Avengers: Infinity Wars anmeldelse

Picture of René Buchtrup

René Buchtrup

af René Buchtrup

Det er bombastisk og mega fantastisk når første kapitel af Avengers: Infinity War blæser dig tilbage i biografsædet og flår dit lille Marvel-hjerte ud af dit bryst. Marvel-helte dør og det kan mærkes!

Kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Ærligt talt, så er mit Marvel-superhelte-bæger ved at være fyldt op. Jeg er på vippen til ikke at kunne få en skefuld mere ned af historier med store personligheder, spændte muskler og stramt siddende underhylere.

Vi er nu oppe på film nr. 19(!) i rækken af superhelte-film som for 10 år siden startede med den kære “Iron Man” (2008) og som nu ender op i en film som samler alle heltene i Marvels univers. Jeg var bestemt ikke tilhænger af hvordan det kulminerede i “Age Of Ultron” fra 2015. For mange helte samlet i en film, som sloges om opmærksomheden og en se-mig-se-mig-følelse, som var man til fastelavn i børnehaven med uopdragne unger der plager om en fastelavnsbolle.

Instruktørerne bag den mere vellykkede Avengers-film (åh, undskyld, Captain America-film, bare uden Thor og Hulk 🙂 ) “Civil War” fra 2016, Anthony & Joe Russo, styrer løjerne imponerende i det første kapitel af “Avengers: Infinity War”. De svinger dirigentstokken yderst effektivt orkestrerer de mange se-mig-se-mig-superhelte i filmen på en utrolig afbalanceret måde. Mirakuløst flyver de 2 timer og 29 minutter afsted som filmen varer.

Den egentlige hovedrolle i denne omgang er dog hverken Iron Man, Hulk eller Thor. De har alle haft deres egen solofilm (nogle 2. og 3. stykker). Den helt centrale figur i det store Avengers-univers i denne omgang er Thanos, filmens skurk. Og endelig har vi med en skurk som ikke blot er ond og bare vil se en verden i flammer. Jo, det vil han også, men han er så overbevist om at samle de seks infinity stones (skabt af mystiske, ældgamle kosmiske væsener) og bruge deres samlede kræfter til at udrydde halvdelen af verdens befolkning. “Frelseren” vil simpelten undgå overbefolkning.

Så modbydelig var Loke da ikke i Avengers-filmen fra 2012, vel?

Thanos er samtidig også stærkere og snedigere end alle af vores yndlings-spandex-superheroes og stridsøksen mellem Iron Man og Captain America må begraves. For hvis Thanos samler de seks sten og knipser, er halvdelen af verdens befolkning væk.

“Infinity Wars” er det mest ambitiøse Marvel har lavet nogensinde. Endelig en Marvel-film som tager chancer og som tør tage superhelte-liv (ja, flere af de højtelskede helte dør!) og det er befriende at overvære en skurk som endelig er en reel fare for vores ellers så uovervindelige helte. Endelig en ordenlig modstander!

Der er dog stadig plads til den gode humor som Marvels univers er så kendt for. Det er en fornøjelse at se flere af heltene møde hinanden for første gang, bl.a. de egocentrerede Iron Man og Dr. Strange der batler på ironiske og sarkastiske svinere til hinanden.  Og ikke mindst Thors møde med The Guadians of The Galaxy et ukendt sted in outer space, er intergalaktisk komik på et højere plan.

Mange af de storanlagte slås og slagsmål-scener i filmen gav mig gåsehud. Bombastisk dommedags vanvid i mødet med så intense nærkampe, så det kunne mærkes så det gjorde ondt i mit lille superhelte-hjerte.

For endelig har vi med en Marvel-film at gøre hvor en reel trussel kan ødelægge alt de kære spandex-lovers har nær og kær. Derfor blev jeg ramt i mit biografsæde af en underlig følelse: tænk hvis Iron Man, Thor og Hulk pludselig døde? Det ville mit lille Marvel-hjerte næsten ikke kunne bære.

Det er overraskelser i vente når du selv sætter dig til rette i biografen og ser “Infinity Wars”. Glæd dig. Nyd hvert sekund. Endelig en Marvel-film som tør satse lidt og ryste posen.  Endelig en film som er utilregnelig og som man ikke aner hvordan den vil ende.

Eneste minus ved filmen er at dette kun er kapitel 1 ud af 2. Kapitel 2 kommer først om et år! Det er på godt gammeldaws jysk rimelig træls….

Avengers: Infinity War får 5 ud af 6 hamre:

Seneste

The Drama

Nicolai har denne gang anmeldt en film om et bryllup, hvor forberedelserne til det, bliver svære og svære, efter at bruden bekendtgøre noget fra sin fortid. Der er tale om en meget sort komedie, som dog samtidig også giver meget at snakke om, udover at underholde.

Rental Family

Rental Family er feel-good, der gør mere end bare at varme. Brendan Fraser spiller en mand, der lejer sig ind i andres liv – og langsomt mister overblikket over, hvor rollen stopper, og følelserne begynder. En stille, rørende film, der bliver hængende efter rulleteksterne.
René Buchtrup anmelder

Predator 2

Predator 2 er måske den mest undervurderede film i hele serien – en eksplosiv storbyjagt fyldt med vilde praktiske effekter, brutal action og en fantastisk Danny Glover i topform.
René anmelder

Sirât

Nicolai har denne gang anmeldt en film om en fader og en søn, der leder efter deres datter & søster, sammen med nogle techno-ravere i Marokkos ørken.
Sirât er en stemningsfilm, som kræver tålmodighed og interesse i filmens rejse. Har man dog dette, er der tale om en meget intens og sanselig film, som er en biograftur værd.

Project Hail Mary

I en tid, hvor mange blockbusters føles som tom CGI-støj, er Projekt Hail Mary noget så sjældent som en storfilm med både hjerne, hjerte og humor.
En intelligent og underholdende rumfilm, der tør stole på sit publikum.
René anmelder

Persepolis

Jeg havde længe kendt filmen af navn, vidst at den byggede på Marjane Satrapis egne erindringer, og at den havde opnået en form for klassikerstatus inden for animationsfilm.

I Swear

Nicolai har denne gang anmeldt en sandfærdig fortælling om en mand, der har gjort en forskel for folk der lider med Touretttes. Det er filmen, I Swear, som er en dybt smuk og rørende film, med en historie som er virkelig værd at få fortalt i biografen.