Avengers: Infinity Wars anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

År:

Genre:

af René Buchtrup

Det er bombastisk og mega fantastisk når første kapitel af Avengers: Infinity War blæser dig tilbage i biografsædet og flår dit lille Marvel-hjerte ud af dit bryst. Marvel-helte dør og det kan mærkes!

Kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Ærligt talt, så er mit Marvel-superhelte-bæger ved at være fyldt op. Jeg er på vippen til ikke at kunne få en skefuld mere ned af historier med store personligheder, spændte muskler og stramt siddende underhylere.

Vi er nu oppe på film nr. 19(!) i rækken af superhelte-film som for 10 år siden startede med den kære “Iron Man” (2008) og som nu ender op i en film som samler alle heltene i Marvels univers. Jeg var bestemt ikke tilhænger af hvordan det kulminerede i “Age Of Ultron” fra 2015. For mange helte samlet i en film, som sloges om opmærksomheden og en se-mig-se-mig-følelse, som var man til fastelavn i børnehaven med uopdragne unger der plager om en fastelavnsbolle.

Instruktørerne bag den mere vellykkede Avengers-film (åh, undskyld, Captain America-film, bare uden Thor og Hulk 🙂 ) “Civil War” fra 2016, Anthony & Joe Russo, styrer løjerne imponerende i det første kapitel af “Avengers: Infinity War”. De svinger dirigentstokken yderst effektivt orkestrerer de mange se-mig-se-mig-superhelte i filmen på en utrolig afbalanceret måde. Mirakuløst flyver de 2 timer og 29 minutter afsted som filmen varer.

Den egentlige hovedrolle i denne omgang er dog hverken Iron Man, Hulk eller Thor. De har alle haft deres egen solofilm (nogle 2. og 3. stykker). Den helt centrale figur i det store Avengers-univers i denne omgang er Thanos, filmens skurk. Og endelig har vi med en skurk som ikke blot er ond og bare vil se en verden i flammer. Jo, det vil han også, men han er så overbevist om at samle de seks infinity stones (skabt af mystiske, ældgamle kosmiske væsener) og bruge deres samlede kræfter til at udrydde halvdelen af verdens befolkning. “Frelseren” vil simpelten undgå overbefolkning.

Så modbydelig var Loke da ikke i Avengers-filmen fra 2012, vel?

Thanos er samtidig også stærkere og snedigere end alle af vores yndlings-spandex-superheroes og stridsøksen mellem Iron Man og Captain America må begraves. For hvis Thanos samler de seks sten og knipser, er halvdelen af verdens befolkning væk.

“Infinity Wars” er det mest ambitiøse Marvel har lavet nogensinde. Endelig en Marvel-film som tager chancer og som tør tage superhelte-liv (ja, flere af de højtelskede helte dør!) og det er befriende at overvære en skurk som endelig er en reel fare for vores ellers så uovervindelige helte. Endelig en ordenlig modstander!

Der er dog stadig plads til den gode humor som Marvels univers er så kendt for. Det er en fornøjelse at se flere af heltene møde hinanden for første gang, bl.a. de egocentrerede Iron Man og Dr. Strange der batler på ironiske og sarkastiske svinere til hinanden.  Og ikke mindst Thors møde med The Guadians of The Galaxy et ukendt sted in outer space, er intergalaktisk komik på et højere plan.

Mange af de storanlagte slås og slagsmål-scener i filmen gav mig gåsehud. Bombastisk dommedags vanvid i mødet med så intense nærkampe, så det kunne mærkes så det gjorde ondt i mit lille superhelte-hjerte.

For endelig har vi med en Marvel-film at gøre hvor en reel trussel kan ødelægge alt de kære spandex-lovers har nær og kær. Derfor blev jeg ramt i mit biografsæde af en underlig følelse: tænk hvis Iron Man, Thor og Hulk pludselig døde? Det ville mit lille Marvel-hjerte næsten ikke kunne bære.

Det er overraskelser i vente når du selv sætter dig til rette i biografen og ser “Infinity Wars”. Glæd dig. Nyd hvert sekund. Endelig en Marvel-film som tør satse lidt og ryste posen.  Endelig en film som er utilregnelig og som man ikke aner hvordan den vil ende.

Eneste minus ved filmen er at dette kun er kapitel 1 ud af 2. Kapitel 2 kommer først om et år! Det er på godt gammeldaws jysk rimelig træls….

Avengers: Infinity War får 5 ud af 6 hamre:

Seneste

Forgotten Island

Nicolai har denne gang anmeldt en animationsfilm om 2 veninder, som pludseligt havner på en mystisk ø og må kæmpe med deres manglende hukommelse, for at komme hjem.
Forgotten Island/Den glemte ø, er et højenergisk eventyr, med masser af humor og hjerte, som hele familien kan nyde.

F for får

Biografpremiere: 08/10                     Sommetider er tingene ikke som det de ser ud til at være. Dette er en måde at forklare den nye F for får-film

Heart of the Beast

Nicolai har denne gang anmeldt en film, om en tidligere soldat der lever og overlever ude i vildmarken, sammen med sin hund.
Der er tale om en meget gribende og intens film, som i den grad går lige i hjertet.

Dobbeltfejl

Nicolai har denne gang anmeldt en meget kompleks film om forældre der forsøger at håndtere en overgrebssag, som involvere deres børn.
Dobbeltfejl er en hård film, men dog samtidig også en film der efterlader meget, at snakke og tænke over.

Coyote vs. Acme

Hvis man har gode minder med Looney-Tunes-tegnefilmene, så er Coyote vs. Acme, en stor anbefaling!
Det er ikke en perfekt film, men der er masser af gode grin for hele familien.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma

Nicolai har denne gang anmeldt en gyserkomedie, om en aspirerende filminstruktør som forsøger at give sin yndlings gyserfilmserie et comeback, men som dog ender med mere end hvad hun bad om.

Teenage Sex and Death at Camp Miasma, er en gyser-satire og meget mere til. Den er ikke for alle, men dog meget anbefalingsværdig.

Hana Korea

Nicolai har denne gang anmeldt en dansk/sydkoreansk film om en ung kvinde ved navn Hyesun, som ankommer til Nord- til Sydkorea, for at få en anden tilværelse og tjene penge til hendes syge mor.

Der er tale om en meget rørende og meget menneskelig film, som kræver tålmodighed, men dog giver en smuk oplevelse, hvis man er klar på den.

The End of Oak Street

En familie bliver lige pludseligt angrebet af dinosaurer i 1982. Dette er præmissen i The End of Oak Street, som Nicolai har anmeldt og som ikke er helt perfekt.
Alligevel er den dog seværdig nok til en bif-tur.