for dem alle (inklusiv Dua Lipa som har et pr. sekunders spilletid som havfrue-Barbie), så synes jeg ærlig talt at de hver især er perfekte på hver deres måde.

Rent film-teknisk, er der også tale om et vidunder af en anden verden, fordi hele filmen bare sprudler af liv og så meget legelyst, så man næsten skulle tro at det var løgn og hvis man er Oscar-pris-interesseret, kan jeg allerede nu afsløre at denne film utvivlsomt vil tage næste års priser for bedste set-design og bedste kostume med hjem (udover en masse andre som jeg synes den fortjener).

Alt i alt, jamen så synes jeg at Barbie-filmen både er et perfekt feministisk-film-hovedværk (vil man være klogere på hvorfor, må man selv se filmen), en perfekt film om Barbie-dukken og Barbie-brandet og til-og-med også en fuldkommen perfekt underholdningsfilm, som samtidig har flere eftertænksomme elementer, end man lige skulle tro.

Barbie får 6 ud af 6 hamre:
🔨🔨🔨🔨🔨🔨

Seneste

Birthday Girl

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fødselsdagsferie på et krydstogt, hvor tingene går virkelig gruligt galt for en mor og en datter.

Birthday Girl, er intens, hjerteskærende og grundlæggende en ret ubehagelig film, som måske ikke er helt perfekt, men som dog er en der vil påvirke én og som man vil huske efterfølgende.

Godzilla x Kong: The New Empire

Den nye Godzilla/King Kong-film er én stor undskyldning for at se en radioaktiv øgle og kæmpe-abe slås mod endnu en giga-abe, der ridder på en is-øgle i fremmed portal-verden (!!!) Godzilla x Kong: The New Empire er den femte i Monsterverse-universet og den bli’r anmeldt af René Buchtrup

Perfect Days

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en ældre japansk herre, som rengøre toiletter i Tokyo og bl.a. lytter til gammel rock på kassettebånd.

Hvis dette ikke lyder som noget særligt, så er det dog faktisk tilfældet her, da Perfect Days er filmisk hverdagspoesi når det er allerbedst og ligeledes årets hidtil allerbedste bud på en film der viser mennesker og livet fra den allerbedste side af.

Paris, Texas

Wim Wenders har skabt en sjælden filmperle, som beskriver ensomhedens væsen mere rørende end nogen anden film i filmhistorien.
Læs René Buchtrups anmeldelse af Paris, Texas, med en storspillende Harry Dean Stanton i front

Past Lives

Nicolai har denne gang anmeldt en film om 2 koreanske mennesker, som først mødes i barndommen og som sides mødes flere gange som voksne, men for hver gang de mødes, er deres liv helt anderledes.

Past Lives er intet mindre end et stort, smukt, subtil og virkelig menneskeligt mesterværk, som man i allerhøjeste grad, kan og bør opsøge i ens nærmeste biograf.

Wild

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en kvinde der beslutter sig for at vandre en virkelig hård og lang tur, for at kunne komme af med livets smerter, sorg og traumer.

Wild er en hjerteskærende og spændende film, som ikke er perfekt, men dog meget medrivende.

Ugens Streaming Anbefaling – American Fiction

Cord Jefferson vandt til årets Oscar-show en gylden statuette for “bedste manuskript”.
American Fiction er filmen du ikke skal snyde dig selv for, da den er velspillet, skarp og morsom.
Allan fra GoFM får en lille anbefaling med på vejen her i lydklippet: