Instruktør: Halina Reijn
År: 2024
Genre: thriller.
Biografpremiere: 09/01
I livet kan der være lyster og drifter, som man føler brænder ens sjæl op og har lyst til at slippe fri. Men, det kan komme med en pris og det føler jeg er noget af det som Halina Reijns film, Babygirl, handler om.
Hvad den ellers handler om, kan forklares rimelig hurtigt.
Romy har en høj stilling inden for et firma der arbejder med robotter og hun er ligeledes i et umiddelbart lykkeligt ægteskab og har 2 teenagedøtre.
Men alligevel, har Romy nogle følelser og lyster som hun lidt brænder inde med og én som hun gerne vil have til at hjælpe disse ud i livet, er Samuel der er praktikant i Romys firma og beslutter sig for at have hende som mentor.
Dette er grundlæggende handlingen i denne film og hvis man umiddelbart tænker at dette lyder lidt som en erotisk thriller, så er det skam helt korrekt antydet.
Ja, man behøver faktisk kun at være vidne til filmselskabet A24’s logo helt i starten, før man kan hører, hvilken slags film der er tale om her.
Den erotiske thriller som genre, føler jeg lidt havde sin storhedstid i slut-80’erne og lidt af start-90’erne, med film såsom Fatal Attraction eller Basic Instinct, men siden synes jeg der har været lidt langt mellem de gode og fungerede af denne slags thrillers.
Men, har hollandske Halina Reijn, så lavet det store Hollywood comeback til den erotiske thriller, med Babygirl?
På flere punkter, synes jeg godt at man kan argumentere for dette. Jeg synes endda også man kan argumentere for at Babygirl har et særligt feminint twist over sig.
Dette synes jeg særligt kommer på spil, i forhold til hvordan forholdet mellem Romy og Samuel, egentlig fungere i filmen.
Fordi, normalt i en sådan film hvor én person har en affære med en anden, så føler jeg at der er 1 i det forhold, som har en større magt end den anden og dermed vilje til hvordan tingene skal være. Sådan synes jeg fx det var i den danske Dronningen, hvori Trine Dyrholm spiller en advokat som så har en affære med sin stedsøn.
Men lige præcis i denne, føler jeg faktisk at selve magtspillet mellem Romy og Samuel, ikke nødvendigvis er mere sløret eller lige fordelt, men dog forholdsvist komplekst at være vidne til.
Fordi, eftersom Romy-karakteren ikke har nogen erfaring med dette, er hun sommetider en kende følsom i alenescenerne med Samuel og det synes jeg personligt gav noget særligt til filmen.
Det skal også skrives, at når det kommer til en erotisk thriller, så skal den være erotisk på den ene eller anden måde og dette er bestemt også tilfældet her.
Særligt en scene, som handler om noget med at gå ned i knæ (jeg vil ikke forklare yderligere), synes jeg var stærkt erotisk at være vidne til og egentlig har hele filmen en virkelig varm stemning, på trods af at den foregår midt i kolde december ved juletid.
Der er også ofte en følelse af, at noget enten er galt eller snart går galt, hvilket er lidt af et kendetegn når det kommer til erotiske thrillers med affærer. Men lige netop her, synes jeg faktisk at Babygirl twister det lidt, på en måde som jeg ikke vil afsløre, men som i hvert fald overraskede mig positivt i sidste ende.
Og det kan også skrives at filmen skam også besidder en erotisk form for intensitet (hvis det giver mening?) og den er bestemt både stærk og meget mærkbar.
Når det kommer til filmens skuespil, så er dette i den grad Nicole Kidmans film og hun er i den grad vild og meget nådesløs i rollen som Romy.
Hun kan godt lide at have kontrol, samtidig med at hun dog også kan lide når kontrollen bliver taget fra hende og hun så skal kontrollers, hvilket immervæk skaber nogle konfliktede følelser, hvilket Nicole Kidman, portrættere virkelig perfekt.
Det kan også siges at i en erotisk thriller, føler jeg at der godt må være en form for grund til hvorfor hovedpersonen forvilder sig ud i et erotisk eventyr (for at skrive det som det er) og dette føler jeg faktisk at Nicole Kidman, er med til at give via hendes præstation, samtidig med at hun også gør Romy til en både sympatisk og kompleks karakter, som jeg altid synes var interessant at følge.
I rollen som Samuel, er Harris Dickinson også virkelig værd at bemærke og særligt fordi Samuel på sin vis både er Romys modpol og lighed, på mange punkter, hvilket skaber en både interessant og meget intens dynamik og kemi mellem Harris Dickinson og Nicole Kidman, som ofte slår mange gnister af sig.
Jeg må også fremhæve Antonio Banderas, som spiller teaterinstruktøren Jacob, som er gift med Romy. Det er ikke nødvendigvis fordi han er så meget med i filmen, men jeg synes dog at Antonio Banderas er ganske fremragende til at portrættere en ægtemand som elsker og støtter sin kone og som ligeledes prøver at holde en form for kontrol (dog her over familien og ægteskabet).
Babygirl er bestemt også meget flot og stilfuldt filmet af Jasper Wolf og jeg vil også skrive at klipningen af Matthew Hannam, gav filmen et virkelig godt tempo, som afgjort gjorde at kedsomheden aldrig forekom.
Lyddesignet af bl.a. Wyatt Tuzo og Jacob Ribicoff, var virkelig også veludført og i mange tilfælde, dybt stemningsskabende og stemningsforstærkende og sidstnævnte ting var også Christobal Tapia De Veers underlægningsmusik, som var virkelig rigt på atmosfære. Jeg må også skrive at brugen af George Michaels Father Figure og INXS’ evigt smukke, Never Tear Us Apart, bestemt også gjorde meget godt for filmen.
Om Babygirl er et mesterværk, har jeg ikke svaret på endnu, men for mig virker den dog som den klart bedste erotiske thriller i rigtig lang tid! Ikke blot fordi alle de nødvendige ingredienser formår, at fungere helt perfekt, men ligeledes fordi den er vildt kompleks, ofte ret rørende og vildt underholdende.
