Avengers: Infinity Wars anmeldelse

René

René

af René Buchtrup

Det er bombastisk og mega fantastisk når første kapitel af Avengers: Infinity War blæser dig tilbage i biografsædet og flår dit lille Marvel-hjerte ud af dit bryst. Marvel-helte dør og det kan mærkes!

Kan bl.a. streames via Blockbuster og Plejmo

Ærligt talt, så er mit Marvel-superhelte-bæger ved at være fyldt op. Jeg er på vippen til ikke at kunne få en skefuld mere ned af historier med store personligheder, spændte muskler og stramt siddende underhylere.

Vi er nu oppe på film nr. 19(!) i rækken af superhelte-film som for 10 år siden startede med den kære “Iron Man” (2008) og som nu ender op i en film som samler alle heltene i Marvels univers. Jeg var bestemt ikke tilhænger af hvordan det kulminerede i “Age Of Ultron” fra 2015. For mange helte samlet i en film, som sloges om opmærksomheden og en se-mig-se-mig-følelse, som var man til fastelavn i børnehaven med uopdragne unger der plager om en fastelavnsbolle.

Instruktørerne bag den mere vellykkede Avengers-film (åh, undskyld, Captain America-film, bare uden Thor og Hulk 🙂 ) “Civil War” fra 2016, Anthony & Joe Russo, styrer løjerne imponerende i det første kapitel af “Avengers: Infinity War”. De svinger dirigentstokken yderst effektivt orkestrerer de mange se-mig-se-mig-superhelte i filmen på en utrolig afbalanceret måde. Mirakuløst flyver de 2 timer og 29 minutter afsted som filmen varer.

Den egentlige hovedrolle i denne omgang er dog hverken Iron Man, Hulk eller Thor. De har alle haft deres egen solofilm (nogle 2. og 3. stykker). Den helt centrale figur i det store Avengers-univers i denne omgang er Thanos, filmens skurk. Og endelig har vi med en skurk som ikke blot er ond og bare vil se en verden i flammer. Jo, det vil han også, men han er så overbevist om at samle de seks infinity stones (skabt af mystiske, ældgamle kosmiske væsener) og bruge deres samlede kræfter til at udrydde halvdelen af verdens befolkning. “Frelseren” vil simpelten undgå overbefolkning.

Så modbydelig var Loke da ikke i Avengers-filmen fra 2012, vel?

Thanos er samtidig også stærkere og snedigere end alle af vores yndlings-spandex-superheroes og stridsøksen mellem Iron Man og Captain America må begraves. For hvis Thanos samler de seks sten og knipser, er halvdelen af verdens befolkning væk.

“Infinity Wars” er det mest ambitiøse Marvel har lavet nogensinde. Endelig en Marvel-film som tager chancer og som tør tage superhelte-liv (ja, flere af de højtelskede helte dør!) og det er befriende at overvære en skurk som endelig er en reel fare for vores ellers så uovervindelige helte. Endelig en ordenlig modstander!

Der er dog stadig plads til den gode humor som Marvels univers er så kendt for. Det er en fornøjelse at se flere af heltene møde hinanden for første gang, bl.a. de egocentrerede Iron Man og Dr. Strange der batler på ironiske og sarkastiske svinere til hinanden.  Og ikke mindst Thors møde med The Guadians of The Galaxy et ukendt sted in outer space, er intergalaktisk komik på et højere plan.

Mange af de storanlagte slås og slagsmål-scener i filmen gav mig gåsehud. Bombastisk dommedags vanvid i mødet med så intense nærkampe, så det kunne mærkes så det gjorde ondt i mit lille superhelte-hjerte.

For endelig har vi med en Marvel-film at gøre hvor en reel trussel kan ødelægge alt de kære spandex-lovers har nær og kær. Derfor blev jeg ramt i mit biografsæde af en underlig følelse: tænk hvis Iron Man, Thor og Hulk pludselig døde? Det ville mit lille Marvel-hjerte næsten ikke kunne bære.

Det er overraskelser i vente når du selv sætter dig til rette i biografen og ser “Infinity Wars”. Glæd dig. Nyd hvert sekund. Endelig en Marvel-film som tør satse lidt og ryste posen.  Endelig en film som er utilregnelig og som man ikke aner hvordan den vil ende.

Eneste minus ved filmen er at dette kun er kapitel 1 ud af 2. Kapitel 2 kommer først om et år! Det er på godt gammeldaws jysk rimelig træls….

Avengers: Infinity War får 5 ud af 6 hamre:

Seneste

Utøya 22. juli

Nicolai har denne gang anmeldt en af nyere tids vigtigste film om en af nyere tids største menneskelige tragedier.
Det er ikke nemt, men dog nødvendigt at se, for at vide hvad der skete og hvorfor det aldrig må ske igen.

Murina

Murina er velspillet drama med flotte og imponerende skuespilpræstationer. Om en nederdrægtig patriark af en far, en underdanig mor og en teenagedatter, som har fået nok.

Don’t Make Me Go

Kræftsyg far og datter på road trip sammen, for at genforene hende med hendes forsvundne mor. Det lyder som amerikansk sødsuppe, men Don’t Make Me Go er sød, sjov og rørende, og en kæmpe anbefaling herfra.

Resten af livet

Nicolai har denne gang anmeldt en smuk, hjertevarm og samtidig hjerteskærende dansk film om behandling af sorg og savn og hvorfor det er vigtigt at gå igennem sorgen og savnet, fremfor at fortrænge det.

Den satans familie

Baest-dokumentaren bliver anmeldt igen.
???
….fordi de har udviklet sig til en helt anden størrelse, end da den kom på dr.dk i 2019.
De er mere relevante nu, end nogensinde før. En maskine der tromler hærgende henover pandemi, landegrænser, og emsige kritikere.
All hail!

Cha Cha Real Smooth

Nicolai har denne gang anmeldt et hjertevarmt og smukt drama om vigtigheden ved at være der for andre og skabe lys og glæde i en hverdag som måske ikke har særlig meget af det.

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 3

Afslutningen på listen over de bedste gangsterfilm nogensinde. 7 eminente og stærke værker, der hæver sig over de resterende på listen. Det er bestemt ikke uden grund af både Francis Ford Coppola og Martin Scorsese begge har to film i toppen..

De Bedste Gangsterfilm Top 21 del 2

Anden del af Andreas’ og Renés ultimative gangsterliste, går et par spadestik dybere og viser flere desperate mænd i nogle desperate situationer…